preload loader
Se video Læs mere
 

Skrevet af: Peter Qvortrup Geisling

 

Når brandmænd giver skader

23. jul. 2009 09.34

Få flere råd af Peter

Ta' tv-lægens sommertips med på rejsen

Få Peter Qvortrup Geislings bedste råd til at begå sig i den danske sommer uden at få hvepsestik, skovflåter, grillskader, køresyge mm.

 

For de fleste af os er det at komme ud at bade ved stranden indbegrebet af dansk sommer, men hver sommer er der perioder, hvor vi bliver advaret mod Cyanea capillata - brændgoblen - eller brandmænd, som vi nøjes med at kalde dem.

Vandmænd og brandmænd er i familie med hinanden, men du kan sagtens se forskel. Brandmænd er røde eller blå og cirka 30 centimeter brede - de er lige farlige - og hvis du ser sådan en, så er det med at komme væk. Deres fangarme, hvor de giftige nældeceller sider på, kan være 5 meter lange, og hvis fangarmene river sig løs, kan de stadig brænde.

De giftholdige nældeceller på fangarmene har en brod med en modhager, og brodden sprøjter det lammende toksin ind i byttedyret, men når den gift kommer på din hud, svier og brænder det.

Hvad gør man så?
Gnid huden i sand. Eller komme urin på, foreslår nogen. Begge dele er en rigtig skidt ide, for giften overføres til huden, når nældecellerne går i stykker, så de må endelig ikke gå i stykker. I stedet skal du skrabe dem af. Det gør du aller bedst med en barberskraber med skum og det hele, men hvem har sådan en med på stranden? Så brug en kniv eller et kreditkort og skyl med havvand - ikke ferskvand. Bagefter kan en mild, bedøvende creme komme på tale.

Oftest forsvinder symptomerne efter et par timer, men hos særligt modtagelige personer svulmer huden op. Man kan kaste op og få åndenød, hvis man er rigtigt hårdt ramt, og så skal man søge læge.

Sidste år talte livredderne på stranden i Nice op mod 500 tilfælde af forbrændinger på grund af giftige brandmænd på en dag, så du skal også tænke på brandmænd, hvis du skal udenlands.

Send eller anbefal link

Læs også

 
ligenupaasundhed

Tjek dine bindinger

Du skal finde en skruetrækker og regnemaskinen frem, inden du tager den første tur på løjperne på skiferien

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Stjernekigger betyder hård fødsel

Hvis barnets hoved vender den gale vej under fødslen, bliver tiden på fødegangen ekstra smertefuld. Men der er hjælp at hente.

 
 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

11 Feb. 2012 15:02

11. februar 2012: 0.2

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sommer > Sommerraad

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.