preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Mille Fridal Illemann

 

Send eller anbefal link

Fakta om fuldkorn

I Danmark defineres  fuldkorn som kerner, der kommer fra:

• Hvede
• Rug
• Byg
• Havre
• Majs (tørret)
• Hirse
• Ris

 

Fakta om fuldkornsprodukter

Kategorien fuldkornsprodukter dækker følgende:

  • Mel og gryn
  • Brød og knækbrød
  • Ris
  • Morgenmadscerealier
  • Pasta og nudler
 

Kilder til fuldkorn

Gode kilder til fuldkorn:

  • Rugbrød. Vælg rugbrød frem for hvedebrød
  • Grahamsbrød med et højt indhold af fuldkorn 
  • Havregryn
  • Fuldkorns pasta
  • Brune ris
  • Knækbrød og morgenmadsprodukter m. højt fuldkornsindhold
 

Spis groft!

07. jan. 2009 11.26 Sund mad

Danskerne skal lære at spise groft. I denne uge starter en ny kampagne, der skal få os til at spise mere fuldkorn. 94 procent af danskerne spiser nemlig for lidt fuldkorn, og det kan få konsekvenser for helbredet. Vi har spurgt ernæringsekspert Preben Vestergaard fra SUHR's Videnscenter, hvad der er med det fuldkorn og hvorfor det er vigtigt at få nok.

Hvorfor er fuldkorn så godt, og hvad sker der, hvis vi ikke får nok?
- Fuldkornsprodukter som brød og grød mætter godt og giver et stabilt blodsukker, så du nedsætter risikoen for at spise for meget og dermed udvikle overvægt, hvis du spiser groft.
- Fuldkornsprodukter er også gode for fordøjelsen, da fiberindholdet bl.a. forebygger forstoppelse. Kornprodukter og specielt fuldkornsprodukter har også vist sig at kunne medvirke til at forebygge livsstilssygdomme som f.eks. hjerte- og karsygdomme, sukkersyge og overvægt.

Hvad er det for nogle produkter man skal gå efter?
- Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner - for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Fuldkornsmel indeholder derfor alle de næringsstoffer, som hele kornet består af. Fjerner man kornets skaldel, fjerner man også størsteparten af kornets fiberindhold, idet fibrene sidder i skaldelene. Derfor er næringsstofindholdet meget større i grahamsmel, som er fuldkornshvedemel, end i traditionelt hvidt hvedemel, hvor indholdet hovedsalig består af kornets frøhvide, som man kender i dagligtale som stivelse.

Hvor meget skal man spise om dagen?
- Voksne bør spise mindst 250-300 g brød og andre kornprodukter om dagen. Fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og havregryn bør udgøre mindst halvdelen af de brød- og kornprodukter, der spises.

Kan man spise for meget fuldkorn?
- Det har jeg svært ved at forestille mig. Med mindre at man kommer tørret klid i sine madvarer og ikke drikker nok vand. Så kan man få forstoppelse.
- Fuldkornsprodukter fylder dog meget og mætter godt. Mennesker som ikke har så stor en appetit som f.eks. ældre eller børn, som ikke har så stort et energibehov, skal ikke have så meget som voksne, fordi de bliver for hurtigt mætte, og de kan derfor risikere at få for lidt af andre fødevarer.

Fuldkorn er kun en del af en sund kost
- Fødevarer som indeholder fuldkorn hører med til en sund og varieret kost. Ét af de 8 kostråd lyder: Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag.
- Med alle de fine ord til fordel for fuldkorn, er det vigtigt for mig at præcisere, at det er vigtigt, at den danske befolkning spiser mere groft - og at en del af den grove kost gerne må være fuldkorn.
- En anden vigtigt ting er, at de sundhedsmæssige "fordele" af at spise fuldkorn ikke kan stå alene. Fuldkorn bør være en naturlig del af en sund og varieret kost, som også bør være fedtfattig, rig på frugt og grønt samt fisk. Dertil kommer en sund livsstil generelt. Fuldkorn alene er altså ikke løsningen på verdens sundhedsproblemer, slutter Preben Vestergaard Nielsen.

 
ligenupaasundhed

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund mad > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.