preload loader
Se video Læs mere
nyfødt, baby, spædbarn, fødsel, barsel

Kun to ud af landets 17 neonatalafdelinger tilbyder psykologhjælp til mødre, der har født alt for tidligt.

© Colourbox.com

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

For tidlig fødsel kræver psykologbehandling

28. okt. 2009 13.59 Sundhed

Hvis kvinder, der føder for tidligt, ikke får psykologhjælp straks efter fødslen, så er der stor risiko for, at de udvikler depression og andre tegn på traumer.

Det viser en ny undersøgelse ifølge den nystiftede Landsforeningen Præmature Vilkår, der er stiftet af forældre til præmature - det vil sige for tidligt fødte - børn.

Foreningen opfordrer derfor til, at alle landets neonatalafdelinger tilbyder psykologhjælp til forældrene til for tidligt fødte. I øjeblikket er der ifølge foreningen kun to ud af landets 17 afdelinger, der tilbyder det.

Posttraumatisk stress-syndrom
Undersøgelsen viser, at 76 procent af de kvinder, der fødte for tidligt og ikke fik psykologhjælp, udviklede tegn på vedvarende traumer, der kan udvikle sig til posttraumatisk stress-syndrom.

Og selv en relativt beskeden indsats virker, siger Ask Elklit, der er professor i klinisk psykologi og leder af Videnscentret for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet:

- Hvis kvinderne kan modtage hjælp allerede på hospitalet, kan man forebygge senere problemer i forhold til barnet og partneren. De danske neonatalafdelinger burde derfor tilbyde tilsvarende hjælp.

I Danmark fødes 4.600 børn for tidligt hvert år, det svarer til cirka 8 procent af en børneårgang.

Der er sket fremskridt
På Rigshospitalet er man godt klar over vigtigheden af hurtig psykologhjælp.

- Vi ved, at der er et stort behov for at støtte familierne både under indlæggelsen og efter udskrivelsen fra hospitalet, og vi arbejder hele tiden på  at udvikle os på dette område. Set i forhold til for 20 år siden er der sket store fremskridt, siger overlæge på hospitalets neonatalafdeling, Bo Mølholm Hansen.

- Feks. kan moderen nu være indlagt sammen med barnet under hele forløbet, hvilket ikke var muligt for blot 10 år siden.

Neonatalafdelingen på Rigshospitalet har også selv set på problemstillingen i en undersøgelse, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger sidste år.  Undersøgelsen viste, at en del af
forældrene havde et stort behov og støtte, som familie og venner ikke kunne opfylde.

Forældrene savnede kontakt til andre forældre og professionelle med kendskab til området.

"Vi bør derfor overveje, om de nuværende opfølgningsprocedurer af tidligt fødte børn og deres forældre er tilstrækkelige", konkluderer undersøgelsen.

 
ligenupaasundhed

Hvorfor rammes rødhårede oftest af hudkræft?

Flere og flere får hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.

 

Dit barn bliver ikke fantastisk af amning

Du får et vidunderbarn, hvis du ammer længe, bærer barnet og sover sammen med det i flere år. Sådan lyder det i USA - men teorien passer ikke helt.

 

Taber-aber har dårligt immunforsvar

Aber øverst i hierarkiet har det bedste immunforsvar, og hvis de falder i social rang, ændrer deres geners udtryk sig. Forskningen kan formentlig overføres til mennesker.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Graviditet > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.