Brevkassen er lukket for flere spørgsmål lige nu, men du kan læse alle de tidligere spørgsmål og svar.
Hvordan virker en epiduralblokade? Hvordan går fødslen i gang? Og hvornår må man ringe til hospitalet?
Se filmene med Agnete Nørrelund he rpå siden eller hent dem til din ipod eller telefon.
Frygten for at miste
03. maj 2011 14.25 BrevkasseSpørgsmål
Hej Line.
Jeg er gravid (29+6), og min mand og jeg er LYKKELIGE! For ca. 5 år siden fødte min svigerinde en dødfødt pige, 14 dage over termin. Hun var desværre død dagen før, hun kom ud. Jeg var der bla. for at støtte, men har aldrig glemt lydene og gråden far moren, da hun pressede sin livløse datter ud. Det var en FRYGTELIG oplevelse, som har sat sine spor dybt.
Det er åbenbart kommet op til overfladen, efter jeg selv venter mig. Jeg har været til ekstra jordemor-samtaler/tjek, og hver gang har hun fortalt at jeg har en sund og helt alm. graviditet. Der har intet negativt været. Jeg mærker liv hver dag. Men alligevel har jeg så svært ved at tro på, at jeg får lov at have den lille i armene i live. Hvis jeg mærker tydelig spark til morgen, og måske ikke noget nogle timer efter. Straks så bliver jeg lidt nervøs. Mærker ikke liv konstank, men dog hver dag. Vil for alt i verden ikke stresse mit barn, men chancen for at der nu skulle gå noget helt galt, burde vel være ret lille?? Tror du at jeg kan forlange at blive sat i gang hvis jeg er gået en uge over tid? Frygter de 14 dage over termin, helt ned i maven.
Mange venlige hilsner. Maria
Svar
Kære Maria,
Det, du har oplevet er et sandt mareridt og dybt traumatiserende. Det er noget alle gravide frygter, men du lider selvfølgelig endnu mere, da du har set det ske. Det er synd for dig, at du skal bære rundt på den smerte og sorg, nu hvor du selv venter dig. Det er noget, der kommer til at følge dig, til den dag du selv har født og sidder med et velskabt barn i armene og i tiden efter.
Du må prøve, at forholde dig rationelt til din graviditet og kommende fødsel, samtidig med, at du bearbejder din sorg og frygt. Hold fast i, at du har en normal graviditet og at du har al mulig grund til at tro på, at det nok skal gå godt. Hvis det hjælper dig at læse statistikker, så gør det. Hvis det hjælper dig med ekstra kontroller hver uge, så få det. Hvis du bliver nervøs over mindre liv, så ring til din læge, jordemoder eller fødestedet du hører til, for at komme ind og få lyttet en hjertelyd. Hvis det hjælper dig, at få fødslen sat igang en uge eller to før tid, så bed om det. Det kan jeg kun forestille mig, at man vil have forståelse for.
Det kan være betryggende for dig, at få formuleret noget omkring tanker om fødslen og tiden bagefter og få det skrevet i din journal, så det personale du møder på din vej gennem graviditeten, fødslen og tiden efter, forhåbentlig kan tage lidt ekstra hensyn til dig. Det kan både være nogle ord du selv skriver ned og får vedlagt i journalen, men det kan også være noget du i samarbejde med din jordemoder finder frem til, kan være nyttigt at have på skrift.
Jo, risikoen for at noget skulle gå galt er meget lille. Men den fylder meget inde i dig. Jeg håber, du har en god mand, nogle søde veninder og forældre osv., som er der for dig.
Mange tanker,
Line