Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

Det islandske mejeriprodukt skyr er både sundt og fedtfattigt og kan bruges på et væld af måder.

© colourbox

 

Skrevet af: Julia Schmiegelow

 

Vi er vilde med det islandske skyr

13. dec. 2012 07.00 Sundhed

Forbruget af mejeriproduktet skyr er i ekplosiv vækst. Se her, hvad du kan bruge det magre mejeriprodukt til.

I supermarkedet står det sammen med mælk, smør, fløde og andre mejeriprodukter, og flere og flere vælger det. Det cremefraiche-lignende produkt skyr er blevet en populær spise blandt os danskere.

Sammenligner man marts måned igennem de sidste fire år, er der ligefrem tale om en tidobling, hvilket dog ikke er overraskende, da forbruget i 2009 var meget lavt. Dengang spiste cirka 3 ud af 10.000 danskere skyr til morgenmad på en vilkårlig ugedag, i 2012 var det cirka 3 ud af 1000.

Det viser en FDB Analyse.

Fedatfattigt og smager godt
Skyr er et syrnet mælkeprodukt, der er fast på samme måde som græsk yoghurt. Skyr er fedtfattigt med en fedtprocent på 0,2 procent og har et meget højt indhold af protein.

Jon Fuglsang, der er adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, forstår godt den voksende interesse for skyer.

- Det smager godt, på trods af det lave fedtindhold, og det ser vi ikke så tit blandt nye mejeriprodukter. Konsistensen gør, at det kan bruges som cremefraiche, og fordi det er så fedtfattigt, kan det også spises som yoghurt, siger han.

Skyr på Sjælland
Det er især københavnerne og nordsjællænderne, der står for at indtage det fedtfattige mejeriprodukt. Appetitten på skyr hos dem med en lang uddannelse og dem med en høj indkomst er også langt højere end den gennemsnitlige danskers, viser analysen.

- En gastronomisk bølge har ramt denne landsdel. Her skal man kunne lide andre ting end noget, der er sødt, som yoghurt har været længe. Og så betyder fortællingen om, at det er et autentisk islandsk produkt også noget for, at de har taget skyr sådan til sig, forklarer Jon Fuglsang.

Skyr er et traditionelt islandsk mejeriprodukt, men det islandske mejeri islandske AGRICE har på grund af det begrænsede antal køer på Island ikke mulighed for at eksportere produktet, og derfor producerer danske mejerier som Thise Mejeri og Løgismose mejeriproduktet.

Send eller anbefal link

Hvad kan jeg bruge skyr til?

Skyr kan bruges til morgenmad eller et mellemmåltid med lidt mysli, frisk eller tørret frugt. Skyr er også god til dressinger og dips. Du kan for eksempel finde opskrifter med skyr på sitet viskalspise.dk.

 

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund mad

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.