Spørg eksperten: Stil dine spørgsmål til ekspert i 1700-tallet Sebastian Olden-Jørgensen her

Er du ved at brænde inde med spørgsmål til stavnsbåndet, Struensee eller 1700-tallets straffesystem efter lørdagens afsnit af 'Historien om Danmark'? Fortvivl ej. Fra klokken 11.00 og en time frem sidder lektor ved Københavns Universitet og 1700-talsekspert Sebastian Olden-Jørgensen klar til at besvare alle dine spørgsmål vedrørende 1700-tallets Danmark.

Spørg eksperten: Stil dine spørgsmål til ekspert i 1700-tallet Sebastian Olden-Jørgensen her
Martin Vagner Pind spørger:

Hvad var Danmarks politiske forhold til Tyskland i den periode?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Tja, Tyskland som samlet stat eksisterede ikke, men der eksisterede en masse tyske stater i forskellig størrelse inden for rammerne af det såkaldte Tysk-Romerske Rige. Faktisk var den danske konge selv overhoved i en af disse mange tyske stater, for han var bl.a. hertug af Holsten og greve af Oldenborg og Delmenhorst. Forholdet til de fleste nordtyske, protestantiske stater var godt, og det var forholdet til Det Tyske Rige i almindelighed også. Konflikterne var med hertugen af Gottorp og så med svenskerne, der besad flere områder i Nordtyskland (Bremen-Verden, Stralsund, Wismar, Forpommern). I forbindelse med flere krige, marcherede de danske hære også rundt og sloges i Mecklenburg, så det korte svar på dit spørgsmål er: blandet.

Per Biensø spørger:

Hvor særlige var landboreformerne i en europæisk kontekst? I hvor høj grad var det inspireret udefra?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Inspirationen til landboreformerne er udenlandsk, eller måske skulle man hellere sige, at problembevidstheden og debatten om landboreformerne er fælleseuropæisk, især tysk. Det særlige ved Danmark er, at manfår grebet landbrugets strukturproblemer an på et relativt tidligt tidspunkt og får gennemført reformerne på en særdeles velorganiseret og fredelig måde.

Morten Stenfeldt Sørensen spørger:

Hvor reel var truslen om et angreb på Danmark i 1762 fra russisk side? Var der tale om realiteter bag Peter d. 3.´s ønske om russisk angreb

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Truslen var asbolut reel. Det stopper jo kun, fordi han bliver væltet af sin hustru Katharina 2. Det har nok aldrig været tættere på!

Jon spørger:

Hvilke tanker/verdenssyn lå til grund for at man i 1771 indsamlede oplysninger fra hele landet for at "ophjælpe" fiskeriet?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 vokser der gradvist den opfattelse frem, at statens rolle ikke kun er at sikre den ydre (militære) sikkerhed og den indre restsikkerhed og gode moral, men at statens rolle også er at forbedre samfundet materielt, altså skabe velstand og økonomisk fremgang over en bred front. Det er er her vi finder rødderne til vore dages interventionistiske statsmagt - eller velfærdsstaten om man vil. Desuden er det klart, at den danske enevælde afmange forskellige grunde ikke kunne komme med egentlige politiske indrømmelser til borgerne, men den kunne legitimere sig ved velstand, og den kunne give engagerede borgere mulighed for at debattere økonomi og erhvervsliv (og altså ikke styreform og politik).

Chris spørger:

Har du en vurdering af, hvor meget slaverne bidrog til stigning i DK og Europas BNP

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Det er et af de helt store spørgsmål, som økonomiske historikere stadig strides om, og som for Danmarks vedkommende slet ikke er undersøgt systematisk. Det er absolut muligt, at handlen på Afrika og Vestindien, inkl. slavehandlen, ikke gav egentligt overskud, men at den massive statsstøtte indirekte gjorde visse storkøbmænd, plantageejere og aktionærer rige.

Victoria spørger:

hvordan fik borgerne adgang og kendskab til tankerne og bøgerne skrevet af oplysningstidens tænkere, når nu der var censur på?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Man skal ikke overvurdere censuren. Den rettede sig først og fremmest mod danske skrifter og skrifter trykt i Danmark. Kontrollen med udenlandske bøger og blade, altså mest på fransk og tysk, var svingende og lemfældig. Man kunne derfor både købe og hjembringe denne litteratur fra udlandet og købe dele af den på fremmedsprog i København. Desuden blev de dele af oplysningstænkernes tankegods, der politisk og religiøst var ukontroversielt - vi kan kalde det den moderate oplysning - jo formidlet af folk som f.eks. Ludvig Holberg.

Emil spørger:

Hvor stor en betydning har Herluf Trolle haft for Danmark?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Som statsmand har Herluf Trolle (1516-65) ikke haft den store betydning, og som embedsmand stod han i andet geled . Hans betydning er først og fremmest symbolsk, fordi han i kraft af Niels Hemmingsens ligprædiken blev fremhævet som idealbilledet på den kristne adelsmand, men også kulturhistorisk, fordi gravmælet over ham og Birgitte Gøye satte nye standarder, og så selvfølgelig fordi han sammen med hende stiftede Herlufsholm Skole.

Kristian spørger:

Hvordan var forholdet mellem Kirken og kongen? Og havde kirken en stor indflydelse på datidens samfund?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Kirken var fuldstændig underordnet kongen. Det var kongen - både før og efter enevælden - der lovgav for alle kirkelige forhold, også de læremæssige, og udnævnte kirkens ledelse. Kongeloven 1665 siger udtrykkeligt, at han kongen er hævet over alle og har den fulde magt til at disponere over hele samfundet, også kirken. Han er dog ifølge Kongeloven forpligtet på den augsburgske bekendelse, men det betyder ikke så meget, da det jo er ham selv, der afgør, hvordan den skal forstås! Kirkens indflydelse på datidens samfund var derfor stor, men ikke selvstændig. den var stor, fordi det var kongens vilje. Præsten var Guds og kongens tjener, og det var kongens vilje, at troen skulle forkyndes, at børnene skulle undervises i den, og at kristne normer skulle præge samfundslivet.

Per spørger:

Hvordan blev enevældens ideologi kommunikeret til landbefolkningen? Var der andre kanaler end prædikestolen?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Landbefolkningen eller i det mindste de ledende lag og dem, der havde brug for retssystemet, mødtes på herredstingene. Dér blev kongelige forordninger også læst op, og de indeholdt altid indledninger, der motiverede eller forklarede de nye love, skattepålæg og lignende. Desuden er der de såkaldte skillingsviser, dvs. små billige tryk om populære emner, der blev solgt af omvandrende handlende. Disse viser omhandlede også begivenheder i kongehuset som salvinger, bryllupper etc. eller kom på andre måder ind på den (gode) enevældige samfundsorden.

Boye Klitgaard spørger:

Overvejede Danmark nogensinde efter Den Store Nordiske Krig at angribe Sverige igen?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

I realiteten ikke. Det dominerende sikkerhedsproblem var forholdet til hertugen af Gottorp og dermed til Rusland (endegyldigt løst ved mageskiftetraktaten 17767). Men i forbindelse med dette forhold til Rusland og internationale forviklinger i det hele tage og var det flere gange tæt på, og i 1788 under den såkaldte Tyttebærkrig rykkede en dansk-norskhær frem mod Göteborg.

Bilal spørger:

Havde landboreformerne i slutningen af 1700 tallet en betydning for at der ikke kom en revolution sådan som man så det i Frankring

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Ja og nej. Der er ingen tvivl om, at landboreformerne styrkede det danske enevældige regimes legitimitet. Samtidig må man sige, at Danmark-Norge aldrig blev udsat for den politiske og økonomiske belastning (elendige statsfinanser pga. uheldige krige mm), som var med til at skabe forudsætningerne for revolutionen i Frankrig.

Frederik spørger:

Hvordan var situationen med den danske økonomi, og hvad var den primære drivkraft

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Danmark var et landbrugsland med en relativt svagt udviklet pengeøkonomi. Derfor har alle forsøg på at stimulere den økonomiske vækst via handel og manufaktur (fabrikker) ikke den helt store succes, selv om dansk søfart i flere omgange er i stand til at udnytte stormagtskrigene til egen fordel. Derfor er landboreformerne så vigtige, fordi de tager fat på strukturproblemer i netop den del af økonomien, hvor de helt store potentialer ligger.

Frederik Ferguson spørger:

nærmest alle historiske perioder er kommet til Danmark med en hvis forsinkelse. men ikke oplysningstiden. hvad gjorde den anderledes

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Tja, det er jo lidt af et definitionsspørgsmål. Hvis man regner Holberg for oplysningstidens begyndelse, så "rammes" vi af oplysningen i 170-tallets andet årti, men det, Holberg formidlede, var i alt væsentligt tanker fra tyske, hollandske og franske tænkere i slutningen af 1600-tallet

Mathias spørger:

Under den skånske krig virkede styrkeforholdet mellem Danmark og Sverige lige, så hvilke faktorer havde ændret sig i den store nordiske krig

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Noget tyder på, at den danske hær og ikke mindst den danske flåde var exceptionelt gode under Skånske Krig 1675-79, og at dette høje niveau forfaldt. Samtidig må man konstatere, at Sverige med Karl 12. havde en leder, der ikke kun var et militært geni, men også politisk og personligt var i stand til at pine enorme resurser og en uhørt kraftanstrengelse ud af det svenske folk. I øvrigt var begge krige del af stormagtsopgør og fik det resultat, de fik, fordi stormagterne ønskede det.

Tina spørger:

Var det i 1700 tallet at kirken begyndte at slippe sin magt over det enkelte menneske? Altså gav mere frihed til selv at bestemme sin tro.

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Her må man vist sige både og. 1700-tallet er vidne til forbedret skolegang og indskærpelse af pligten til kirkegang og god moral (især under Christian 6.), hvilket gjorde statsmagtens og dermed kirkens prægning mere følelig og effektiv. På den anden side førte selv samme Christian 6.s religiøse sympatier til etableringen af en bred pietistisk strømning i dansk kirkelig og dermed en øget vægt på det personlige gudsforhold og det selvvalgte religiøse fællesskab ved siden af sognemenigheden. Efter Christian 6.s død i 1746 er det også klart, at presset for religiøs konformitet letter lidt, og man viser sig gradvist og i små skridt mere tolerant over for religiøse mindretal som jøder, katolikker og kalvinister.

Frans spørger:

Var pengespil populært i 1700 tallets Danmark, og hvis ja, hvilke former for pengespil?

Sebastian Olden-Jørgensen svarer:

Man havde op igennem 1700-tallet lotterier, ofte med godgørende formål, men fra 1753 er klasselotteriet dominerende.