Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
Love U

Send hende en kærlighedserklæring - og hun vil elske dig endnu højere. Sådan er budskabet i den helt nye bog, Kærestebreve - skriv med hjertet.

© Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Skriv kærestebrev og scor den eneste ene

28. nov. 2012 07.00 Sundhed

Skriv med hjertet: Sæt dig ned og tænk over, hvad din nye kærlighed betyder for dig og skriv det ned og send det til ham eller hende - og scor den eneste ene.

Sådan forklarer journalist og forfatter til den helt nye bog Kærestebreve - skriv med hjertet, Karen Vistesen.

Og hun ved hvad hun taler om, for hun har selv modtaget og skrevet adskillige kærestebreve gennem sit liv. Og hun har også gemt alle de breve, hun har modtaget - og taler ømt om, at der er nogle, der er specialt gode, og som man kan tage frem og blive helt glad af at se på ind imellem.

- Jeg elsker kærestebreve, og jeg elsker i høj grad også at skrive dem, forklarer Karen Vistesen, der med sin bog gerne vil have mennesker til at lemme romantikken ind i deres liv igen. Hun synes nemlig, at vi er blevet for overfladiske i vores søgen efter kærligheden.

-Jeg synes, jeg ser en tendens til, at man ikke giver sig tid til at lære en ny date at kende, før han/hun bliver forkastet, og så har man allerede gang i noget nyt, forklarer hun og supplerer, at der måske ikke er noget at sige til, at omkring en million danskere lever som singler i dag.

-Når jeg sidder og kigger på folk i toget og ser, at de alle sammen sidder og skriver sms-beskeder, så tænker jeg tit: Hvad skriver de mon? Hvis de brugte energi på at skrive søde beskeder til kæresten, så ville vi nok ikke opleve, at så mange bliver skilt som tilfældet er i dag, siger Karen Vistesen.

Fat pennen
Og hvordan gør man det så - fatter pennen og skriver søde ord til den, man har kastet sine følelser på:

-Det er i hvert fald vigtigt, at man sætter sig ned og tænker sig om, før man skriver. Giv dig selv en stjernestund, hvor du lige tænker over, hvad du føler, og så skal du for alt i verden være ærlig. Og sæt dig i modtagerens sted. Handler det om, at du gerne vil udtrykke, hvad du føler for én, du for nylig har mødt, så kan du eksempelvis genkalde dig jeres første møde - eller det møde, der gjorde, at du forelskede dig. Og så skal du som overordnet mål have, at du vil gøre den anden glad med dit brev.

Karen Vistesen skæver i sin bog til blandt andet til kendte kærestebrev for at lære af disciplinen.

-At skrive et godt kærestebrev er en disciplin, og jeg er sikker på, at mange andre kvinder har fået breve, som virkelig fik deres hjerte til at banke, og det er fantastisk.

-Omkring 15.000 par skilles hvert år, og det kan jeg måske godt forstå, mange tager jo hinanden for givet. Jeg er sikker på, at små kærlige breve og beskeder i løbet af en dag kan gøre underværker. Det kan være manden, der skriver til sin kone: Hvor så du smuk ud i morges - jeg glæder mig allerede til at tilbringe natten med dig eller lignende. Det får altså et kvindehjerte til at banke, og det har det resultat, at man bliver glad og føler sig anerkendt som kvinde - og jeg vil vove den påstand, at det fører mere romantik og sex med sig, forklarer Karen Vistesen

Bliv ved
Forfatteren opfordrer alle til at blive ved med at udtrykke deres kærlighed med ord - også selvom man lever i et forhold med mange år på bagen:

-Jeg ved godt, at nogle har sværere ved at udtrykke sig end andre - men det kan læres, og så skal man også acceptere, at vi er forskellige og gør det på hver vores måde, man skal i hvert fald ikke skrive på en måde, som ikke føles rigtigt. For så er man ikke ærlig og skriver ikke med sit hjerte, forklarer Karen Vistesen, der med sin bog også gerne vil slå et slag for det håndskrevne brev - fordi, der ifølge hende er noget helt magisk over at få et brev med posten, som indeholder en hel speciel kærlighedserklæring.

Send eller anbefal link

5 forelskede råd

  • Brug brevet, mailen eller opkaldet til at bryde isen - og vise din interesse.
  • Vær ærlig om dine følelser - og beskriv dem.
  • Skriv eller fortæl, hvorfor du sætter den udkårne så højt.
  • Kom med et konkret forslag om at mødes.
  • Hold fast i brevet, mailen eller beskeden til at kommunikere om dine følelser: Den vil blive læst igen og igen.

    Kilde: Kærestebreve - skriv med hjertet, Frydenlund.
 

Send et kærestebrev

kærestebrev

Har du modtaget jordens mest vidunderlige kærestebrev? Eller har du skrevet et helt specielt et af slagsen, som resulterede i scoringen af den eneste ene? Og har du lyst til at dele dine oplevelser med andre, så send dit brev til forfatter Karen Vistesen, der samler på de kærlige breve. Du kan sagtens være anonym. Send dit brev til:
Journalist@karenvistesen.dk
Du kan også læse mere om Karen Vistesens nye bog om kærestebreve eller blive inspireret til at skrive dem på hendes hjemmeside.

 

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sex og parforhold > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.