Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Skizofreni

 

I hovedgruppen psykoselidelser (sindssygdomme) findes skizofreni og en række beslægtede sygdomme. Det grundlæggende ved psykoselidelser er en afgørende urealistisk opfattelse eller vurdering af omverdenen. Det viser sig ved de karakteristiske symptomer hallucinationer (eksempelvis at høre stemmer) og vrangforestillinger. Derudover påvirkes tænkningen, hukommelsen, følelseslivet og energiniveauet.

Symptomerne kan være lette, og de kan være meget udtalte. Der er en række karakteristiske symptomer, som opleves af patienten: Udefra kommende ændring af ens tankevirksomhed (tanker stjæles eller påføres), stemmer som omtaler én (som regel negativt) og bizarre vrangforestillinger. Cirka 25.000  skønnes at have skizofreni,  mens risikoen for at et menneske på et tidspunkt i livet rammes er omkring en procent.

Forløb
Mennesker med skizofreni kan miste interessen for en traditionel livsførelse, forsømme sig selv, tabe interessen for hygiejne og orden, have en speciel påklædning og gøre nat til dag. Op mod halvdelen kan i perioder misbruge alkohol eller stoffer. Hyppigheden af, at mennesker med skizofreni tager deres eget liv, ligger langt over hyppigheden i befolkningen generelt og er omkring fem procent. Nogle med længerevarende sygdom har problemer med stabilt at erkende, at de har skizofreni, og har dermed vanskeligt ved se fordelene ved fortsat behandling for at forebygge eller helbrede et evt. tilbagefald.

Årsager
Man kender ikke årsagerne til skizofreni, men regner det for sikkert at der er både biologiske, psykiske og sociale årsager. Risikoen for at få sygdommen tiltager, hvis nære slægtninge har sygdommen. Således er den omkring 10 procent, hvis ens mor eller far har sygdommen og omkring 50 procent, hvis det er ens enæggede tvilling (med nøjagtig de samme gener), der er syg.

Behandling
Knap 15.000 mennesker, som har skizofreni, er hvert år i behandling i psykiatrien (ikke de samme hver år) og således har omkring halvdelen ikke kontakt. Nogle behandles i stedet hos egen læge eller praktiserende psykiater eller psykolog. Nogle er ikke i behandling og en del af disse ville have stor glæde af at få et mere aktivt opsøgende tilbud i form af opsøgende psykoseteams.

Skizofreni kan behandles med godt resultat. De vigtigste behandlingsprincipper er: Tidlig diagnose og behandling, medicin, samtaleterapi, familieterapi, social og kognitiv træning, psyko-edukation (uddannelse i sygdommen) og socialpsykiatrisk støtte. Det er optimalt, hvis det kan lykkes at inddrage hele familien i indsatsen. Med disse behandlingsmetoder kan man i betydeligt omfang begrænse sygdommens udvikling og mildne symptomerne hos de fleste.

Omkring 20 procent kommer sig helt, og for yderligere 60 procents vedkommende kan de opnå en tilværelse med gode udfoldelsesmuligheder, selv om der kan være symptomer og funktionsindskrænkning. Der vil således kun være omkring 20 procent, hvor sygdommen vil betyde væsentlig indskrænkning i livsudfoldelsen. Man vil ikke med sikkerhed kunne sige, hvem det vil være, da der i hele sygdomsforløbet er mulighed for væsentligt at komme sig (recovery).

Kilde: Psykiatrifonden

Send eller anbefal link

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.