preload loader
Se video Læs mere
soveværelse

Blandt andet mobiltelefonen er en tidsrøver - i sengen, konkluderer norske forskere.

Foto: Colourbox

 

Redigeret af: Dorthe Boss Kyhn

 

Send eller anbefal link

Brug soveværelset til sex og søvn

24. jan. 2012 17.50 Sundhed

En gruppe forskere fra Universitetet i Bergen og Nasjonalt kompetansesenter for søvnsykdommer i Norge står bag  et nyt studie, som er publiceret i Journal of Sleep Research. Og undersøgelsen viser blandt andet, at brug af pc og mobil i soveværelset hænger tydeligt sammen med det, der i fagsprog kaldes for forsinket døgnrytme, skriver Videnskab.dk.

-I praksis fører en sådan tilstand til, at du sover mindre i hverdagene, noget som videre vil gøre dig mere uoplagt om dagen og svække din evne til læring, forklarer den norske søvnforsker Ståle Pallesen fra Universitetet i Bergen.

Resultaterne viser endvidere, at personer som ofte bruger aktive medier som mobil og pc i soveværelset, generelt går senere i seng om aftenen og står op senere om morgenen.

-Resultatet af dette bliver som regel et stor spænd mellem sengetid til hverdag og i weekenderne, hvilket igen vil gøre det mere vanskeligt at falde tidligt nok i søvn på hverdage, siger Ståle Pallesen.

Han mener slet ikke, man skal bruge mobil og pc i soveværelset.

-Nej, jeg mener, at soveværelset kun bør bruges til søvn og seksuel aktivitet. Mange bruger det imidlertid til at arbejde, spise og så videre.

-Hvis man gør de ting og foretager andre vågne aktiviteter over længere tid, vil man efter et stykke tid forbinde soveværelset med aktiverende stimuli. Værelset vil ikke stimulere til søvn, men til vågenhed,siger Ståle Pallesen.

I det nye studie svarede et repræsentativt udvalg på 816 norske borgere i alderen 16-40 år på spørgsmål om deres mediebrug i soveværelset.

-Vi er særligt bekymret for en udvikling, hvor mange unge tager deres mobil, pc eller tablet-pc med i seng,  siger forskeren fra Universitetet i Bergen.

-Ungdommen er den gruppe, som får mindst søvn sammenlignet med deres faktiske behov, samtidigt med at de bruger de nye medier vældigt aktivt.

 
ligenupaasundhed

Guide: Sådan får du den perfekte pinse-picnic

Når solen skinner, og den lune brise kildrer i håret, så er vi alle sydeuropæere. Hvad er mere oplagt end at spise i det fri? Find tips og ideer her.

 

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 
 
 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sex og parforhold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.