Gen for optimisme

Nogle mennesker har bare altid ja-hatten på. Det er der en meget håndgribelig grund til. Nu har amerikanske forskere fundet et gen, der koder for optimisme, skriver Videnskab.dk. 

Selvtillid, optimisme, tro på at du kan påvirke verden, evnen til at tænke 'det går nok' og 'nå pyt', når du møder modgang. Det er mentale ressourcer, som er arvelige skriver psykolog Shelley E. Taylor fra University of California, LA sammen med sine kolleger i en artikel, som for nylig blev publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

- Jeg vidste, at der måtte være et gen for disse psykologiske ressourcer, siger Shelley E. Taylor i en pressemeddelelse.

Nu ser det ud til at hun har fundet, hvad hun ledte efter, netop det gen der gør os optimistiske. Genet hedder OXTR og styrer de såkaldte oxytocinreceptorer, der reagerer på hormonet oxcytcin. Dette hormon er forbundet med gode sociale færdigheder, herunder empati, og evnen til at sætte pris på samværet med andre. Genet findes hos mennesket i forskellige varianter, og Shelley E. Taylor har således fundet frem til en bestemt variant af genet, som danner et godt udgangspunkt for at blive optimist. Andre varianter af genet ser derimod ud til at kode for det modsatte, nemlig depression og lav selvtillid.

Forskerne har undersøgt 326 mennesker for at finde sammenhængen mellem gener og  optimistiske egenskaber, skriver Videnskab.dk.

- Nogle gange er folk skeptiske over for, at gener kan forudsige noget om adfærd eller psykologiske tilstande. Jeg mener, at vi nu endelig har demonstreret, at det kan de, siger Shelley E. Taylor.

Miljøet er også afgørende

Det er dog vigtigt for hende, at fremhæve at miljøet er rigtig vigtigt, når det gælder grobund for optimisme og andre mentale ressourcer. En tryg opvækst, kærlige forældre, gode venner og opmuntring, er selvfølgelig også vigtige faktorer, som ofte også må være til stede, hvis genet for optmisme skal komme til udtryk.

- Nogle tror, at skæbnen ligger i generne, således at et bestemt gen med sikkerhed vil give et bestemt udfald. Det er helt afgjort ikke tilfældet, siger hun.
- Dette gen er en faktor, som påvirker psykologiske ressourcer og depression, men der er også rigeligt plads til miljøfaktorer. 

Taylor mener, at miljøet kan påvirke de nedarvede egenskaber så meget, at de nogle gange nærmest ikke kommer til udtryk.
- Jo mere, du studerer gener, jo mere indser du, at der er mange faktorer, som påvirker, hvordan de kommer til udtryk, siger hun.