Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

ADHD

 

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) hos voksne er en psykisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD hænger sammen med en fejludvikling eller umodenhed i hjernen.

Sygdommen er kendt hos børn, men i de senere år er man blevet opmærksom på, at den hos mere end halvdelen kan blive ved med at give problemer i voksenalderen. ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale.

Symptomerne på sygdommen er hos voksne koncentrationsvanskeligheder, overaktivitet, som mest viser sig ved indre uro og rastløshed, samt impulsivitet. En del har kun opmærksomhedsforstyrrelse, den variation findes hyppigst hos kvinder. Udenlandske undersøgelser viser, at en-to procent af alle voksne har en betydelig ADHD. Mænd rammes alt i alt hyppigere end kvinder, og der er en tydelig arvelighed.

Forløb
Hos voksne skal symptomerne have været til stede før syv-års alderen, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal vanskelighederne være observeret i flere situationer, for eksempel både i skole, hjem og fritidsinstitution. Ofte følger der i barndommen problemer som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression med til ADHD-diagnosen.

ADHD har længe været kendt og behandlet i børnepsykiatrien, men i løbet af de senere år har man fundet ud af, at også mange voksne lider af ADHD. Symptomerne ændrer sig dog med alderen, og de fleste bliver eksempelvis mindre omkringfarende. Disse mennesker er ofte blevet misforstået og for eksempel betragtet som personlighedsforstyrrede (psykopati eller borderline), eller også er ADHD-problemerne ikke blevet diagnosticeret på grund af andre mere kendte diagnoser som depression, angst og OCD.

Man regner med, at en-to procent af den voksne befolkning har ADHD i mærkbar grad. Herudover er der øget risiko for at udvikle andre psykiske sygdomme som personlighedsforstyrrelse, depression, angst eller misbrug og komplikationer som kriminalitet.

Årsager
ADHD ses hos tre-fire gange så mange mænd som kvinder, men af dem, der søger behandling, er der lige mange mænd og kvinder, fordi mænd ofte undlader at søge behandling. Sygdommen findes inden for alle sociale klasser og intelligensniveauer.

ADHD kan være en svær diagnose at stille på voksne. Sygdommen har alle sværhedsgrader (fra let og moderat til svær og invaliderende) med en gradvis overgang til det normale. En del har allerede fået diagnosen som barn. Det gælder især dem, der har sygdommen i moderat til svær grad, mens en del af de øvrige kan gå gennem livet uden at få en diagnose.

En del personer er formentlig ligeglade med at blive diagnosticeret, da de alligevel ikke agter at få nogen form for behandling. De mener, at de nu engang er, som de er, og det har de altid levet med og accepteret. Desuden ved vi (pga. den hyppige arvelighed), at ofte har en af forældrene til et barn med ADHD de samme vanskeligheder, og så har de måske accepteret, at det er noget, der ligger til familien.

ADHD kan forveksles med lidelsen emotionel ustabil personlighedsstruktur, især den såkaldte borderline-type. Samtidig er denne personlighedsforstyrrelse hyppigere hos kvinder med ADHD, så de to lidelser i nogle tilfælde optræder samtidig.

Ved begge sygdomme er personen præget af impulsiv adfærd, manglende vedholdenhed og konfliktfyldte forhold til omgivelserne. Men der er også tydelige forskelle, bl.a. ved at opmærksomhedsforstyrrelsen hører til hos mennesker med ADHD, og ved at ADHD skal have været til stede siden barndommen. Da behandlingen af de to sygdomme er forskellig, er det vigtigt, at man får stillet den rigtige diagnose.

Behandling
Behandlingen består af psykoedukation, rådgivning, sociale støtteforanstaltninger, evt. kognitiv terapi og medicin. Der kan både være tale om behandling af selve ADHD'en og af de ofte komplicerede psykiske lidelser, der knytter sig til den. Den medikamentelle behandling af ADHD indebærer bl.a. centralstimulerende midler (amfetaminlignende), som har en vis risiko for at blive anvendt i et misbrug.

Kilde: PsykiatriFonden

Send eller anbefal link

Læs også

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.