Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Aspergers syndrom

 

Aspergers syndrom og infantil autisme er gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der viser sig allerede i barn- og ungdommen. Aspergers er en mildere form af infantil autisme. Symptomerne ved infantil autisme viser sig inden treårsalderen og er mangelfuldt socialt samspil, begrænsede sproglige færdigheder og stereotyp, gentaget adfærd.

Barnet søger ikke kontakt med andre, har kun et begrænset talesprog og er helt optaget af uforståelige ritualer. Der er ofte tillige tale om mental retardering. Forstyrrelserne er gennemgribende og kræver for de fleste vedvarende hjælp og støtte i dagligdagen, også senere i livet. Nogle har tilstanden i mildere grad eller bedres med tiden og kan leve en nogenlunde selvstændig tilværelse med begrænset støtte. 

Diagnosen autisme har været kendt siden 1940'erne. Diagnosen Aspergers syndrom er først blevet almindeligt kendt og brugt i fagkredse siden slutningen af 80'erne. Det er i nogle tilfælde en vanskeligere diagnose at stille på grund af mildere symptomer med overlapning til flere andre lidelser og glidende overgang til normale variationer i menneskers udvikling af sociale og kommunikative egenskaber.

De fleste steder i verden har man fundet, at autisme - det sværeste af disse handikap - findes hos ca. 1 promille, oftest sammen med udviklingshæmning (mental retardering). Aspergers syndrom - det lettere handikap hos normaltbegavede børn - ses hos omkring 3 promille, altså hos cirka et ud af 300 børn, så der må forventes at være et par stykker i hver almindelig skole.

Symptomer
Der er både forskelle og ligheder mellem infantil autisme og Aspergers syndrom. Hovedsymptomet ved begge er mangelfuld kontakt med omgivelserne. Den er dog mest mangelfuld ved autisme og kan ved Aspergers blot vise sig ved, at et barn befinder sig ret godt ved at være for sig selv eller lege i fred for andre mennesker. Det virker ikke, som om det savner samvær - i hvert fald ikke, mens barnet er lille. Barnet kan virke genert og undvigende og mere fokuseret på ting end mennesker.

Børn med Aspergers syndrom har forstyrrelser i udviklingen i mildere grad. De har ikke reduktion af den sproglige eller kognitive udvikling, men i deres evne til socialt samspil, og de har begrænsede og ofte noget stereotypt prægede interesser. De kan også have nogle motoriske vanskeligheder, der viser sig ved en vis "klodsethed."

Jo ældre barnet bliver, og des mere samspil med andre, der kræves, jo før opdages problemet. Ved lettere problemer kan den afvigende udvikling først for alvor blive bemærket i skolealderen, eventuelt først når barnet får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene. Problemerne kan bedres, men er som hovedregel livslange. Der er muligheder for behandling, så personen kan få et godt liv, trods kontaktsvaghed og en speciel adfærd og livsstil. Nogle har helt specielle evner på begrænsede områder.

Forløb
Børn med autisme har ringe eller afvigende kontakt med både voksne og børn, mens børn med Aspergers syndrom umiddelbart kan have ret god kontakt, for eksempel blikkontakt, til voksne, mens de kommer til kort over for de ofte meget indviklede regler for, hvordan man leger og taler med og i det hele taget er sammen med jævnaldrende kammerater.

Børnene er typisk lidt kejtede enspændere. Når de kommer i 5-10 årsalderen, begynder voksne, der kender dem godt, som regel at fornemme, at de er anderledes og har brug for særlige hensyn, uden nødvendigvis at være klar over, at der er tale om en psykisk lidelse.

Det andet særkende ved børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er deres kommunikationshandikap, det gælder både sproglig og ikke-sproglig kommunikation. Autistiske børn er som regel sene til at tale og har mangelfuldt sprog med ret specielle sprogafvigelser, hvor de for eksempel siger du eller han om sig selv. Det er vanskeligere at beskrive kommunikationshandikappet hos børn med Aspergers syndrom.

Umiddelbart har de et ret almindeligt sprog, men evt. med en underlig "melodi" med højt toneleje eller omstændelig, gammelklog udtale. Ordforrådet og sætningerne er normale, men de har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Det er, som om de ikke forstår idéen i en samtale, noget som børnehavebørn sædvanligvis udvikler evnen til helt intuitivt. Barnet med Aspergers syndrom kan svare på det kontante indhold i et spørgsmål, hvorefter samtalen går i stå. Det ønske om kontakt, der kan ligge i spørgsmålet, opfatter barnet ikke.

Årsager
Autisme og Aspergers syndrom er overvejende arveligt betinget.  Det er primært drenge, der lider af disse sygdomme. Generelt er drenge det "svage" køn med hensyn til arvelig risiko og hjernemæssige udviklingsforstyrrelser. For hver fem drenge med Aspergers syndrom er der kun én pige.

Behandling
Der findes et bredt register af metoder, som hver for sig og især i kombination kan bedre tilværelsen for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og deres familie. Metoderne omfatter oplysning, specialpædagogik, familiestøtte og andre psykoterapeutiske og træningsmæssige tilbud, samt medicinsk behandling af komplicerende lidelser, som er ret hyppige. Der er for eksempel større hyppighed af psykose.

Fremtidsudsigterne for børn med Aspergers syndrom er væsentlig bedre end ved autisme, men er ret dårligt belyst, da diagnosen og dens udvikling i voksenlivet først er blevet rigtig kendt inden for de sidste 10-20 år.

Kilde: PsykiatriFonden

Send eller anbefal link

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.