Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
fødselsklar

© Colourbox

 

Skrevet af: Mille Fridal Illemann, Dorthe Boss Kyhn og Susanne Vigsø

 

Bliv fødselsklar hjemme i stuen

16. mar. 2011 11.43 Sundhed

Hvordan virker en epiduralblokade? Hvad er udvidelsesveer? Hvordan går fødslen i gang? Og hvornår må man ringe til hospitalet? Et mylder af spørgsmål melder sig i hovedet på én før en forestående fødsel.

Nu kan du få alle svarene og meget mere med DR Sundheds Fødselsforberedelse, som er en række små film til at hive ned på din iPod eller til at se direkte på din computer - lige præcis når du har tid til at være til fødselsforberedelse.

DR har i samarbejde med Rigshospitalet lavet 17 små film, som gennemgår fødslen fra A-Z. Filmene handler også om, hvordan man får etableret amningen, hvad man som far skal indstille sig på under en fødsel, hvordan og hvor længe man barsler og meget andet. Alt sammen information, der skal være med til at klæde vordende forældre på til en god fødselsoplevelse.

Det er vicechefjordemoder Agnete Nørrelund fra Rigshospitalet, der i filmene fortæller og instruerer. Hun understreger, at det er meget vigtigt at være velinformeret, inden man skal føde. Især, hvis man er bange for det:

 - Læs på lektien, parker den i baghovedet og lad så kroppen gøre det, den er bygget til. Kvinder er designede til at føde - og de fleste af os er bedst til at give slip, når vi på forhånd ved, hvad der kan ske, forklarer hun.

Mere trygge
En jordemoder-undersøgelse konkluderede for nylig, at kvinder bliver mere trygge, først henvender sig, når de reelt er i fødsel og bliver bedre til at føde, når de er godt forberedt. Alligevel er netop fødselsforberedelse noget af det, man skærer ned på mange steder.

Dansk Jordemoderforening foretog sidste år en rundspørge til alle fødesteder. 20 ud af 26 deltog i undersøgelsen, som blandt andet viste, at der kun tilbydes fødselsforberedelse til mindre grupper på fødestedet til halvdelen af de fødsler, der gennemføres.

 - Generelt er information med til at skabe tryghed. Det at have et, i hvert fald teoretisk, billede af, hvad der skal ske er med til at skabe en genkendelighedsfølelse undervejs, og den mindsker angsten, forklarer Agnete Nørrelund og fortsætter:
 - Det kan godt være, at man ikke synes, at fødslen eller veerne så minder om det , man havde forestillet sig, men fødselsforberedelsen giver i hvert fald et bud på, hvordan mange kvinder oplever fødslen og giver en faktuel information, som man kan relatere sig til.
 
Når I har tid
Den nye fødselsforberedelse til gravide, som ikke kan komme til fødselsforberedelse på grund af bækkenløsning eller andre komplikationer, på grund af at deres arbejde forhindrer det, eller hvor fødselsforberedelsen er sparet væk. Det er også tænkt som et tilbud til manden, fødselshjælperen, så han kan blive klædt på, når han har tid og lyst. I det hele taget er grundideen med denne podcast, at man kan have det med sig overalt og kigge på det, når man har tid og ro til det.

 - Jeg synes de nye film er et godt supplement til den fødselsforberedelse, der ellers tilbydes rundt om på landets fødesteder. Internettet kan jo være et broget marked med indslag af alt fra professorer til plattenslagere. Og netop i forhold til troværdighed har vi etableret et stærkt makkerpar i DR´s Sundhedsportal og Rigshospitalets fødegang.

De 17 film kan ses på dr.dk/sundhed og kan også downloades til ipod.

Fødselsforberedelse

Hvordan virker en epiduralblokade? Hvordan går fødslen i gang? Og hvornår må man ringe til hospitalet? Se filmene med Agnete Nørrelund he rpå siden eller hent dem til din ipod eller telefon.

 

Læs også

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Åh nej, jeg råbte "hold kæft" til mit barn i nat...

Den dårlige samvittighed kan gøre ondt dagen derpå.

 

Drop tranebærjuice som kur mod blærebetændelse

At drikke tranebærjuice i håb om at forhindre infektioner i urinvejene giver sandsynligvis flere skuffelser end glædelige overraskelser.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Graviditet > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.