preload loader
Se video Læs mere

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Mille Fridal Illemann

 

Send eller anbefal link

Bland dig uden om mine børn!

25. nov. 2010 13.34 Sundhed

Hvem har aldrig tænkt at barnet på sædet bagved i bussen sparkede lidt vel meget, eller om moren med børnene dog ikke kunne tysse lidt på poderne? Vi tænker det, men vi blander os ikke i andres børneopdragelse, og hvis vi gør, skal vi nok regne at den søde mor med børnene forvandler sig til et blåsurt rabalder, der nok skal klare sine børn selv!

Men hvorfor må vi ikke blande os? Vi har spurgt sundhedsplejerske og redaktør på Sundhedsplejersken.dk Else Guldager.
- Børneopdragelse opfattes som noget privat. Her er vi på forældrenes territorium, hvor ingen andre skal blande sig. Det er at overskride forældrenes autoritetszone. Det har ikke altid været sådan. Jeg tror f.eks. ældre skolelærere kan nikke genkendende til, at de tidligere havde ret til at blande sig, og at forældrene rettede ind efter lærerens anvisninger. Men i dag tropper de op på skolen og skælder ud, hvis læreren har skældt deres 'lille pus' ud - også selvom han er en lømmel på 180 med stemmen i overgang, forklarer Else Guldager.

I dag er vores samfund meget individorienteret. Vi prioriterer vores egne børn over fællesskabet, og det er noget meget privat at have børn. Vores børn befinder sig i institution i størstedelen af deres vågne timer, og derfor er det korte stykke tid, vi forældre har sammen med dem fuldstændig helligt. Den tid og det ansvar vil vi ikke give fra os - heller ikke til de pædagoger vi skylder mere end vi har lyst til.
I bund grund handler det nok om, at moderne forældre har dårlig samvittighed over, at de ikke er der nok for deres børn. Det er jo lidt af et paradoks, at vi ikke tåler indblanding fra andre, når vi nu overlader vores kære børn i andres varetægt så meget som vi faktisk gør.

Else Guldager,der har siddet i Børnerådet mange år og har fungeret som sundhedsplejerske i endnu flere, har stor erfaring med børn og børneopdragelse. - Hvis man spørger børnene, hvad de ønsker mest i hele verden, vil langt de fleste svare 'mere tid med mor og far', forklarer hun. Denne mavesårsfremkaldende sandhed, kender vi forældre godt, men sådan fungerer det danske samfund ikke. Forældrene skal på arbejde, så derfor er børnene i institution.

Må man så aldrig blande sig i andres børneopdragelse?

-  På Sundhedsplejersken.dk får vi mange spørgsmål om opdragelse, og her må vi gerne blande os. Vi får også rigtig mange glade mails fra forældre, som skriver til os, at de har fået et skub i den rigtige retning.
- Nogle gange skal man blande sig. Hvis børn får en hårdhændet behandling - f.eks. i form af meget skæld ud eller direkte bliver slået, slutter Else Guldager.

Man må altså gerne blande sig i andres børneopdragelse, hvis man bliver spurgt, men det er  mineområde, så det er nok klogt at holde sig til emnet.

Se klippet til højre fra Pirat TV på DR 2, hvor en fremmed mand blander sig i andres børneopdragelse, og døm selv konsekvenserne. Du kan se hele Pirat TV's udsendelse i aften på DR 2 kl. 22.05.

 
ligenupaasundhed

Guide: Sådan får du den perfekte pinse-picnic

Når solen skinner, og den lune brise kildrer i håret, så er vi alle sydeuropæere. Hvad er mere oplagt end at spise i det fri? Find tips og ideer her.

 

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

26 maj. 2012 19:04

27. maj 2012: 5.9

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.