Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

At tegne på krympeplast som efterfølgende kan krympes i ovnen, er sjovt for både store og små.

Foto: Ann-Birthe Overholt Nicolaisen

 

Skrevet af: 

 

Vær kreativ i efterårsferien

14. okt. 2012 08.14 Sundhed

Efterårsferien står lige foran rigtig mange børnefamiler. Hvis vejret mest indbyder til indendørsaktiviteter, så behøver du ikke lede længere efter idéer. DR Sundhed har bedt en ekspert give tre gode bud på hyggelige efterårsferieaktiviteter.

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er billekunstlærer og indehaver af Billedguiden.dk. Her kommer hendes tre gode bud på projekter, der kan aktivere alle i familien.

Magneter i krympeplast
Krympeplast er et fantastisk materiale, som krymper til ca. 1/5 del af den oprindelse størrelse, når det varmes i ovnen. For børnene er det sjovt, at følge den process, og at en tegning rent faktisk kan blive til en ting, man bruge til noget. Krympeplast kan købes i hobbyforretninger som Panduro eller på nettet.

Sådan gør du:
1: Klip plastet i stykker af ca. en kvart A4-sides størrelse.

2: Tegn og mal på stykkerne. Du kan både bruge vandfarve og tusch. Men jo mere farve der kommer på, jo federe bliver de, når de er krympet. Tegn f.eks. en figur med sort sprittush og farvelæg bagefter.

3: Bag tegningerne i ovnene (se på pakken hvor længe) og se forvandlingen.

4: Lim en magnet bag på tegningen og hæng den op på køleskabet.

Variationer:
Krympeplast kan også laves til nøgleringe, smykker, julepynt og meget andet. Hvis man skal have noget, der kan sættes en snor i, så lav et hul, med en hulmaskine, inden krympeplastet kommer i ovnen.

Gipsskulpturer
At forme sin egen skulptur kan være en sjov øvelse for både børn og voksne. Gips et fantastisk materiale til at prøve kræfter med at forme skulpturer. At tage udgangspunkt i en færdig blok, som begrænser formen på ens skulptur er en virkelig god læreproces.

Sådan gør du:
1: Rør stukgips og vand sammen i en spand, til det har konsistens som en god flødesovs.

2: Når blandingen er klar, hældes den i tomme, rengjorte beholdere, som f.eks. mælkekartoner. Det er vigtigt at beholderne kan sprættes op, når gipsen er hærdet.

3: Dæk beholderen til, så vandet ikke fordamper, og lad den hærde i et par døgn. Det har den rette konsistens, når det er som ost at skære i. Hvis du får blandet for meget gips i vandet bliver støbningen for hård at skære i. For lidt vand gør den for blød.

4: Når gipsen er pillet ud af beholderen begynder alt det kreative. Skær og rids i din blok med lerredskaber, plastikbestik fra legekøkkenet, eller noget tilsvarende, som passer til dit barns alder. Hvis man lader foden være som blokkens oprindeligeafstøbing, har man en god solid fod til sin skulptur.

Variationer:
Du kan også lave relieffer, hvis du i stedet for et mælkekarton fylder en flad, stor beholder, som f.eks. en morgenmadspakke med gips.

Mandalategninger
En aktivitet der er både nem og billig at kaste sig over, at farvelægge de fantastiske Mandalamøstre.

Ordet Mandala betyder cirkel/kreds og stammer fra det indiske sanskrit. Den symmetriske cirkel er ofte bygget op omkring tallet 4, som symboliserer de fire verdenshjørner og årstider. Derfor ser man også ofte i Mandalaen, at der er fire paladser med tårnene mod hvert verdenshjørne. Der er noget fascinerende ved den slags symmetriske mønstre, hvor alt går op i en højere enhed, og hvor alt hænger sammen.

Sådan gør du:
1: Print en stak mandalategninger ud fra nettet, f.eks. fra sitet gratisskole.dk.

2: Sæt jer sammen med en bunke tuscher eller farveblyanter og eksperimentér med farvernes virkninger, og sammensætninger. Når man farvelægger de symmetriske mønstre, er der rig mulighed for at arbejde med farver. Hvilke passer sammen, hvordan kan man f.eks. arbejde med at starte med de kolde farver og arbejde sig hen i de varmere farver.

3: Og nyd så den ro det giver, at sidde med de flotte mønstre og se dem blive endnu flottere efterhånden som farverne kommer på.

Variationer: 
Du kan også lav dine egne møstre/skabeloner - de såkaldte zendalaer. Se et eksempelt på, hvordan det kan gøres på youtube.

Du kan læse mere om de forskellige idéer på billedguiden.dk

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er uddannet folkeskolelærer og underviser i dansk og billedkunst.

Desuden driver hun billedguiden.dk, som er en undervisningsportal til billeder og billedsprog.

Besøg billedguiden.dk

 

Del dine egne idéer

Dine efterårsferietips!

Har du idéer til en god aktivitet for hele familien, eller kender du til et godt familiearrangement i ferien, som du gerne vil glæde andre med, så del det her.

 

 

Krea-eksempler

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Efteraar

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.