Brevkassen er lukket for flere spørgsmål lige nu, men du kan læse alle de tidligere spørgsmål og svar.
Hvordan virker en epiduralblokade? Hvordan går fødslen i gang? Og hvornår må man ringe til hospitalet?
Se filmene med Agnete Nørrelund he rpå siden eller hent dem til din ipod eller telefon.
Overvægt
14. jul. 2011 14.14 BrevkasseSpørgsmål
Jeg har læst, at det kan være meget svært at blive gravid, hvis man er overvægtig. Jeg vejer ca 17 kg for meget i forhold til min ideealvægt, og jeg har uden held forsøgt at blive gravid i næsten et år nu. Hvor meget hjælper det at tabe sig? Og hvordan kan det være at det hænger sådan sammen? Jeg har tidligere været gravid - for godt 12 år siden mens jeg var normalvægtig.
Vh D
Svar
Hej D
Når man er overvægtig påvirker det kroppen på flere måder. Det har bl.a. betydning for stofskiftet og for hormonproduktionen. For en kvinde, har det betydning for modningen af æggene og dermed også for at ægløsningen og efterfølgende befrugtningen kan finde sted. Og for at graviditeten bliver siddende og udvikler sig normalt.
Hvis man lider af "ufrivillig barnløshed" vil man altid se på kvindens BMI og i tilfælde af, at det er for højt, anbefale hende at tabe sig. Det forbedrer chancerne for, at opnå graviditet, væsentligt. Faderens vægt har også betydning.
Jeg er ked af, at skulle lyde så pessimistisk, men overvægt er skyld i mange problemer og som bekendt ikke kun i forbindelse med graviditet.
Sund, varieret kost og masser af motion er vejen frem. Jeg håber, at det lykkes for dig. Heldigvis har du jo prøvet det en gang før, så der er god grund til at tro, at det nok vil ske igen.
KH,
Line