Hurra - en helt blank kalender

Nyt år, nye vaner - kort sagt nyt liv. Hvorfor ikke begynde med at viske tavlen ren, komme ud ad starthullerne og få luft i lungerne. Fint, siger eksperten - du skal bare huske at opstille realistiske mål.

På med løbeskoene og af sted, af sted... men øv nej: Det er koldt derude, det er også mørkt, så måske skulle jeg i stedet vente til det bliver forår med at omdefinere mig selv og mine vaner!

De fleste af os kender scenariet. De dårlige undskyldninger nærmest falder over hinanden her i de vintermørke uger...og snart har vi glemt alt om forsæt og den blanke og jomfruelige kalender.

Hvad er den gode grund?
Men kan vi ikke gøre det bare en lille-bitte smule bedre denne gang og få sat nogle realistiske mål, som faktisk kan overholdes. Det kan ifølge kognitiv psykolog Henrik Tingleff godt lade sig gøre, man skal blot starte i mindre målestok end normalt.

- Det er den helt klassiske fejl, at der ikke er overensstemmelse mellem det rent tankemæssige og den adfærd, vi så udviser, forklarer han og fortsætter:

- Allerførst skal man gøre sig klart, hvad er det, jeg vil med det her? Hvor er den gode grund til, at jeg vil gå i gang med det her projekt?

- De fleste tænker, at de gerne vil tabe sig 10 kilo eller have mere tid sammen med familien etc. Men det er ikke nok - man skal faktisk være helt konkret: Hvor meget motion vil jeg dyrke for at kunne passe min sommerkjole før ferien? Eller hvor meget ekstra tid vil jeg sætte af til at være sammen med familien?

Vær realistisk
Og når man har været konkret, så skal man lave aftaler med sig selv - realistiske aftaler, vel at mærke:

- De fleste lægger ud med alt for store mål. Jeg plejer at sige, at man skal bruge 80 procent reglen - altså sætte sig et mål og trække 20 procent fra, så målet rent faktisk bliver nemmere at nå.

- Og så skal man simpelthen skrive aftalerne ind i sin kalender. Hvis man gerne vil løbe, fint - så skriver man aftalen ind i kalenderen præcis på samme måde som man skriver fødselsdage, mærkedage, møder og den slags ind. For eksempel: Onsdag 16.30: Løb 2.5 km., forklarer Henrik Tingleff.

Endelig skal man også sørge for at lære at tøjle den tankemæssige side af sagen, for hvad gør man onsdag eftermiddag klokken 16.00, når det er koldt og mørkt, og man egentlig hellere vil lægge sig i sofaen med avisen end ud at løbe.

- Man skal være klar over de overhængende trusler, alle de såkaldte giv-lov tanker, der står i kø for at komme til: Som for eksempel - dårligt vejr, i går spiste jeg ikke så meget, derfor må jeg godt springe løbeturen over i dag eller: sidst løb jeg rigtig langt, derfor må jeg godt skulke lidt i dag etc. Den slags er giv-lov tanker, og dem skal man til livs.

- Så allerede, før de kommer myldrende, skal man gøre op med sig selv, hvad svaret er, når de kommer. I stedet for jeg løb længere sidst, så jeg må godt springe over i dag - så hedder svaret - jeg løb længere sidst, ergo er jeg langt bedre rustet til at løbe i dag. Med andre ord - giv-lov tankerne skal man lære at argumentere mod på forhånd.