preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Jette Kingod, journalist, Hjerteforeningen

 

Send eller anbefal link

Mørk chokolade kan snyde

22. jul. 2009 11.56 Opdat.: 22. jul. 2009 13.37

Et højt indhold af kakaomasse i chokoladen er ikke altid garanti for, at chokoladen er sund for hjertet.

Nu troede vi lige, at vi med god samvittighed kan snuppe et stykke chokolade, fordi chokolade med højt indhold af fedtfri kakaomasse indeholder sundhedsfremmende stoffer, som beskytter hjertet. Men nu er det også ødelagt. Ny forskning viser nemlig, at selv om kakaoindholdet på pakken angives at være højt, så er det slet ikke sikkert, at at chokoladen har sundhedsfremmende virkning.

Videnskabelige forsøg har vist, at kakaoindholdet i chokoladen har positiv effekt på hjerte og kredsløb. Men den kakaomængde, der angives på pakken, siger reelt ikke noget om indholdet af de sunde stoffer.

- Det skyldes dels, at kakaoprocenten både dækker over den fedtfrie kakaomasse og det fede kakaosmør, og dels at sammensætningen er påvirket af såvel forarbejdningsmåden som typen af kakao, forklarer Ulla Nørgaard Toft, cand. scient. i human ernæring og medlem af Hjerteforeningens ekspertpanel.

Konklusionen på de nye undersøgelser af sunde stoffer i chokolade er, at to chokolader med samme kakaoprocent kan have vidt forskellig sundhedsmæssig effekt.

En hurtig undersøgelse af de mest populære chokoladeplader med højt kakaoindhold afslører, at ingen af dem angiver indholdet af sundhedsfremmende stoffer som polyphenol og antioxidanter.

- Vi køber altså katten i sækken, når det drejer sig om chokolade. Den mørke chokolade kan meget vel vise sig at indeholde lige så lidt af den sunde kakaomasse som lys chokolade, siger Hjerteforeningens sundhedschef, Ingrid Willaing.

Ingrid Willaing foreslår, at chokoladeproducenterne mærker pakkerne med indholdet af sundhedsfremmende stoffer, så forbrugerne får en reel mulighed for at vælge de mindst usunde typer.

Desuden anbefaler Ingrid Willaing, at man nyder chokolade med måde eller dyrker motion. Og der skal godt med motion til at forbrænde 100 g mørk chokolade på trods af det ”sunde islæt”.

 
ligenupaasundhed

Nødder kan holde diabetes og fedme væk

Et særligt protein i nødder kan i følge et nyt studie holde både diabetes 2 og fedme på afstand.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Stjernekigger betyder hård fødsel

Hvis barnets hoved vender den gale vej under fødslen, bliver tiden på fødegangen ekstra smertefuld. Men der er hjælp at hente.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund mad > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.