Sådan skal stress behandles

Behandlingen af danskere med stress foregår alt for tilfældig. Ikke af ond vilje, men fordi der stort set ingen retningslinjer er på området, og fordi problemets omfang og karakter er relativt nyt.

Overordnet set er det vigtigt, at man tager patientens symptomer alvorligt lige fra begyndelsen og "tager fat om nældens rod" med det samme. Man kan lige så godt gøre det på den rigtige måde fra begyndelsen i stedet for at praktisere behandlingsmæssige lappeløsninger, hvor man "ser tiden an". Patientens hjerne skal på ferie, og den pågældendes liv skal lægges om. Det kan nogle gange virke som en uoverskuelig opgave, men den bliver ikke mindre af at vente.

Stressoverlægens strategi for behandling
Bo Netterstrøm er en af de danske læger, der ved mest om behandling af stress, og en stor del af den erfaring, vi har på området i Danmark, stammer fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. En god behandlingsplan for stress kan bygge på disse ni punkter:

1) Er der tale om en stressbetinget belastningstilstand, eller kan der være tale om anden sygdom? I virkeligheden er stress en "eksklusionsdiagnose". Altså en diagnose, man når frem til, når man har udelukket en lang række andre lidelser. Så blodprøver kommer på tale. For eksempel undersøger man for stofskiftesygdom, infektioner, leversygdom, sukkersyge og eventuelt også for vitaminmangel. En depressionstest kan også blive aktuel.

2) Gør det klart over for den stressede, hvad det handler om, og at fremtidsudsigterne er gode, men også at det kommer til at tage tid.

3) Overvej at henvise patienten til en speciallæge i psykiatri eller en psykolog.

4) Sammen med behandleren skal den stressede sætte ord på de faktorer, der har stresset. Hvad har med arbejdslivet at gøre? Og hvor stor en del skyldes privatlivet?

5) Hjælp den stressede til at få en ordentlig nattesøvn.

6) Hjælp den stressede til at blive bedre til at håndtere de ting, der stresser. Lær den stressede at lægge en plan og få struktur på sin dagligdag. Den stressede skal også lære at blive bedre til at sige fra. "Et velargumenteret nej skaber sjældent konflikter med omverdenen", som Bo Netterstrøm formulerer det.

7) Få den stressede til at styrke sin modstandskraft ved at rådgive om motion og andre oplevelser, der kan være med til at øge livsglæden.

8) Lær den stressede at håndtere dagligdagens små fortrædeligheder på en relevant måde. Bliv god til at sige "pyt"

9) Sørg for at relevante, administrative forhold - for eksempel en delvis sygemelding - sættes i værk. Hvis man er kørt i sænk af stress, ligger en sygemelding lige for, men for mange er en deltidssygemelding en bedre løsning. Måske skal man have hjælp til at få styr på økonomien. Den slags kan også udgøre en vigtig stressfaktor.

Ni punkter, der samlet set udgør et bud på et forløb, som alle alvorligt stressede i Danmark burde igennem.

Du er så heldig
Vi vil alle sammen have nogle ting at slås ind i mellem, men dybest set, er vi nødt til, kære læser, at være enige om, at vi to i virkeligheden hører til blandt den mest privilegerede promille her på jorden. Vi er alle sammen én ud af tusind her på kloden, når det handler om muligheden for at udleve vores drømme. Jeg siger ikke, at det er let, men vi har nogle muligheder, som stort set ingen andre har fordi, vi er født i et ressourcestærkt land. Find dine drømme frem. Tag dig selv alvorligt - og spis livet. I modsætning til de tv-programmer, jeg laver, bliver livet nok ikke genudsendt. Og en af "det gode livs" værste fjender er langvarig stress. Men nu kender du advarselstegnene.