preload loader
Se video Læs mere
Ældre dames hånd på stok.

Ældre mennesker kan nedsætte deres risiko for fald ved at tage tilskud af D-vitamin, viser en ny undersøgelse.

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Læge og journalist Britta Weyer

 

Send eller anbefal link

Spis D-vitamin og undgå at falde

10. nov. 2009 06.00 Sundhed

Ældre mennesker kan nedsætte deres risiko for fald ved at tage tilskud af D-vitamin, viser en ny undersøgelse.

Ældres risiko for at falde er stor. Men nu har forskere fundet ud af, at tilskud af D-vitamin kan forhindre faldulykker. Grunden til, at D-vitamin kan være med til at forhindre fald, er, at det forbedrer musklernes styrke.

Alvorlig mangel på D-vitamin viser sig netop ved muskelsvaghed og - smerter, men generne forsvinder, når man atter får fyldt vitamindepoterne op. Så det, der i sidste ende mindsker risikoen for at falde og slå sig, er stærke muskler. 

Uafhængigt af kalk
En række undersøgelser har tydet på, at D-vitamin kunne mindske antallet af fald blandt ældre, og nu har et schweizisk forskerhold gennemgået den eksisterende viden på området.

De fandt ud af, at risikoen blev reduceret med 19 procent blandt de ældre, der spiste et tilskud på mellem 17,5 og 25 µg (mikrogram) D-vitamin om dagen.

En lavere dosis så ikke ud til at kunne gøre en forskel.

I nogle undersøgelser fik forsøgspersonerne samtidigt kalktilskud, men virkningen af D-vitaminet viste sig at være uafhængigt af kalk. Undersøgelsen er offentliggjort i British Medical Journal og fremhæves herhjemme af Institut for Rationel Farmakoterapi.

Vigtigt at forebygge
Én ud af tre over 65 år oplever at falde mindst én gang i løbet af et år.

Ikke nok med det - også risikoen for at komme alvorligt til skade vokser med alderen. Hele 9 procent havner på skadestuen efter et fald, 5-6 procent med knoglebrud.

Også heling og genoptræning er mere langvarige i alderen, så der er al mulig grund til at forebygge fald, hvor man kan.

 
ligenupaasundhed

Nødder kan holde diabetes og fedme væk

Et særligt protein i nødder kan i følge et nyt studie holde både diabetes 2 og fedme på afstand.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Stjernekigger betyder hård fødsel

Hvis barnets hoved vender den gale vej under fødslen, bliver tiden på fødegangen ekstra smertefuld. Men der er hjælp at hente.

 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

11 Feb. 2012 04:16

11. februar 2012: 0.2

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.