Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Bipolar lidelse (manio-depressiv)

 

Bipolar hed tidligere maniodepressiv sygdom. Bipolar affektiv lidelse omfatter sindslidelser, hvor det grundlæggende stemningsleje periodevis forstyrres. Det viser sig enten ved opstemthed, øget energi og selvovervurdering eller ved nedtrykthed, nedsat energi og selvundervurdering. Den maniske periode viser sig ved lykkefølelse, højt aktivitetsniveau og manglende realisme. Irritabilitet og aggressivitet kan også være symptomer. Ved depressive perioder er stemningslejet modsat.

Der kan ved både mani og depression forekomme psykosesymptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger. Livstidsrisikoen er en-to procent og over 40.000 danskere lider (i perioder) af sygdommen. En særlig form er cyklotymi, hvor der er kortvarige perioder med lette symptomer, som aldrig udvikler sig til egentlig mani eller depression. Nogle kan også have udelukkende lette kortere eller længerevarende manisymptomer (hypomani).

Symptomer
Sygdomsfaserne i bipolar affektiv lidelse kan have forskellig intensitet. I nogle tilfælde ses voldsomme manier og dybe depressioner. Andre har svære depressioner, men kun lettere manier (hypomani), der føles som stimulerende perioder, som de ramte nødigt vil undvære. Der ses også perioder med vekslende maniske og depressive symptomer . Episodernes antal er varierende, men nye episoder kommer hyppigere, jo flere episoder, der har været tidligere.  I mellem de maniske eller depressive perioder er der kortere eller længere, ofte årelange perioder, med normal tilstand. Man kalder det neutralt stemningsleje. Længden og stabiliteten af disse perioder bedres ved den forebyggende behandling.

Forløb
Sygdommen begynder ofte i 20-års alderen, men kan vise sig i alle aldre, også allerede i barndommen. Den bipolare (maniodepressive) sygdom er lige hyppig hos mænd og kvinder - modsat den unipolare (kun depression), som hyppigst ses hos kvinder.

Op mod halvdelen af de ramte udvikler i perioder også et misbrug. Misbruget forværrer forløbet og øger den i forvejen høje risiko for selvmord. Omkring fem procent af de ramte begår selvmord.

Årsager
Sygdommen opstår ved et samspil mellem psykosociale og biologiske faktorer, ofte med en belastning som udløsende faktor. Det er dén psykiske lidelse, hvor arvelige forhold gør sig mest gældende.
 
Behandling
Bipolar affektiv lidelse behandles med psyko-edukation, kognitiv psykoterapi og medicin. Man deler den medicinske behandling op i behandling af den maniske fase, behandling af den depressive fase og forebyggende behandling, der skal forhindre nye sygdomsperioder. Den forebyggende behandling er afgørende for at forhindre, at episoderne bliver hyppigere og hyppigere.

Man behandler med kombinationer af litium, antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika og i komplicerede tilfælde andre former for medicin. Den aktuelle behandling afgøres af den øjeblikkelige sygdomsfase, og, når det drejer sig om forebyggelse, på baggrund af en analyse af det hidtidige sygdomsforløb.

De komplicerede sygdomsforløb er en psykiatrisk specialistopgave. Et af de forhold man skal være opmærksom på, når man behandler en episode, er at forsøge at undgå, at medicinen bevirker, at tilstanden svinger over i den modsatte fase.
 
Hvis der er udtalte psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer og især ved risiko for selvmord, er indlæggelse som regel nødvendig.

Kilde: Psykiatrifonden

Send eller anbefal link

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.