Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Angst

 

Alle mennesker kan opleve angst, uden at der er tale om en psykisk lidelse. Angst forekommer desuden ved de fleste psykiske sygdomme, men angstlidelser er de sygdomme, hvor angst er det dominerende symptom. Afgrænsningen af angst og angstsygdom er usikker og glidende både i forhold til forskellige andre psykiske lidelser og til normalområdet.

Man inddeler angstdiagnoserne i fobier, panikangst og generaliseret angst. Angsten kan optræde i mange grader. Generne strækker sig fra lettere nervøsitet eller uro til voldsom panik med angst for at dø eller blive sindssyg. Der kan være kropslige symptomer som hjertebanken, rysten, ondt i maven og svimmelhed.  Først når angsten har en hæmmende funktion i dagligdagen, kan man stille en angstdiagnose. 

Der findes specielle angstformer som OCD (tvangstanker/tvangshandlinger) og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Hyppigheden af angstlidelser er høj, men det nøjagtige omfang er usikkert. Det er dog sikkert, at flere hundrede tusinde danskere i løbet af et år får en angstlidelse. Det kan være i form af et enkeltstående anfald eller en længerevarende tilstande af angst.

Symptomer
Fobier kan være meget begrænsede, som for eksempel araknofobi (angst for edderkopper), men de kan også være alvorlige og svært hæmmende, eksempelvis socialfobi (angst for at være sammen med andre mennesker).
Panikangst opstår i anfald, for eksempel 10 minutter med kraftig angst med mange kropslige symptomer og eventuelt med dødsangst. Den kommer pludseligt og uforudset og kan være svært funktionshæmmende, bl.a. fordi den angste efterhånden ikke tør forlade hjemmet uden ledsagelse.

Den generaliserede angst svarer til den angst, de fleste kender fra belastende situationer, men den er mere udtalt og frem for alt vedvarende, selvom den kan veksle i styrke. Der kan både være psykisk uro og anspændthed og mange forskellige angstsignaler fra kroppen. Den optræder meget hyppigt sammen med depression.

Forløb
Angstlidelser optræder ofte sammen med andre lidelser og i nogle tilfælde sammen med alkoholmisbrug. Misbrug kan typisk opstå ved forsøg på at dulme angsten med alkohol. På den anden side kan et rigeligt alkoholforbrug føre til psykiske lidelser, bl.a. angst.

Årsag
Man kender ikke angstens præcise årsager, men der er tale om en kombination af arvelig sårbarhed, belastninger under opvæksten og belastninger senere i livet. Angst er en for alle mennesker naturlig bestanddel af tilværelsen og har betydning for vores overlevelse. Man kan skelne mellem angst og frygt, hvor frygt betegner følelsen ved reel fare, mens angst er mere diffus.

Behandling
Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte, mens den primære behandling for mere alvorlige tilfælde består i psykoterapi, som bør tilbydes først. Er det ikke muligt eller tilstrækkeligt, må der behandles med medicin, eventuelt i kombination.

En af de vigtige psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der blandt andet består i gradvist at udsætte patienten for ubehagelige, angstprovokerende forhold, for at han/hun kan lære at mestre dem. Det er samtidig væsentligt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.

Medicinsk behandling vil bestå af et af de nyere midler mod depression. Den tidligere meget anvendte form for angstmedicin (benzodiazepiner) anbefales ikke og må i givet fald kun anvendes kortvarigt, da den kan medføre afhængighed.

Kilde: PsykiatriFonden

Send eller anbefal link

 
ligenupaadrdksundhed

Sådan laver du stort i naturen

"Skal man, så skal man", også selv om man er på skovtur. Men hvordan gør man det så bedst?

 

Alle har ret til arbejde - også psykisk sårbare

Mennesker med en psykisk diagnose skal ikke fratages muligheden for at arbejde. Et nyt forskningsprojekt anviser nye veje til at fastholde eller indsluse dem på arbejdsmarkedet.

 

Ved du, om din teenager er ensom?

Der findes mange ensomme unge, som ikke får opfyldt deres behov for social kontakt. Og hvordan hjælper man så lige sit barn med at få et godt netværk?

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Psykiatri > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.