preload loader
Se video Læs mere
røg

Syv ud af 10 danskere vil gerne stoppe med at ryge - men de skal have hjælp til det.

Foto: Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Stor interesse for rygestop

06. nov. 2011 08.00 Sundhed

Syv ud af 10 rygere vil gerne holde op med at ryge og aldrig før har interessen for rygestop været så stor.

For 10 år siden ville 50 procent af rygerne gerne stoppe med at ryge - i dag er tallet på hele 70 procent af alle rygere, der ønsker at kvitte smøgerne.

Halvdelen af de rygere, der ikke stopper med at ryge, vil få en rygerelateret sygdom, der ender med at forkorte deres liv med 15 år. Så derfor er budskabet om, at hver eneste cigaret skader dig, både væsentligt og påkrævet.

Sammen med det og budskabet om, at der er hjælp at hente, hvis man gerne vil stoppe med at ryge er udgangspunktet for den tobakskampagne, som Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i dag skyder i gang. Rygning er nemlig stadig den forebyggelige enkeltfaktor, der koster flest danskere livet hvert eneste år.

Men selvom tendensen er positiv, så er der stadig brug for at støtte de rygere, der ønsker at stoppe.
-Det er svært at stoppe. Dét at stoppe med at ryge er ikke som at beslutte sig for at stoppe med at spise chokolade. Som ryger er man jo blevet afhængig, og når rygeren ikke får sit stof, vil de fleste opleve en periode, hvor man får abstinenser - man får det dårligt, får uro og influenzaligenende tilstande, forklarer Jørgen Falk, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen og tovholder på den nye kampagne. 

Faren døde af lungekræft
Sundhedsstyrelsen i disse dage en række nye film på banen. her kan man blandt andet møde  en håndfuld mennesker fortælle om deres forhold til de rygende pinde. Blandt andet fortæller en ganske ung pige om, hvordan det er at miste en far alt for tidligt - fordi han har røget som en skorsten og derfor udviklede lungekræft. Det døde han af, og tilbage sidder en ung pige og savner sin far.

Men ud over de nye film, vil man også kunne genopleve de skræmmefilm, der tidligere er blevet vist herhjemme. Filmene, hvor man blandt andet så, hvordan lungerne hos en afdød ryger så ud. I denne ombæring er der også produceret to nye - den ene handler o alt det tjære, der aflejres i lungerne, hvis man ryger 20 smøger om dagen i et par år., hvilket svarer til en hel kop fuld af tjære og den anden handler om de andre stoffer, der ryger indenbords, når man hiver røgen i lungerne.

Selvom den australske kampagne for nogle år siden mødte en del kritik på grund af sin barskhed,  så fik den alligevel folk til at stoppe med ryge - også herhjemme.
-Vi ved erfaringmæssigt at sådan en kampagne her fungerer lige så godt som hvis lægen siger til hr. Hansen, at hvis han vil leve længe nok til at opleve sine børnebørn, så skal han stoppe med ryge omgående, forklarer Jørgen Falk.

Efter styrelsens sidste rygestopkampagne valgte 10 procent af rygerne - svarende til 100.000 danskere, at gøre et rygestopforsøg. Endvidere viste evalueringen, at kampagnen havde størst effekt i forhold til de unge, de kortuddannede og i forhold til mænd.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Rygning

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.