Sådan holder du dit vægttab

Hvis man først er blevet svært overvægtig, er fedtvævet og fedtcellerne i kroppen i kamp med hjernen om at holde på denne vægt. Fordi kroppen nu tror, at det er det naturlige at gå rundt med de ekstra kilo. Derfor er det ret svært at holde et vægttab, forklarer ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra SUHR`s, Professionshøjskolen Metropol.

- Når man begynder at tage på i vægt vokser fedtcellerne sig større. Jo større de bliver jo mere aktive bliver de. Fedtceller udskiller nemlig hormoner, som øger appetitten og nedsætter fedtforbrændingen netop for at fortsætte med at øge vægten. Når fedtcellerne har fået en vis størrelse, begynder de at formere sig og kroppen danner hermed flere fedtceller så man kan tage endnu mere på i vægt. Det at kroppen lagrer energi i form af fedt er en biologisk naturlig ting. Nogle er bare mere "følsomme" og dermed mere disponeret for at tage på i vægt, særligt hvis man har en usund livsstil, forklarer Preben Vestergaard Hansen.

Så når du har tabt dig, vil hjernen gøre alt for at få vægten op igen til det 'normale'. Derfor stimuleres appetitten så man fristes til at spise mere, og samtidig falder stofskiftet og forbrændingen af især fedt bliver lavere. Hermed vanskeliggøres det at holde vægten, forklarer ernæringseksperten.
- Kroppen reagerer ekstraordinært, når vægten går ned for at bremse denne vægtnedgang og vende tilbage til tidligere vægt, siger Preben Vestergaard Hansen.

Hvornår tror kroppen så igen, at det er det normale at være normal-vægtig?

- Har man en gang vejet rigtig meget for meget, så vil kroppen hele tiden huske at den skal veje mere. Det er en stærk biologisk drivkraft, der fortæller kroppen at den har brug for at lagre ekstra fedt. Samtidig er der et stærkt psykisk pres som tilsammen gør, at man kan sammenligne det med det pres, som en eks-alkoholiker kan opleve, forklarer Preben Vestergaard Hansen.

- Jo mere du har vejet desto kraftigere virker biologien og psykologien. Dem der bare har vejet en lille smule for meget, vil ikke have så svært ved at holde et vægttab.

Ligeledes mener Preben Vestergaard Hansen at svært overvægtige, som får hjælp af diætister, kostvejledere e. lign i mange tilfælde vil opleve, at de ikke kan holde vægttabet, når de ikke har hjælpere på til at holde dem fokuserede på vægttabsvedligeholdelse. Flere forskningsresultater viser, at ca. 90 % tager de tabte kilo på igen inden for en 5-årig periode.

Vægttab kræver vilje og livsomlægning
Når man skal tabe sig, er det smart for kroppen at strække vægttabet over noget tid. Hvis du taber dig meget hurtigt, vil det hovedsageligt være væske, glycogen og protein du har tabt, og det tager man hurtigt på igen, forklarer ernæringseksperten.

- Når vægten stiger skyldes det hovedsaligt fedtvæv. For hvert kilo man tager på udgør fedtmængden 75%. De sidste 25% skyldes en øget muskelmasse for at bære rundt på de ekstra kilo.

Det kræver et energioverskud på ca. 5000 kalorier at tage et kilo på i vægt. Det svarer til at spise tre og en halv pizza eller spise 110 æbler eller drikke 12 liter cola ud over de daglige måltider. Så når folk har taget på i vægt er det som ofte sket over lang tid, fordi der faktisk skal være et konstant kalorieoverskud til stede, hvis man skal blive ved med at øge sin vægt.

- At holde vægten er et livslangt projekt, som kun lykkes hvis man har en stor viljestyrke og at man radikalt lægger sin usunde livsstil om slutter Preben Vestergaard Hansen.