Viden kurerer flyskræk
16. jan. 2009 09.10
Mere om flyskræk
Når der sker uheld, som det helt aktuelle hvor et airbusfly nødlander på Hudson River i New York, så giver det rigtig næring til flyangsten. Men der er meget at gøre for at afhjælpe angsten. Nøgleordet er information.
Rigtig mange danskere er bange for at flyve. Men man kan lære at styre sin angst. Læs her hvordan.
Hvis du hører til blandt de godt 20 procent af alle flypassagerer, der lider af flyskræk, så hør lige her: - Det er ikke farligt! Tænk på at i biltrafikken er alle sammen amatører, i luften er vi professionelle, siger piloten.
Og det har pilot og flyvechef hos SAS, Ola Reinholt jo så ganske ret i. Han uddyber:
- Det er egentlig lidt pudsigt, at folk er bange for at flyve. De er jo ikke bange for at sætte sig ind i en bil og køre ud blandt en masse amatører. I trafikken vælter folk rundt mellem hinanden, nogen har måske kun haft kørekort i fem minutter andre tog det for 50 år siden og har ikke vedligeholdt det siden. Trafikanter er ikke underlagt risikobedømmelse, de efteruddanner sig ikke og der er mange forskellige temperamenter der dagligt kommer i kog bag rattet.
- I luften er vi professionelle, vi er konstant underlagt diverse tests og vi bliver løbende overvåget og efteruddannet. Hvis vi ikke består disse tests, så får vi ikke lov til at flyve. Nøgleordet for os er flyvesikkerhed frem for alt, siger Ola Reiholdt.
Vi er til flyskrækkursus på Oxford Aviation Academy i Stockholm, og baggrunden er den, at SAS har undersøgt og fundet ud af, at især kvinder i 30-40 års alderen, som har børn, er dem, der er mest urolige for at flyve. Så derfor har virksomheden invi-teret en lang række kvindelige reportere med børn til et træf, hvor vi skal kigge lidt nærmere på, hvad det er, der gør os kvindelige kunder mere nervøse. Og i den anledning er en stribe piloter plus stewardesser trukket i uniformerne for at briefe os om, hvordan de arbejder. Og personalets nøgleord er, at jo mere information om rutiner om bord desto tryggere passagerer.
Closed loop
Når vi almindelige passagerer entrerer metalkassen, som gerne skulle fragte os til destinationen uden strabadser undervejs, så har personalet allerede været på vagt i et par timer. Piloterne blandt andet for at tjekke vejr og luftrum på turen, hvordan er vejret, er der tåge og dis, kraftig vind og måske allerede oplysninger om trafikerede luftrum, som er værd at notere før turen. Og kabinepersonalet for at tjekke om alt er intakt i kabinen og at alt 1. hjælps udstyr er med - inklusiv hovedpinepiller og næsespray, som er det vi passagerer efterspørger mest på sådan en flyvetur.
- Vi har alle sammen vores helt faste pladser og rutiner, hvor vi gennemgår alle procedurer i et såkaldt closed loop, et lukket kredsløb. Alle ved, hvem der tjekker hvad osv. - det kan jo ikke nytte noget, at vi på vej til startbanen spørger hinanden ”hvem huskede at smække døren”, vel?
Siger Ola Reinholdt med et smil, og det hare han jo faktisk ret i.
Så der er en mening med, at mænd i gule jakker går rundt med lommelygter og lyser op mod flyets skrog før afgangen, de skal nemlig se efter eventuelle stenslag, ridser eller andet - ligesom der er en mening med at kabinepersonalet står på nøjagtigt afmålte pladser og kigger alle passagerer dybt i øjnene, når vi går om bord.
De kigger på os
Dumme mig, som troede, at det var fordi, de er glade for at se én - det er de selvfølgelig også, men dét personalet gør med stor kendermine og entusiasme hedder monitorering.
- Vi orienterer os om den enkelte passagerer, vi kan hurtigt spotte, hvis nogen eksempelvis ser nervøse ud, eller hvem der er stærke passagerer, som man måske efterfølgende kan bede sætte sig et andet sted, hvis det handler om at supporte et barn der rejser alene eller en ængstelig passager.
Nogle gange kan det også være nødvendigt at rykke rundt, så stærke passagerer sidder ved nødudgangene. Der kan man ikke have børn eller svagelige siddende, hvis det skulle komme til en evakuering, så skal vi være i stand til at få alle ud på 90 sekunder - og derfor skal det være nogle stærke passagerer, som kan klare at få døren op i en stress situation, forklarer steward Jessica Huge.
- Vi opfanger omgående, hvis noget ikke er som det skal være. I gamle dage spottede vi ofte de nervøse passagerer på, at de havde dulmet angsten ved at være berusede - men det sker ikke så ofte længere. Angst kan også vises på andre måder, folk kan være højrøstede eller det modsatte, men vi oplever som regel, at folk har brug for at fortælle os det, hvis de er bange for at flyve.
Safety first
Men bare rolig - alt ombord lagt i rutiner, intet er overladt til tilfældigheder. Skulle der ske fejl fra personalets side undervejs, så har alle pligt til at indberette både sig selv eller hinanden. Det er kutyme, at hvis man har lavet en fejl, så rapporterer man - ikke sådan at man bagefter bliver straffet. Men for at animere personalet til at være selv- disciplinerede for sikkerhedens skyld.
Alt personale sendes på efteruddannelse flere gange om året. Piloterne bliver to gange om året bedømt i flysimulatorer, hvor deres indsats bliver vurderet - og laver de fejl i den procedure og ikke består testen, så får de ikke lov til at flyve. Ikke før testen er bestået. Piloterne overvåges også under deres flyvninger ved såkaldte linetjeks, hvor deres trænere sidder bag dem og overvåger hele flyvningen. Alt det her er ganske almindelig rutine og ikke noget piloterne går rundt og bliver stressede af.
- Alt hvad vi er underlagt sker jo for at øge sikkerheden - safety first, fortæller styr-mand Anders Åkerberg og føjer til, at sikkerhed og troværdighed er vigtige faktorer man ikke må gå på kompromis med.
Dårlig dag
Men hvad gør piloter egentlig, hvis de har dårlige dage - vi kender det jo fra os selv, hvis vi har sovet skidt eller måske er kommet for sent i seng og er sådan lidt ved siden af os selv. Og piloter er jo også bare mennesker!
- Ja, men vi har en regel hos SAS om, at hvis vi har det lidt dårligt, er forkølet eller måske har sovet dårligt, fordi man har været oppe med syge børn flere gange i løbet af natten, så melder vi ind, at vi ikke er fit for fligt, forklarer Anders Åkerberg, der selv har benyttet sig af dette.
- Igen af hensyn til sikkerheden, er det afgørende, at vi har sovet godt og er fuldstændigt på, når vi går på arbejde. Men selvfølgelig er det noget, vi benytter os af uhyre sjældent. Men det er en tryghed for os, at vi har den mulighed.