preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Peter Qvortrup Geisling

 

Drik i varmen - men tænk over hvad

28. jul. 2009 07.00

Få flere råd af Peter

Ta' tv-lægens sommertips med på rejsen

Få Peter Qvortrup Geislings bedste råd til at begå sig i den danske sommer uden at få hvepsestik, skovflåter, grillskader, køresyge mm.

 

Julemåneden er jo kendt for julefrokoster og den slags, så skal alle ellers på slankekur i januar. Men faktisk tager vi generelt en hel del mere på om sommeren end op til jul. Grillmad, dressinger og rigeligt med alkohol øger vægten. Men også mange andre drikke er med til at sende vægten i vejret, når du slukker tørsten på en varm sommerdag.

Du skal have cirka 1 ½ liter væske hver dag. Ofte mere på en varm sommerdag. Men hvis du f.eks. drikker: et glas appelsinjuice, en drikkeyoghurt, en lille cola, en cafe latte og to glas vin, så er der intet af det mætter. Det løber stort set direkte igennem mavesækken som væske - men det indeholder præcis den samme mængde energi som i 13 frikadeller.

- Jamen, så dyrker jeg da bare noget motion, siger man måske. Men hvor meget motion skal du dyrke for at forbrænde et kilo fedt?

Hvis du kommer i et motionscenter 3 gange om ugen og knokler igennem i 3 kvarter, så skal du komme der i 2 måneder før, du har forbrændt et kilo fedt. Motion er rigtig godt for mange ting, men det er ikke nogen særlig effektiv slankekur. Så er det bedre at tænke lidt over, hvad du spiser - og drikker.

Koldt vand er det bedste
For nogen tid siden fik jeg et spørgsmål fra en seer, der spurgte hvorfor vi bedst kan lide at drikke koldt vand? Undersøgelser viser, at koldt vand er bedst til at slukke tørsten. Der sidder receptorer i halsen og i munden, der reagerer specifikt på koldt vand - og som så sender beskeder til tørstcenteret i hjernen om at skrue ned for tørstfornemmelsen, når det kolde vand dukker op i munden.

Det er også derfor, at mennesker, der skal opereres - og som ikke må få vand - godt må få en is at sutte på. Den slags nedsætter fornemmelsen af at tørste, selv om man næsten ikke får noget vand på den måde.

Hedeslag
Varme, væskemangel og hedeslag hænger jo lidt sammen, så hvordan er det med førstehjælp, hvis nogen får hedeslag? Køl ankler og håndled med vand, og ring 112, hvis personen er bevidstløs. Lad være med at forsøge at hælde vand i munden på en person, der er halvt bevidstløs, så risikerer han at blive kvalt. Og det er ganske alvorligt, hvis en person bliver overophedet, fordi hjernen kan holde op med at fungere. Uden behandling kan det føre til hjertestop.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Nødder kan holde diabetes og fedme væk

Et særligt protein i nødder kan i følge et nyt studie holde både diabetes 2 og fedme på afstand.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Stjernekigger betyder hård fødsel

Hvis barnets hoved vender den gale vej under fødslen, bliver tiden på fødegangen ekstra smertefuld. Men der er hjælp at hente.

 
 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

11 Feb. 2012 05:43

11. februar 2012: 0.2

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sommer > Sommerraad

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.