preload loader
Se video Læs mere

© colourbox

 

Skrevet af: Peter Qvortrup Geisling

 

Den gode søvn

19. mar. 2011 08.45 Sundhed

Du sover næsten en tredjedel af dit liv, og hvis du får lov til at blive 75 år, så har du drømt i sammenlagt 6 år. Ikke noget at sige til, at "den gode søvn" fascinerer - og den er også vigtig for, at din hverdag kan hænge sammen.

Søvnens faser
Fra at være vågen glider du langsomt ind i indsovningsfasen. Tankerne flyder. Musklerne slapper af. Og nu glider du så ind i den lette søvn. Hvis du bliver vækket under den, tror du ikke, at du har sovet. Så er der den dybe søvn. Det kan tage 15 sekunder at vågne rigtigt fra den dybe søvn. Sådan går det op og ned natten i gennem - men endelig er der jo også drømmesøvnen. Øjnene rykker hastigt frem og tilbage bag øjenlågene, og kroppens muskler er lammede. Drømmesøvnen - og sådan er der 4 faser.

Men hvorfor overhovedet sove? Der er flere teorier. Måske er det for at spare på energien. Måske er der stoffer i hjernen, der skal fjernes, så de ikke hober sig op. Måske bruges søvnen til at reparere hjerneceller; hjernen får et tiltrængt serviceeftersyn. Forskerne har mange teorier - men helt sikkert er det, at det er vigtigt, at du sover godt.

Sov godt
Så få dig en rigtig god madras. Det er vigtigt. Hvis du falder i søvn til behagelig musik, så husk en timer, der slukker for musikken, så du ikke skal vågne for at slukke. Brug kun soveværelset til sex og til søvn. Kroppen har det bedst med faste soverytmer - også i weekenden. Hav en behagelig temperatur i soveværelset. Lad være med at indtage en masse mad, kaffe eller cola inden, du skal sove. Man skal på den anden side heller ikke gå sulten i seng. Et varmt bad kan virke dejligt sløvende. Og hvis du dyrker motion, så sover du bedre, hvis du dyrker motionen ved aftenstid.

Endelig er dårlig søvn meget tit et symptom på langvarig stress. At hjernen har alt for meget at rode med, og så er du nødt til at overveje, om du har gang i for mange ting.

I gennemsnit sover vi op mod 8 timer, og når man bliver ældre, sover man gerne lidt mindre. Det er helt naturligt. Den tyske kansler Bismarck sov 10 timer hver nat, mens Winston Churcilll - gode gamle WC - kun behøvede 3 timers nattesøvn.

Send eller anbefal link

Læs også

Nyt på dr.dk/sundhed

 
ligenupaasundhed

Så er øllebrøden tilbage i varmen

Hvis du er til mormormad, så er øllebrød et must. Øllebrøden har ført en omskiftelig tilværelse fra trist sparemad til trendy dessert på gourmet´ens menukort.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Dagens UV-index

Forventet UV-indeks for hele landet

12 Feb. 2013 20:17

13. februar 2013: 0.4 - 0.7

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.