Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

Send eller anbefal link

Facebook Google Messenger

Email Twitter Gmail

Læs også

Hjælp! vi skal føde

På Hvidovre hospital ligger Danmarks største fødeafdeling. I serien Hjælp! vi skal føde følger vi en række meget forskellige familer, der står overfor det mirakel det er at sætte liv i verden.

Læs mere

Fødsel gennem et snit i maven

14. feb. 2012 06.02 Sundhed

10 procent af alle fødsler ender i et akut kejsersnit. I aften kan du følge, hvordan Anton og Marianne får deres tvillinger ved akut kejsersnit i DR 1-serien, Hjælp! Vi skal føde!

På Sygehus Vendsyssel fik fødeafdelingen for nylig en fornem placering. Den blev kåret til at være Danmarks bedste til at udføre akutte kejsersnit, hvor barnet skal være forløst indenfor 15 minutter. Det fremgår af den nyeste rapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP).

Langt de fleste vordende forældre forbereder sig til den forestående store begivenhed i deres liv: Når deres barn skal fødes. Men for langt de fleste koncentreres tankerne sig om det normale, når fødslen går godt og barnet kommer ud vaginalt, altså den rigtige vej. Men i 20 procent af alle tilfælde herhjemme ender fødslen i et kejsersnit - og i mellem ni og 11 procent af tilfældene, foretages snittet akut.

-Vi inddeler de akutte kejsersnit i tre kategorier, forklarer ledende overlæge Lars Burmester, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel.

Lars Burmester forklarer videre om de tre forskellige grader:

1. grad er de hyperakutte, hvor mor eller barns liv er truet. Det kan for eksempel være, fordi navlestrengen falder frem i fødselsvejen, så den presses af barnets hoved og der opstår akut iltmangel. Det kan vi se, hvis hjerterytmen pludselig falder drastisk. Eller indikationen kan være, at der opstår akut blødning, hvis moderkagen løsner sig. Hvis det sker, så er forbindelsen til moderen fuldstændigt afbrudt.
2. grad er dem, der ikke er umiddelbart livstruende, så vi har tid til at overholde alle sikkerhedsprocedurer - eksempelvis afspritning af moderen før indgrebet. Indikationen kan være, at barnet bliver påvirket, men det er ikke i fare.
3. grad sectio skal være foretaget indenfor en time, her er der ikke fare for mor eller barn, det kan være, at man undervejs i fødslen har fundet ud af, at barnet vender forkert og man beslutter kejsersnit. Vi foretager flest grad 3 kejsersnit.

Akut fødestue
På Sygehus Vendsyssel har man de seneste år foretaget arbejdet intensivt på at blive bedre til at udføre de akutte kejsersnit indenfor tidsrammen. I den forbindelse har man opført en fødestue, som udelukkende bruges til de akutte snit.

-Det er sådan, at når det vurderes, at det er et grad 1, så trykker vi på en knap i væggen, som automatisk via computer adviserer alt det personale, der straks skal løbe til pågældende fødestue. Og vi træner løbende intensivt i at gøre det bedst muligt i de akutte situationer, hvor det er vigtigt med klare procedurer og en præcis kommunikation, forklarer Lars Burmester.

Resultatet har vist sig at være en gevinst, for i 95 procent af tilfældene går der kun 15 minutter fra der trykkes på knappen i væggen til barnet er ude.

Et snit i syv lag
Når man foretager et kejsersnit, så er det ikke længere jordemødrenes område, men lægernes bord, og indgrebet er faktisk en større sag, hvor man skal ned igennem hele syv lag, før barnet kan komme ud:

-I dag bruger vi en israelsk metode, hvor man bruger sine fingre mere, når man skal ned igennem de forskellige lag, før brugte man kniven mere. Men metoden har vist sig at være mere skånsom og sårene vokser bedre sammen bagefter.

-Når vi kommet ind gennem bugvæggen og ind til livmoderen, så foretager en af hjælperne en kunstig ve ved at trykke udvendigt øverst på livmoderen, som får barnet til at vippe frem, så det kan forløses. Den proces tager omkring to minutter.

-Det største arbejde kommer bagefter, når man skal lukke ordentlig på vej ud. Først skal livmoderen syes, bughinde og muskelhinde, som holder organerne på plads, skal syes - og endelig skal man sy huden, ofte også underhuden, hvis der er tale om overvægt, sammen igen. Processen er der også standarter for, og det tager omkring en halv time at gøre den del af arbejdet færdigt.

Programmeret til fødsel
Nu skulle man tro, at sådan en omgang ville slå selv den sejeste i gulvet, men ofte er kvinderne hurtigt på benene bagefter, og det skyldes blandt andet dét, at kvindens krop nærmest er programmeret til at skulle føde og hele op igen efter fødslen:

-For det første er der tale om unge, sunde og raske kvinder, der ikke er svækket af forudgående sygdom. Og den gravide krop er forberedt på at skulle hele, blandt andet rummer den gravide krop en liter ekstra blod i tilfælde at kvinden mister blod under fødslen, og hele kroppen er på det her tidspunkt fuld af hormoner, som alle har det formål at hele kroppen igen.

Når du skal bedøves

Inden du bliver rygbedøvet, får du lagt drop i hånden og du bliver tilkoblet overvågningsudstyr, så vi kan holde øje med dit blodtryk og din puls. Du får desuden ilt gennem næsen.

Det er en narkoselæge, der lægger bedøvelsen. Det kan være lidt ubehageligt, men de færreste oplever, at det gør ondt. Rygbedøvelsen gør dig smertefri, samtidig med at du er vågen når dit barn bliver født. Hvis du allerede under fødslen har fået en epidural som smertelindring, behøver du ikke at blive stukket i ryggen igen. Vi kan give dig smertestillende medicin gennem den epidural, du allerede har. Vi sikrer os naturligvis at bedøvelsen virker som den skal, inden vi starter på kejsersnittet.

Når bedøvelsen er lagt, oplever vi nogle gange at blodtrykket kortvarigt falder, og man bliver utilpas og får kvalme. Hvis det sker, vil vi give dig medicin, som hæver blodtrykket igen, og ubehaget forsvinder så i løbet af få minutter.

Hvis du skal i fuld bedøvelse får du først en maske med ilt foran ansigtet, som du skal trække vejret igennem i nogle minutter. Gennem droppet giver vi dig sove- og smertestillende medicin, så du falder i dyb søvn og er fri for smerter.

Kilde: Hvidovre Hospital