Tanker der slanker 6

Fra første færd er vores mad forbundet med tryghed, nærhed, trøst og omsorg. Mad glæder og fornøjer sanserne og giver mæthed og ro i kroppen. I løbet af opvæksten kommer maden også til at hænge sammen med en hel masse andet, f.eks.: hygge, energi, pause, styrke, kedsomhed, opdragelse, modvilje, trods. Hver familie har sine specielle regler, vaner og følelser omkring mad, og de fleste føres automatisk videre til næste generation.

Dertil kommer de mange tanker, man har tænkt om mad og spisning og de mange beslutninger, man har taget – bevidst og ubevidst. Man behøver derfor ikke undre sig over, hvorfor man nogle gange spiser, når man er ked af det, urolig eller rastløs.

Der er meget, der kan spille ind på ens forhold til mad, men vi lægger først rigtig mærke til det, når vi for alvor ændrer livsstil. For så rører vi ikke blot ved maden, men også ved gamle, trygge vaner, vores selvbillede og en hel masse følelser. Man må være forberedt på uventede reaktioner.

Dit bedste redskab er bevidsthed. Begynd med at lægge mærke til, hvad du spiser, hvornår du spiser og hvorfor du spiser, så du kender dine vaner. Notér dem gerne ned, og husk at også at skrive, når du spiser af andre grunde end sult. Når du er bevidst om dit mønster, kan du bedre gennemskue, hvornår du spiser for at lægge låg på visse følelser eller for at imødekomme andre mennesker, og så er det nemmere at gøre noget andet.

Du kan også forvente andre reaktioner fra dine omgivelser, for lige så snart du gør noget anderledes, vil andre automatisk forsøge at ”holde dig fast” i dine gamle vaner, så de ved ”hvor de har dig”. Det kan godt være en udfordring at skille sig ud og sige nej tak, når kollegerne foreslår, at I henter is. Også din familie vil givetvis bemærke, at du er anderledes. Når du træffer sundere valg, prikker du til andres dårlige samvittighed – og du rykker rundt på deres billede af dig. Når du er forberedt på det, er det nemmere at glide af på bemærkningerne, slå det hen og lede opmærksomheden over på andre emner.

I vores samfund er vi ikke vant til at give følelseslivet så meget plads. Vi betragter som regel følelser som noget besværligt – og til tider noget overvældende stort og farligt. Vi har lært at holde følelserne fra døren ved at dæmpe dem med mad eller med at sove, arbejde eller shoppe.

Men følelser hører også med til livet – og dybest set er de en besked fra dig selv om, hvordan du har det, så du ved, hvordan du skal reagere. Når du mærker uro, betyder det ikke nødvendigvis katastrofe, men måske blot, at det ville være en idé at overveje en bestemt sag. Når du føler dig stresset, er det et signal om, at du skal tage den med ro og træffe en beslutning om ændringer i din hverdag. Når du føler dig usikker, skal du måske blot registrere det og acceptere det. Som udgangspunkt er du som du skal være. Det gælder ikke om at lave om på sig selv, men om at kende sig selv og acceptere den man er, det man tænker og det man føler.

Her er en øvelse, der kan hjælpe dig lidt på vej: Overvej hvordan du har det, når du er i kontakt med forskellige følelser. Hvordan kender du dig selv, når du f.eks. er glad, vred, rastløs, urolig, ked af det, trist, udkørt, optimistisk, bekymret eller stresset? Hvilket signal sender din krop dig? Hvad er din umiddelbare reaktion? Hvad kunne du ellers gøre?

Følelser er også en reaktion på en tanke. Uden tanker – ingen følelser. Når du er vågen, opmærksom og nærværende, mærker du kun ro. Men lige så snart du tænker en tanke, får du også en følelse. ”Jeg er for tyk”, ”jeg burde ikke spise kage”, ”grøntsager er kedelige”, ”hun skulle ikke blande sig i, hvad jeg gør”, er bare få eksempler på, at følelserne går i gang. Vær bevidst om at tanken forårsager følelsen, og spørg dig selv om din tanke nu også er sand eller om den kunne være usand. Check din tanke: Overvej hvad den gør ved dig og hvordan du ville have det, hvis du aldrig havde tænkt tanken.

På en måde er der meget at tage sig af, når du vil ændre livsstil, men på den anden side betyder det også bare, at du har mange handlemuligheder. Og heldigvis har du al den tid, du har brug for. For når du satser på at sikre dig varige ændringer, betyder det ikke noget, om du skal bruge et eller to år på at slå de nye, gode vaner helt fast.

Uanset hvad der sker, så bliv ved med at gøre det, som er godt for dig. Se for dig hvad du ønsker, regn med det sker, og gør noget godt for dig selv hver dag. Vær nysgerrig og find en udvej hver gang du støder på en forhindring, som i virkeligheden kun er en udfordring, du får, fordi du er i stand til at løse den.

Dette var sidste afsnit i serien - du kan finde de foregående øverst på siden.