preload loader
Se video Læs mere
skrivebord
 

Skrevet af: Peter Qvortrup Geisling og Dorte Qvortrup Geisling - fra bogen Førstehjælp til dit arbejdsliv

 

Send eller anbefal link

Advarselstegn på stress

07. apr. 2008 12.14 Opdat.: 07. apr. 2008 20.52

De vigtigste følelsesmæssige advarselstegn

  • Apati. Tristhed. Ulyst. Ingen glæde ved at holde fri.
  • Bekymring. Rastløshed. Indre uro. Uforklarlig angst. Usikkerhed. Let til at græde. Man føler sig tit værdiløs.
  • Irritabilitet. Man er på vagt. Arrogant. Påståelig. Vred. Nedsat humoristisk sans.
  • Føler en psykisk træthed. Har hukommelsesbesvær og svært ved at koncentrere sig.

De adfærdsmæssige advarselstegn

  • Man holder sig for sig selv. Er indesluttet og undgår ansvar.
  • Man går til yderligheder. Har et øget brug af stimulanser; eksempelvis kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer. Hyperventilerer ofte og dyrker overdreven sport.
  • Nedsat præstationsevne. Mange sygedage.
  • Problemer på arbejdspladsen. Manglende hygiejne. Manglende overblik. Er ubeslutsom. Indgår mange konflikter. Er vred. Følelseskold. Går dårligt klædt.
  • Stifter gæld. Involveres i lovovertrædelser som butikstyverier og trafikforseelser.

De fysiske advarselstegn på langvarig stress

  • Hovedpine. Smerter. Svimmelhed. Spændinger i nakken.
  • Nervøse tics. Rysten på hænderne. Hjertebanken.
  • Hyppige infektioner. Forværring af kronisk sygdom. Fysisk træthed.
  • Begynder at behandle dig selv med håndkøbsmedicin.
  • Søvnløshed.
  • Ændring i appetitten. Kvalme. Hyppig vandladning. Mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer.

Flere på invalidepension
I 2001 blev godt 32 procent af alle offentlige førtidspensioner tilkendt invalide pension på grund af psykiske lidelser. I 2007 var det tilsvarende tal steget til godt 44 procent. Tendensen er den samme hos de private invalidepensioner. Hos Danica Liv & Pension, som er et af de største forsikringsselskaber, der udbyder invalidepensioner, er psykiske lidelser som årsag til invalidepension gået fra 15 procent i 2001 til 25 procent i 2006. Dermed er psykiske lidelser den største årsag til invalidepension i selskabet. Det samme gælder for PFA Pension og Nordea Liv & Pension.

To hovedårsager til stigningen
Den voldsomme stigning har to hovedårsager, vurderer fagfolk. Det danske arbejdsmarked er efterhånden støvsuget for ledige hænder. Derfor kommer nu også folk med psykiske lidelser i en slags skånejob, fortæller Mia Aamund, underdirektør i Nordea Liv & Pension.

Den anden årsag er, at de ansatte i både den offentlige og private sektor er så hårdt belastede, at det nærmest bare har været et spørgsmål om tid, før der måtte komme kraftige reaktioner, siger Tage Søndergaard Kristensen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

”I den offentlige sektor er der et stort forandringstyranni. Man laver hele tiden ændringer, som ikke giver folk tid til at fungere, før man laver en ny ændring. Det er enormt opslidende. Samtidig er der en voldsom kontrol- og mistillidskultur i det offentlige. De to ting tilsammen er nok til at forklare de tal. I den private sektor slås de ansatte især med, at kravene, tempoet og arbejdstiden stiger”, vurderer professoren.

Ifølge Carsten Kjærgaard – konsulent i Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats – viser tallene for alvor skiftet fra industri- til informationssamfund. Det er ikke længere den fysiske nedslidning, men den psykiske, som sender folk ud af arbejdsmarkedet”.

Lær at sige nej. Det vil du få større nytte af end af at kunne latin.
Charles Haddon Spurgeon, engelsk præst

Jeg har haft mange bekymringer, men det er de færreste af dem, der er blevet til noget.
Sir Francis Bacon

 
ligenupaasundhed

Sæt tænderne i en god Grand Prix-kage

Her får du ideer til sund grand cru snack til aftenens brag af et musikslag.

 

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund på arbejde > Foerstehjaelp til dit arbejdsliv

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.