SPØRG EKSPERTEN: Hvordan holder børn bedst styr på deres penge?

For børn og unge bliver kontanter i stigende grad erstattet af digital betaling, og en undersøgelse fra Nordea viser, at 10 procent af alle 11-årige har et betalingskort, mens det samme gælder knap halvdelen af de 13-årige. Det kan dog være svært for børn og unge at håndtere digital betaling, og ifølge Tænk er 50.000 unge allerede i gældsregistret RKI. Hvordan bliver børn og unge bedre til at håndtere deres økonomi? Herunder kan du læse svar fra forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

SPØRG EKSPERTEN: Hvordan holder børn bedst styr på deres penge?
Tenna spørger:

Hej! Findes der nogen apps eller spil, så man kan "lære" sit barn hvordan de passer på deres penge?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

ja, til dels, der findes fx ww.raadtilpenge.dk/da/penge-beregner/Lommebudget (nok for de ældre) og andre hvis du googler budgetapp, lommepengeapp osv. så må du prøve dig frem. God fornøjelse

Kim V spørger:

Hvorfor er grænsen sat ved helt nede ved 7-årige? Er det virkelig et behov - for andet end bankerne?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det er 2,4 pct. af de 8 til 12 årige, som har lommepengeappen og fx 5 pct. af 10 årige med et betalingskort. Jeg tror bankerne forsøger at imødekomme krav fra visse forældre, men jeg tror ikke, at ret mange 7 årige, der har brug for det. Måske er det forældrenes behov mere end børnenes.

Kevin spørger:

Har fået Lommepenge fra Danske Bank til mine døtre på 8 og 11 - er det ikke en god løsning at lære dem om forbrug?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det er da en måde at gøre det på, og suppleret med samtaler om økonomi, lommepenge børn selv skal administrere og spare op af, ja, så er man godt på vej.

Lene Hansen spørger:

Kan jeg sætte et "børnekort" op på mobilepay?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det mener jeg ikke, at du kan. der er aldersgrænser på Mobilepay

Ditte spørger:

Hvor gammel skal man være før man forstår at penge skal tjenes før de kan bruges?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det er et godt spørgsmål, og det kommer an på barnets alder, interesse og modenhed. Det hjælper på det, hvis I taler om det derhjemme

Susanna spørger:

Hvordan sikker jeg at mine børn ikke giver eller bliver overtalt til at give deres kode væk?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Du må forklare dem, at en kode er meget personlig og hemmelig. Og tal med dem om, at hvis de kommer til det, skal de ikke tie stille med det, men sige det til dig, så kortet kan spærres omgående

David spørger:

Hvordan kommer man bedst af med et kviklån, hvis man allerede har et forbrugerlån i banken?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det er bedst at tale med banken om muligheden for at samle hele gælden et sted. Flere lån betyder, at du mister overblikket, og måske også kommer til at låne mere end du har lyst til.

Peter spørger:

Findes der uvildig rådgivning ligesom gældsrådgivning når det gælder børnenes økonomi?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Nej, det har jeg ikke hørt om. Børn vil normalt helst tale med deres forældre om økonomi, det siger de selv, hvis man spørger dem. Det gjorde jeg for et par år siden i en undersøgelse, og det var meget tydeligt, at børn vil tale med deres forældre om økonomi.

Maj spørger:

Hvad er det vigtigste at lære børn om penge?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det er nok det, at man i sidste ende er den eneste, der kan varetage sine egne økonomiske interesser, - det kan man ikke bare vende ryggen til. og så at sørge for altid at bruge lige en smule mindre end man tjener.

Helene spørger:

Hvor gammel skal man være når man indfører lommepenge ?og er det en god ide at sætte en pris på alle ydelser el et fast beløb ugenligt?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Forældre i Danmark begynder egentlig at give lommepenge ved 6-7 årsalderen, når børn kommer i skole. Om man skal give et fast beløb eller give penge for udførte pligter, er der mange meninger om. Min holdning er, at børnene skal have et fast beløb hver måned, og det er jo ikke til hinder for, at forældrene kræver, at hunden skal luftes eller at andre pligter skal klares. Man skal jo gøre det, som virker hjemme hos en selv. Ny forskning peger på, at børn skal have fast beløb og pligter, og hvis pligterne ikke udføres, skal beløbet betales helt eller delvis tilbage, - det vil får børnene til at udføre pligterne i højere grad end hvis de kun får penge per pligt udført.

Jens spørger:

Hvorfor er der loft på børneopsparing - og kan det undgås ved investering i papirer?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Det loft gælder jo alene den ene konto, som hedder en 'Børneopsparing' , og det er der en historisk begrundelse for, eftersom indbetalingerne på denne konto engang for en hel del år siden var skatte fri - derfor loftet, - og ja, du har ret, holder man sig under max grænserne for de afgiftsfri gaver til sine børn hver år, så kan man spare meget op til sine børn.

Jenna spørger:

I gamle dage havde man "økonomi" på skoleskemaet. Burde man ikke få det indført igen?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Der findes Pengeuge i marts hvert år, og her underviser mange skoler deres 7-8 klasser i privatøkonomi

Kasper spørger:

Uanset gode råd fra forældre vil man så ikke kunne forvente at en vis andel af unge vokser op med et usundt forhold til penge pga børnekort?

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen svarer:

Der vil uden tvivl altid være nogen med et problematisk forhold til penge uanset hvilken teknologi vi disker op med, ja, det tror jeg du har ret i.