preload loader
Se video Læs mere
En person smører smør på et stykke rugbrød.

Helt små ting i hverdagen, som at undlade smør på brødet, kan også gøre en forskel.

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Så går slankesæsonen ind

02. jan. 2010 08.00 Sundhed

Efter en periode med fede julefrokoster, æbleskiver, juleknas og et stort alkoholforbrug begynder mange mennesker at love sig selv en masse, inden det nye år starter. Nytårsforsætterne er der mange af, og ofte handler de om vægttab.
Ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol, tidligere SUHR's,  giver her sit bud på, hvordan man kan komme i gang med et vægttab, som holder.

De kulørte ugeblade bugner særligt med forslag til slankekure i januar måned. Men dokumentationen for, at det virker, kan ligge på et meget lille sted, og man får lovning på et stort vægttab, som sjældent holder.

Det store problem med slankekure er, at man ofte forbinder en slankekur med afsavn af visse fødevarer, kedelig mad, og på en eller anden måde ligger der også en form for "afstraffelse" i, at man vælger at gå på kur.

Noget er forbudt, og alene dét gør, at resultatet ofte ender med en stor skuffelse og fiasko.

Vægttab handler om livsstilsændring
Man tager ikke på af vand og luft. Når vægten stiger, skyldes det i langt de fleste tilfælde nogle faktorer i din livsstil.

Fed, sukkerholdig, og kalorietæt mad, fattig på groft brød og grøntsager bærer en stor del af skylden for vægtproblemerne. Samtidig motionerer vi ikke nok, og så er risikoen for at få et kalorieoverskud stor.

Uanset hvilken kur man falder for, så vil det ofte resultere i, at man fjerner en del af sine usunde kostvaner, og alene derfor kan det godt være, at man taber sig.

Nogle vælger at "kickstarte" vægttabet med drastiske forandringer af deres liv og kostvaner, som sjældent holder ved.

Julemaden er ikke problemet
Et vægttab og vedligeholdelse af vægttabet kræver en grundlæggende reparation af ens livsstil. Det er nemlig ikke det, man spiser mellem jul og nytår, som er et problem, men det man spiser mellem nytår og jul.

Selv om man ønsker at tabe sig, så har kroppen stadig behov for livsnødvendige næringsstoffer som fx. protein, vitaminer og mineraler. Mange slankekure kan derfor udløse mangel på visse næringsstoffer, hvis man fjerner mange sunde fødevarer fra sin kost.

Kostplaner skal være personlige
Hvis man skal have succes med sit vægttab, er det vigtigt at blive bevidst om sin livsstil og sine kostvaner.

En god kostplan tager afsæt i den mad og de vaner, man har, og med det som udgangspunkt, så skal planen tilpasses i en sundere retning. Men den skal altid være personlig.

Skriv ned, hvad du spiser og drikker i løbet af en uge og foretag herfra nogle ændringer. Start med én eller få ændringer og udvid efterhånden. Små ændringer kan godt have en stor virkning.

Undlader du at komme fedtstof på dit brød, drikker du minimælk i stedet for sødmælk, halverer du sodavandsforbruget - og begynder evt. drikke lightsodavand, skærer tykkere skiver rugbrød og kommer mindre pålæg på, vil man hurtigt kunne spare mange kalorier.

Foretag "små" forandringer i hverdagen, som kan give dig en stor sundhedsmæssig gevinst. Det vil motivere og øge chancen for, at man taber sig og holder vægten.

 

Kostprincipper for varigt vægttab

  • Begræns fedtindholdet særligt fra fede mejeriprodukter og kødpålæg, mayonnaise-salater og pølser. Indeholder meget fedt og særligt det mættede fedt, som er mere usundt.
  • Begræns alkoholindtaget. Alkohol giver næsten lige så mange kalorier som fedt. Alkohol øger appetitten og nedsætter forbrændingen af fedt.
  • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. Det mætter meget og stimulerer fedtforbrændingen.
  • Spis grove grøntsager og frugt (ikke for søde) hver dag. Særligt grøntsager mætter godt, og kalorieindholdet er lille.
  • Undgå fedtstof på brødet, og begræns anvendelse af tilsat fedtstof i madlavning. Skær det synlige fedt fra kødet. Man sparer en masse kalorier fra fedt.
  • Spis magert kød og fisk som fx. kyllingebryst, skinketern og torsk med god samvittighed. Magert kød stimulerer stofskiftet og indeholder ikke så mange kalorier.
  • Hyppige måltider - 6 om dagen. Man får mindre lyst til at spise usunde ting som fx. fastfood, slik, chips og sodavand. Stimulerer stofskiftet og forbrændingen.
  • Spis ikke mindre end 1500 kalorier. Kroppen har stadig behov for livsnødvendige næringsstoffer.
  • Sørg for at have kalorieunderskud. Spis færre kalorier, end dit behov er. Så vil man tabe i vægt. Tab dig ikke for hurtigt maks. et kvart til et halvt kg/uge.
 

ligenupaasundhed

Nødder kan holde diabetes og fedme væk

Et særligt protein i nødder kan i følge et nyt studie holde både diabetes 2 og fedme på afstand.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Stjernekigger betyder hård fødsel

Hvis barnets hoved vender den gale vej under fødslen, bliver tiden på fødegangen ekstra smertefuld. Men der er hjælp at hente.

 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

10 Feb. 2012 19:04

11. februar 2012: 0.4 - 0.7

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.