Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Depression

 

Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid føler nedtrykthed, ulyst og manglende evne til at magte hverdagen. Derudover kan der være selvbebrejdelser, nedsat selvfølelse, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, selvmordstanker, appetitændring og nervøs hektiskhed eller hæmning.

I svære tilfælde kan der komme psykosesymptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger, som også kan være depressivt farvede.  Op mod 200.000 danskere har på et givet tidspunkt en depression. Heraf skønnes cirka 125.000 mennesker at have en moderat-svær depression, mens cirka 75.000 har en lettere depression.

Over et længere tidsforløb vil antallet være større og i et livsforløb regner man med, at 10-15 procent af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt rammes. Nogle vil kun få én depression, men for mange vil der senere komme nye depressioner. Nogle udvikler en lettere, men mere varig depressiv tilstand - dystymi.

Symptomer
Depressioner ses med øget hyppighed i 30-60 års alderen, men kan vise sig i alle aldre. Dobbelt så mange kvinder som mænd får depressive perioder. Der er øget risiko for selvmord, dog større for mænd end for kvinder.

Depression hos ældre er ofte lidt atypisk i sin fremtræden - mindre skyldfølelse og hæmning, mere angst og uro - og hænger ofte sammen med kropslig sygdom eller hjernelidelse, for eksempel hjerneblødning og parkinsonisme. Depression kan være vanskelig at skelne fra demens. Ældre har en øget risiko for selvmord.

Forløb
Der er en tendes til, at en depression vender tilbage. Hos 30-50 procent kommer der dog kun én depression i livet. Risikoen for at få en ny depression på et senere tidspunkt i livet øges, hvis den første depression optræder tidligt i livet og har en svær grad. For en del mennesker med tilbagevendende depressioner vil der på et tidspunkt komme en mani, hvorved sygdommen kan karakteriseres som en bipolær lidelse (maniodepressiv sygdom).

Årsager
Depression har mange forskellige årsager, og det er ikke muligt at pege på en enkelt grund til, at man får en depression. Den skyldes et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Depression opstår således ved en kombination af medfødt sårbarhed og ydre belastninger. Udviklingen kan forstås ud fra den såkaldte følsomhed-stressmodel, som er gældende for de fleste psykiske sygdomme. Der er tale om et samspil mellem følgende faktorer:

  • Arvelighed
  • Opvækstforhold - fx mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
  • Personlighed
  • Stress og psykosociale traumer (fx dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
  • Evne til at håndtere stress
  • Netværk og socialt miljø 

Behandling
Valg af behandling afhænger af depressionens grad og det hidtidige forløb. Skønner man, at der er risiko for tilbagefald, kan vælges en tilbagefaldsforebyggende behandling. Den praktiserende læge vil i de fleste tilfælde af lettere til moderat depression være den, som varetager behandlingen, evt. ved henvisning til eller i samarbejde med en praktiserende psykolog.

I svære tilfælde må der henvises til psykiater og i de sværeste tilfælde med risiko for selvmord - som altid må overvejes og undersøges - skal der henvises til indlæggelse.
Ved lette depressioner vil oplysning om sygdommen (psykoedukation) og om det, den enkelte selv kan gøre, være det første skridt. En let depression kan ofte afhjælpes alene gennem oplysning og livsstilsændringer (regelmæssig søvn, mindre stress og alkohol).

Samtaleterapi er især gavnligt ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme videre. Der er mange former for samtaleterapi, hvoraf kognitiv terapi har vist sig at være særlig effektiv til behandling af depression.

Ved moderate og i alle tilfælde af svære depressioner vil medicin være nødvendig. Depressionsmedicin virker efter to-fem uger og har begrænsede bivirkninger. Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi.

For at forebygge nye episoder kan den antidepressive medicin gives i en længere periode. Har der været depression tidligere, fortsætter behandlingen i mindst lige så mange år som antallet af episoder. En så langvarig behandling kræver et tæt samarbejde mellem patient og behandler og vil alligevel ofte være vanskelig for patienten at gennemføre. Når den medikamentelle behandling skal afsluttes, skal det ske gradvist for at mildne de generende symptomer, som kan optræde ved ophør med behandling med medicin.

Kilde: PsykiatriFonden

Send eller anbefal link

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.