preload loader
Se video Læs mere

Det er rigtig godt, at mærke efter, hvordan ens stressniveu er. Hvis man er på vej for langt ud af stresstrappen, er det nemlig på tide at handle.

© colourbox

 

Skrevet af: Sanne Strøh Andersen

 

Stop op inden du får stress

25. jun. 2012 06.04 Sundhed

Med jævne mellemrum kan man i diverse dameblade læse velmenende råd til, hvordan kvinder skal droppe "perfektionismen", for ellers bliver de stressede.  Men en ny stressbog, Stressfri på tolv uger eller mer', målrettet kvinder, går direkte i struben på myten om, at kvinder bliver stressede fordi de er perfektionister.

- Det er sandt, at der er lidt flere kvinder end mænd, der bliver syge af stress. Men de bliver det ikke fordi de er perfektionister. De bliver det fordi, de har været for belastede gennem længere tid. Og det er altid grunden til, at man bliver syg af stress, forklarer den ene af bogens to forfattere Majken Matzau, der er erhvervspsykolog og stressekspert.

- Så med denne bog vil vi gerne både ære og anerkende kvinderne for alt det de kan og gør, samtidig med, at vi giver nogle gode råd, både til dem der allerede er syge med stress, og dem der er i risikozonen for at ende der, fortsætter Majken Matzau.

Og ifølge Majken Matzau er der rigtig god brug for, at vi lærer at agere i forhold til de stresssignaler kroppen giver os. Det er, ifølge hende,  70 % af alle voksne danskere, der føler sig stressede i et eller andet omfang. Og er det en kortvarig periode med f.eks. stor belastning på arbejdet, er det heller ikke farligt. Det bliver det først, hvis kroppen og hjernen ikke får et pusterum indimellem.

Men andre ord, er det kun 30 % af alle voksne danskere, der føler, at de ligger i den grønne søjle på modellen herunder:

Matzau Erhvervspsykologer


 Og en hel del af dem, der kan se sig selv i de tre øvrige søjler, er altså kvinder. Men hvis kvinder ikke er mere perfektionistiske end mænd, hvorfor er det så, at der er flere stressede kvinder end mænd?

- Det skyldes blandt andet, at vi er kommet ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at det stadig i høj grad er os, der har hovedansvaret for familien. Og så handler det om at vi er online hele tiden, og at vores arbejdsliv er struktureret på en måde, hvor vi får mere og mere ansvar, men hvor indflydelsen ikke nødvendigvis følger med, forklarer Majken Matzau.

Er der noget, man selv kan gøre, for ikke at bevæge sig længere ud på stresstrappen?
- Ja, sig nej til mere ansvar. Af alle slags. Få uddelegeret nogle opgaver der hjemme, og få taget en snak med din chef om, at få frataget nogle opgaver.  Det handler om, at få skabt noget rum til sig selv, hvor man ingenting skal. Vi er blevet meget dårlige til at slappe af, men det er virkelig vigtigt, at vi kan det, siger Majken Matzau.

I de seneste år, hvor vi har haft økonomisk krise, fylder angsten for fyring så meget, at mange spænder ballerne en smule ekstra.  Og dermed i højere grad overhører de signaler, kroppen sender, så ser vi endnu flere, der rammes af stress.

Men er det værre for kvinder at blive fyret end det er for mænd?
- Nej, selve fyringen rammer lige hårdt for både mænd og kvinder, siger Majken Matzau og fortsætter:

- Men kvinder har i højere grad har en følelse af, at være forkerte, så når de bliver fyret, forstærkes den fornemmelse og dermed rammes de på deres selvværd. For mænd handler det ofte mere om, at præstere og gøre det så godt som muligt, så når de bliver fyret rammes de i højere grad på selvtilliden. Og det er alt andet lige noget nemmere at få rettet op på et hak i selvtilliden end i selvværdet.

Send eller anbefal link

Stressfri på 12 uger eller mer'

Bogen Stressfri på 12 uger eller mer' giver gode råd til at håndtere en travl hverdag og dermed forebygge stress. Men den giver også gode råd til dem, der allerede er ramt. Bogen er skrevet af erhvervspsykolog Majken Matzau og journalist Christina Bølling.

Læs mere om bogen

 

 

Tegn på, om dit stressniveau er på vej i den forkerte retning

Vær opmærksom på om du:

  • Begynder at vågne om natten uden at kunne falde i søvn igen.
  • Har spænding og uro i kroppen.
  • Har smerter i kroppen; mave, ryg, nakke, kæber, hoved, skuldre etc.
  • Har svært ved at slappe af.
  • Lettere bliver irriteret.
  • Spiser mere for at "dulme" din uro.
  • Eller springer måltider over.
  • Skal have et glas vin for at falde ned efter arbejde
  • Føler dig overvældet.
  • Har tiltagende dårlig samvittighed.
  • Begynder at glemme (skal tilbage og rette fejl og tjekke, om du nu fik låst døren)

    Kilde: Majken Matzau

 

ligenupaasundhed

Så er øllebrøden tilbage i varmen

Hvis du er til mormormad, så er øllebrød et must. Øllebrøden har ført en omskiftelig tilværelse fra trist sparemad til trendy dessert på gourmet´ens menukort.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 

Send hjernen på sommerferie

Sommerferien står for døren. Og hvis vi skal få samlet energi, er det vigtigt at vi nøjes med at udleve vores egne, og børnenes drømme, mener Peter Qvortrup Geisling.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Lev uden stress > Artikler

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.