Mindfulness - en hyldest til livet

Livet er dejligt, men kan også være problemfyldt. Kriser, stress og sygdom kan være faktorer, der gør livet til en udfordring af de hel store en gang imellem. Men måske er der håb forude. Det er læge i psykiatri Lone Overby Fjorback ikke i tvivl om.

Hun arbejder på sin PhD om, hvorvidt mindfuldness kan bruges til blandt andet at helbrede stress, angst og depression.Selv fik hun interessen for feltet for mere end 20 år siden, da hun selv begyndte at dyrke yoga.

- Jeg startede med yoga og meditation, fordi jeg syntes, jeg selv og folk omkring mig blev ved med at gentage sig selv, eller løbe ind i de samme problemer, og så tænkte jeg, at der da måtte være et eller andet jeg selv bidrog med, og som jeg kunne gøre bedre, forklarer Lone Overby Fjorback.

- Det blev for mig mødet med den dybde, alvor og humor som den praksis repræsenterer -  som en slags kærlighed ved første blik. Træningen er meget hård, men udbyttet er, at man bliver så meget tilstede i nuet, at man nærmest kan høre græsset gro.

Mindful i USA
Lone Overby Fjorback forklarer videre, at dét at dyrke yoga og meditation gjorde hende mere glad, ubekymret og målrettet. Og det gav hende mere overskud til at møde verden omkring sig. Interessen bragte hende siden til USA, hvor hun stiftede bekendtskab med mindfulness på Massachusetts Medical School hos sin amerikanske kollega, Jon Kabat-Zinn.

Hun forklarer:
-I 1979 underviste Jon Kabat-Zinn i anatomi på Massachusetts Medical School, han var en ivrig yoga- og meditationsudøver, og han fik den idé, at det, han lærte gennem yoga og meditation, også kunne være virkningsfuldt for patienter. Han udviklede MBSR  (Mindfulness-Based Stress Reduction) og grundlagde Center For Mindfulness, der er en stressklinik på universitetshospitalet UMASS i Massachusetts. De første patienter var patienter med kroniske smerter. I dag undervises folk med vidt forskellige diagnoser på samme hold, også folk uden en diagnose, som har lyst til at arbejde med at nedbringe stress og få et større psykisk velvære.

Det virker!
I dag underviser Lone Overby Fjorback selv i mindfulness-meditation, som hun for nylig også udgav en bog om - og hun forsker i hvordan metoden påvirker psykisk sygdom.

-MBCT(Mindfulness-Based Cognitive Therapy) er udviklet som et forebyggelsesprogram til patienter, der tidligere har haft depression. Det vil sige, det rummer elementer fra kognitiv terapi. Princippet i kognitiv terapi er, at negative tanker giver følelsesmæssigt ubehag, der kan føre til maladaptiv adfærd. Mindfulness kan her bruges som teknik, der øger opmærksomheden, og kan give et mere hensigtsmæssigt respons på mentale processer.

Lone Overby Fjorback har i sit arbejde med sin PhD undersøgt virkningen af dét, hun kalder for Mindfulness Terapi, hvor hun blandt andet har undersøgt virkningen på 100 patienter med svære kroniske stress-lidelser. Oghun er ikke i tvivl om den foreløbige konklusion:

-Forskning støtter, at MBSR kan forbedre mentalt helbred, herunder mindske symptomer på stress, angst og depression og MBCT kan nedsætte risikoen for tilbagefald af depression. Disse fund bekræfter at mentalt helbred kan trænes og forbedres i lighed med fysisk helbred.

Hvad er perspektivet for mindfulness - til hvor meget kan det bruges?

-Mentalt helbred kan trænes præcis som fysisk helbred. Mindfulness er netop en metode til at træne mentalt helbred. Perspektivet er, at man fysik kan ændre hjernen gennem denne træning. Man kan blive bedre til at regulere stressniveauet i kroppen og regulere sine følelser. Krop, sind og relatioener kan ikke adskilles, men gøres det alligevel for at fremme forståelsen,  kan man sige, at yoga træner kontakten til kroppen og søger at balancere kroppens indbyggede stress- og afslapningssystemer, meditation er observation af sindet og det er opmærksomhedstræning -  mens mindfulness er observation af relationer, relationen til det her øjeblik, til sig selv og andre, det er ned andre ord: Træning i medfølelse.