preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Mette Juhl, ph.d.-studerende, jordemoder, MPH, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

 

Send eller anbefal link

Motion øger ikke gravides risiko for tidlig fødsel

01. jul. 2009 11.12

Kvinder, der dyrker motion i graviditeten, har tilsyneladende ingen øget risiko for at føde før tiden. Tværtimod er de lidt mindre tilbøjelige til at føde for tidligt end ikke-aktive kvinder. Det viser en stor dansk undersøgelse af gravide kvinder.

I undersøgelsen var de motionerende kvinders risiko for at føde for tidligt næsten 20 % mindre end hos kvinder, der ikke dyrkede motion, og det forhold var upåvirket af både mængden og typen af motion. Man kunne tænke sig, at motion kunne have forskellig effekt på forskellige grader af for tidlig fødsel, men i en undersøgelse af hhv. ekstremt, meget og moderat for tidlige fødsler var der ingen nævneværdige forskelle, ligesom resultaterne heller ikke ændrede sig mærkbart i en delundersøgelse af tvillinge- og trillingegraviditeter.

Fysisk aktivitet har vist sig at have afgørende betydning i forebyggelsen af en række sygdomme og prioriteres derfor højt i både sundhedsfremme og sygdomsbehandling. Dette gælder nu også i svangreomsorgen, hvor gravide kvinder anbefales minimum 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen. Men fordi graviditeten er en periode med store fysiske forandringer hos moderen, hvor der skal tages hensyn til det ufødte barn, er det vigtigt med forskning specifikt målrettet graviditetsperioden.

Resultaterne stammer fra 87.323 graviditeter i den danske Bedre Sundhed for Mor og Barn kohorte, hvori der blandt andet findes detaljerede oplysninger om motion fra to forskellige tidspunkter i graviditeten. Oplysningerne er indsamlet via omfattende telefoninterviews i perioden 1996-2002 og er sammenkoblet med data om for tidlig fødsel fra Det Medicinske Fødselsregister. I analyserne er der taget højde for, at en række forhold kan være forskellige hos motionerende og ikke-motionerende kvinder, fx livsstilsvaner og uddannelsesniveau.

Mange forskellige forhold skal tages i betragtning, når der skal rådgives om fysisk aktivitet under graviditeten, men resultaterne fra denne undersøgelse taler ikke imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at gravide kvinder bør være fysisk aktive.

 
ligenupaasundhed

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Dit barn bliver ikke fantastisk af amning

Du får et vidunderbarn, hvis du ammer længe, bærer barnet og sover sammen med det i flere år. Sådan lyder det i USA - men teorien passer ikke helt.

 

Taber-aber har dårligt immunforsvar

Aber øverst i hierarkiet har det bedste immunforsvar, og hvis de falder i social rang, ændrer deres geners udtryk sig. Forskningen kan formentlig overføres til mennesker.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Graviditet > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.