Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
travlhed

Mange af os har for travlt til at mærke nuet.

Foto: Colourbox.com

 

Skrevet af: Laura Toftgaard Nicolaisen

 

Sådan får du mere ud af livet

 Sundhed

Kaffen bliver tømt i en fart, du styrter ud af døren og sætter dig ind i bilen, der nærmest kører af sig selv og parkerer foran din arbejdsplads. Du får en hurtig sludder med en kollega, men du har ikke hørt hvad der egentlig blev sagt, for du var allerede mentalt til det møde du ved venter lige om hjørnet.

Sådan er der sikkert mange der oplever en typisk morgen. Vi sætter autopiloten til og drøner af sted i livet, uden at stoppe op og opleve hvad der egentlig sker netop i dette øjeblik.

Vi lever i et kaotisk samfund, hvor øjeblikket her og nu ikke får ligesom meget opmærksomhed, som de øjeblikke der venter længere ude i fremtiden. 

Begrebet mindfulness, der efterhånden er på alles læber, tilbyder teknikker til at få mere op-mærksomhed på nuet og være fuldt ud til stede i vores eget liv. Dette kan bl.a. være med til at mindske stress og få os til at se muligheder frem for problemer.

- I stedet for at handle per automatik, giver mindfulness os muligheden for at se muligheder i den situation man befinder sig i, også selvom det er en presset situation, skriver forfatterne bag bogen Ind i mindfulness, der udkommer i dag.

I bogen beskriver forfatterne Eve Bengta Lorenzen og Stine Reintoft syv grundholdninger der trænes i mindfulness. De syv holdninger er følgende: Ikke-dømmen, åbenhed, accept, tålmo-dighed, ikke-stræben, tillid og given slip.  Den mest fundamentale af disse holdninger er det ikke-dømmende sind.

Til stede i nuet
Forfatterne giver her en guide til hvordan man kan træne denne grundholdning, og på den måde være mere tilstede i nuet. For at træne sit ikke-dømmende sind skal man være opmærksom på følgende:
 

1. At blive mere bevidst om vores måde at anvende sproget på: Vi kan blive opmærk-somme på hvor ofte vi går og siger til os selv og hinanden, at det vi oplever er godt eller dårligt, fantastisk eller katastrofalt, gennemsnitligt, jævnt, surt, rart, nedtur, optur og hvad vi ellers går og siger. Og vi kan forsøgsvis undlade disse evige vurderinger og se hvad der så sker.

2. Vi kan i forskellige situationer forsøge at slippe antagelser, som vi vanemæssigt og på forhånd lægger ind over vores oplevelser. F.eks.: Jeg har været til møde hele dagen, derfor er jeg træt. Vi kan blive mere opmærksomme på kroppens og sindets signaler, lytte bedre efter, måske er vi ikke så trætte som vi troede? Måske er kroppen et andet sted end vi har for vane at fortælle os selv?

3. Vi kan forsøge at drille vanedyret, behagesygen og automatpiloten ved ikke at lystre, når tilskyndelser kommer op som de plejer. Vi kan forholde os tålmodigt, vende os med venlighed og accept mod de automatiske tanker, følelser og kropslige fornemmelser der dukker op fra øjeblik til øjeblik.

Fakta om mindfulness

Mindfulness kan oversættes til bevidst nærvær.

Mindfulness er en individuel mental tilstand kendetegnet af fuld tilstedeværelse og bevidsthed omkring egne tanker og handlinger.

Mindfulness har rødder i buddhismen. Men retningen har spredt sig til ikke-religiøse kontekster. 

Mindfulness meditation er udviklet af amerikaneren Jon Kabat-Zinn i 1979. Hans 8 ugers Mindfulness-Based-Stress-Reduction (MBSR) program har gennem tiden vist positive resultater.

Effekten ved at være mere mindful kommer blandt andet af det holdningsskift, der finder sted i forholdet til dine egne tanker, følelser og kropslige sansninger - nu og her. Det kan ændre, hvad du oplever, når du ser tanker som bare tanker, og ikke som en sandfærdig tolkning af virkeligheden.


Kilde: www.blivklog.dk og www.gigtforeningen.dk

 

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.