Brevkassen er lukket for flere spørgsmål lige nu, men du kan læse alle de tidligere spørgsmål og svar.
Hvordan virker en epiduralblokade? Hvordan går fødslen i gang? Og hvornår må man ringe til hospitalet?
Se filmene med Agnete Nørrelund he rpå siden eller hent dem til din ipod eller telefon.
Løb under graviditet
22. jun. 2011 10.29 Brevkasse
Opdat.: 22. jun. 2011 10.30Hej Line.
Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg venter tvillinger og er førstegangsfødende. Jeg er i uge 14.
Før jeg blev gravid var jeg en meget aktiv løber. Jeg løb fire gange om ugen, 60-70 km i alt. Jeg kunne løbe en halvmaraton på en time og tre kvarter, altså jeg var i god form.
Jeg fortsatte med mit løb efter at jeg blev gravid. Selvfølgelig kunne jeg godt mærke at det nogle dage var væsentligt tungere end det plejede at være.
I forrige uge fandt jeg så ud af at det er tvillinger. Og det er jeg meget glad for, dobbelt arbejde men også dobbelt lykke! Men sygeplejersken som scannede mig sagde, at det var bedst at jeg stoppede med at løbe fordi der var risiko for at fødslen gik for tidligt i gang. Så jeg har ikke løbet siden. Men jeg savner det rigtig meget. Jeg har prøvet at cykle, men ender med at få ondt i hale- og skamben.
Jeg vil spørge om det er i orden at tage en tur på rulleskøjter i stedet for løb? Der er jo ikke det samme nedslag, som i løb, når foden rammer jorden. Jeg er habil på rulleskøjter og vælter ikke længere.
Med venlig hilsen
Løberen
Svar
Kære Løber
Så er det måske dig, der altid overhaler mig...?!
Det kan godt være, at du ikke skal satse på, at skulle gennemføre hverken et hel-eller halvmarathon, men det er rigtig godt at være i god form under graviditeten og til fødslen. Du kan sagtens løbe - også på rulleskøjter, det vigtigste er, at du ikke overanstrenger dig. Får du for mange plukkeveer eller kommer der blødning, er du gået for langt og skulle have stoppet inden. Så det gælder om, at mærke efter, hvor din egen grænse går.
Når det bliver for tungt giver det sig selv og du vil automatisk skrue ned for tempoet.
Du kan evt. også prøve andre sportsgrene eller tage i fitness center og få lagt et program, der passer dig.
Held og dobbelt lykke,
Line