Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© REBOUNDMEDIA

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Så er det sommertid

27. mar. 2009 22.23 Sundhed

Natten mellem lørdag og søndag skal uret sættes en time frem og havemøblerne skal ditto - dog ud i haven. For nylig konkluderede to svenske forskere at flere får blodpropper i hjertet, når vi går til sommertid. Og en hel forening af mennesker får det så skidt at de må holde fri mandagen efter overgangen til de lyse tider. Dr.dk/sundhed har spurgt en række eksperter om deres syn på fænomenet.

To svenske forskere fra Karolinska Instituttet satte sig for at undersøge sagen og deres iagttagelser blev i efteråret publiceret i New England Journal of Medicine. Ifølge den ene af forskerne, Dr. Imre Janszky, stiger antallet af blodpropper i Sverige med gennemsnitligt fem procent, ved overgangen til sommertid. Forskerne har fulgt udviklingen siden 1987.

  - Vi har ikke registreret nogen sammenhæng mellem overgang til sommertid og flere blodpropper i hjertet her i Danmark. Vi ved, at der er årstidsudsving, men mig bekendt hænger det ikke sammen med overgang til sommertid, forklarer Niels Adler, der er kommunikationschef i Hjerteforeningen.

Ifølge de svenske undersøgelser er risikoen for en blodprop størst i tre dage efter overgangen til sommertid og forklaringen skulle være den tabte times søvn og efterfølgende forstyrrelse af søvnen.

Den forklaring kan overlæge og søvnekspert Søren Berg fra søvnklinikken ScanSleep godt nikke genkendende til

  - Nu skal man ikke gå rundt og frygte, at man får et hjerteanfald i dagene efter overgangen til sommertid, vi ved jo ikke, om der har været andre indikationer i de enkelte tilfælde. Men der er reelt mennesker, der bliver meget påvirket af overgangen tid sommertid. Det giver rod i systemet, og det varer som regel nogle dage, før det indre ur har indstillet sig på ny, forklarer han.

Børn er ligeglade

Han mener også, at jo ældre folk er desto mere påvirkede bliver de af rod i døgnrytmen og at børn formentlig slet ikke påvirkes af overgangen.

Det kan i hvert fald sociolog og sundhedsplejerske Vibeke Samberg bekræfte:

- Meget få børn reagerer på tidsforskellen, når vi gå fra sommertid til vintertid. Langt de fleste følger med uret, som forældrene har stillet en time frem.

Else Guldager, Phd i Sundhedsvidenskab og sundhedsplejerske supplerer: 

- Det gælder simpelthen bare om at lægge ungerne tidligere i seng. Men forældrene skal også huske selv at gå tidligere i seng.

 Ifølge de to børnesagkyndige kan familien gøre det lettere for sig selv ved at udligne tidsforskellen over to dage, så man første dag putter sine små børn en halv time tidligere end normalt og det samme dagen efter.

- Hvis forældrene bliver stressede over, hvad tidsforskellen vil gøre ved deres børn søvn, handler det måske i virkeligheden om forældrenes egne søvnproblemer - og ikke børnenes.

- Børn kan sagtens tåle at sengetiderne svinger lidt. Ældre mennesker er meget mere sårbare, hvad angår søvn, end børn er det. Det gælder om at føle sit barn. Børn skal have lov til at sove, når de er trætte, siger Else Guldager.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.