TÆT PÅ Mette og Christian fra 'Gift ved første blik'

30-årige Christian Lundmand og 32-årige Mette Tell blev gift for rullende kameraer første gang, de nogensinde mødte hinanden. Siden har godt 800.000 danskere fulgt det unge par både på bryllupsrejsen til Sardinien, og da de efter kort tid flyttede sammen i tv-programmet 'Gift ved første blik'. Efter fem uger skal parret forholde sig til, om de vil forblive gift, eller om de vil lade sig skille. Herunder kan du stille spørgsmål til Mette og Christian.

TÆT PÅ Mette og Christian fra
Louise K. Mortensen spørger:

Spændende at følge jeres udvikling individuelt og som par. Mit spørgsmål: Hvad har været det mest udfordrende for jer hver især i forløbet?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Hmmm, det er et svært spørgsmål. Jeg tror det sværeste for mig var at føle hvor Mette rent følelsesmæssigt var. Vi har forskellige måder at håndtere svære følelser på.

Julie spørger:

Meget spændende at følge med i jeres forhold! Må simpelthen høre om i stadig er sammen? Og hvordan det går?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Det må vi desværre ikke udtale os om endnu. Du må vente spændt til afsnit 9 /Mette

Kristina Jensen spørger:

Hvordan har jeres familier haft det med, at i har været med i programmet og blev gift med en fremmed?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Før vi mødtes var begge vores familier bekymrede. Mest for hvordan vi mon kunne blive udstillet på tv. Men brylluppet og festen gik så godt, at alle deres bekymringer forsvandt :)

Nanna Kjær spørger:

Hvordan er det at være gift med en i ikke kender og er det rat at være godt. Elsker i hinanden og hvorfor er det at i gik med i det her

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Vi er blevet matchet på mange mange parametre, så det at blive gift med Christian er nemt, da vores værdier og personlighed matcher godt./Mette

Peter fra Bramming spørger:

Er I med for at finde kærligheden eller for at blive kendte? Er det ik' lidt fedt at være kendt? Bare lidt?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: He he :) Det er helt sikkert sjovt at være med. Fed fest, fed rejse, fed oplevelse. Men kameraet og den efterfølgende tv-del kunne vi godt være foruden. Vi er begge med for at finde kærligheden. Men programmet er med til at rejse nogle gode problemstillinger om den moderne dating kultur, som jeg synes er vigtige DR tager op.

Christian spørger:

Hej Mette og Christian Jeg ville enlig bare høre om eksperimentet stadig er igang eller om det er afsluttet

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Selve eksperimentet blevet afsluttet i efteråret./Mette

Julie spørger:

Meget spændende at følge med i jeres forhold! Må simpelthen vide om i 2 stadig er sammen ?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Tak, men den må du vente med :)

Fkim spørger:

Har I en fælles livret?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Næ... Vi er kan bare godt lide mad. Vi er ikke så kræsne :)

Natalie spørger:

Hvad har eksperimentet lært jer om jer selv, som i ikke vidste i forvejen?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Mette: Jeg har erfaret hvor vigtigt det er at få lyttet til mig selv, og hele tiden mærke efter at jeg har mig selv med. Christian: Jeg tror min selvopfattelse har ændret sig lidt. Jeg er blevet mere opmærksom på hvordan jeg opfattes af andre, og hvordan forskellige situationer kan opfattes forskelligt. I sidste ende har jeg lært meget om hvor vigtig god kommunikation er i et forhold.

Natalie spørger:

Under optagelserne, havde i kendskab eller/og kontakt til de andre par som programmet også følger?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Vi var så heldige at nogle af parrene har fælles bekendte. Derfor har vi haft kontakt stort set gennem det hele. Flere af os har daglig kontakt. Det er nogle skønne mennesker /Mette

Jonas spørger:

Så hyggeligt at følge med i jeres forhold - hvordan var det med kameraer hele tiden? Kunne man rigtig være sig selv?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Dejligt at høre du er glad for programmet :) Kameradelen er en del af eksperimentet. Ikke fordi den gavner nogen, men fordi oplevelsen skal dokumenteres (for seernes skyld :) Det var svært, specielt i starten, at have kamera på næsten 24/7. Og det var ikke naturligt på noget tidspunkt. Men vi lærte at leve med det :)

Signe spørger:

Hvad sætter I mest pris på ved hinanden?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Mette: Jeg sætter meget pris på Christians fantastiske måde at reflektere på. Og at han vil gøre alt for dem han holder af. Christian: Mettes åbne og kærlige natur for alle mennesker. Og hendes smil :)

Jakob Madsen spørger:

Hvordan er det at høre modparten sætte ord på nogle følelser (eks. ved samtale m psykolog), man ikke som sådan har kendt til undervejs?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Det er rigtig fint. F.eks. at høre hvor mange reflektioner Christian har haft omkring om han skulle sige til mig eller ej, at han skulle tale med psykologen. Der er altid de bedste intentioner når vi snakker med hinanden og snakker med eksperter, så derfor er det ikke svært at høre om den andens følelser./Mette

Frida Alvina spørger:

Hvor tit følger kameraerne jer? Og klipper DR det nogle gange så det ligner at i ikke lige er det aller bedste match?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: De første 14 dage havde vi kamera på fra morgen til aften. Vi måtte ikke stå ud af sengen før kameraet var tændt. Og vi måtte ikke gå i seng uden at sige godnat til kameraet. Det var hårdt! Og meget lidt tid til tid bare os to. Derefter var det bare nogle gange om ugen. Det var helt fint. Jeg synes DR indtil videre har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at afspejle min natur. Jeg kan ikke udtale mig på de andres vegne.

Morten Holm spørger:

Hvis I var en Disney-fortælling, hvem vile I så være?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Uha, der er så mange gode Disney-fortællinger. Jeg tror jeg napper Pocahontas - Udendørsmenneske og ser det gode i mennesker/Mette

Josephine spørger:

Mødte i de andre par?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Ja, efter optagelserne var slut. Vi var rigtig glade for at kunne dele vores meget unikke oplevelse med andre som forstod vores situation :)

Dennis spørger:

Christian, hvordan håndterer dine elever, at du er med i et tv-program, som er så følelsesladet og intimt?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

De har lavet en fanklub, ser det sammen og synger "Nede Mette" for mig :) De har været rigtig søde :)

Mette spørger:

Fik Mette lært at lave mad?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Det kan være i får det at se i de næste programmer :D Ellers ved Christian hvordan man laver frysepizza /Mette

Helene spørger:

Hvorfor flyttede I hjem til Mette og ikke til Christian?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Det er eksperterne der har valgt det. Men vi tænker baggrundet har været at Christian har bil i fht. arbejde, det har jeg ikke, og så er min lejlighed større end Christians /Mette

Melina spørger:

Har eksperimentet givet jer større forståelse for arrangerede ægteskaber, fx. i mellemøstlig kultur? Eller hvad tænker I om det?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Tja, jeg har aldrig været imod arrangerede ægteskaber. Ikke at forveksle med tvangsægteskaber. De burde efter min mening forbydes. Programmet har støttet op om, at jeg tror på, at arrangerede ægteskaber kan fungere. Både i østen og i vesten.

Christine spørger:

Hvor mange briller har du egentlig, Christian???

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

2 par

C & N spørger:

Hvordan har husdyrene det?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

De har det godt i deres kasse :)

Christine spørger:

Har i set programmerne inden de bliver sendt og hvordan reagerede Mette på Christians "hemmelige " psykolog samtale?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Vi får programmerne før seerne - et afsnit af gangen. Så vi er ligeså spændte som jer i fht. hvad der bliver vist. I fht. hvordan jeg reagerede på Christians psykologsamtale, så synes jeg det var en rigtig god beslutning af Christian. Han har gjort sig rigtig mange tanker om han skulle sige det eller ej. I eksperimentet har vi begge haft behov for at få luftet vores tanker, både for hinanden men også over for nogen som ser det mere udefra f.eks. eksperterne /Mette

Ann-Sofie spørger:

Jeg synes, I er så seje og modige, og hepper på jer! I er søde sammen. Christian, har du stadig den sten du fik af Mette på bryllupsrejsen?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Hej Ann-Sofie. Tak, glad for støtten :) Jeg må desværre undlade at svare på dit spørgsmål. Det kunne jo være det blev relevant i de kommende afsnit.

Camilla spørger:

Mette: Hvad er din yndlings Ben & Jerry's?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Der er kun ét rigtigt svar her: Caramel chew chew aka Carsten chew chew. :D/Mette

Mads spørger:

Hvordan er jeres forhold til svigermødrene?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian/Mette: Det er godt :) De er søde begge to.

Josephine spørger:

Har i kunne genkende jer selv på tv?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Det er en smule mærkeligt at se sig selv på tv. Personligt har jeg været meget bevidst om hvad jeg har sagt på kamera, og det gør at jeg måske nogen gange har lagt lidt bånd på mig selv. Men i det store hele synes jeg bestemt jeg kan genkende mig selv./ Mette

Viola spørger:

He just hvor Lang tid tog hele processen helt fra første dag, hvor I blev valgt fra helt op til , da I blev gift foran rullende skærm.

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Der har været en lang udvælgelsesproces. Faktisk startede min proces tilbage i april eller maj 2016. Men vi fik først at vide præcis én uge før brylluppet at der var et match / Mette

Katrine spørger:

Christian, hvorfor ville du ikke have, at Mette vidste, at du talte med psykolog-Mette?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Hmmm, nu er det et halvt år siden optagelserne fandt sted, så kan ikke lige huske detaljerne. Men det handlede om, at jeg havde svært ved at læse Mette. Hvor hun var rent følelsesmæssigt. Jeg ville ikke vise min dybe usikkerhed for Mette af frygt for hun måske også ville blive usikker. Derfor tog jeg samtalen "under cover".

Camilla spørger:

Mette hvad har du gjort med din brudekjole?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Min brudekjole hænger hjemme i skabet /Mette

Mille N spørger:

Bliver i stoppet op på gaden eller nogle som spørg ind til jer. Eller lige giver et smil :)

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Nej, kun et par enkelte gange. Folk er meget afslappede omkring det synes jeg.

Silas spørger:

Har i set programmerne inden de er blevet sendt, så i har haft muligheden for at sige ja eller nej til indholdet?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Vi er ét afsnit foran seerne. Vi har ikke mulighed for at påvirke hvordan det kommer til at fremstå. Men vi har jo selv bestemt hvad vi ville sige foran kameraet :D /Mette

Mathilde spørger:

Hvad var højdepunktet på bryllupsrejsen?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Uh, det må have været al den gode mad. Specielt den sidste aften med den gode udsigt. Det var en dejlig oplevelse.

Erik spørger:

Hvem tror I vinder x-faktor?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Jeg stemmer på Christian Lundmand jensen... han burde have stillet op i år.. han synger godt :D / Mette

Nadja spørger:

Hvordan føler i at jeres medvirken i programmet har påvirket jeres arbejde og jeres forhold med kolleger og andre bekendte omkring jer?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Folk har været virkelig søde omkring det hele. Meget interesserede og omsorgsfulde. Både kolleger, familie og venner.

Karen spørger:

Efter optagelserne må i så købe ind sammen etc.? Hvordan klare man ikke at fortælle om man stadig er sammen?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Vi må leve vores liv som vi ønsker, bortset fra at vi ikke må afsløre om vi er sammen eller ej./ Mette

Inger spørger:

Kære begge 2 - ikke noget spørgsmål fra mig - men jeg synes, at I passer godt sammen og at I er nogle dejlige åbne mennesker.

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Tusind tak Inger :) /Mette og Christian

Jesper spørger:

Christian: Følte du at samtalen med psykologen i dagens afsnit hjalp dig? Og hvad vil du sige var hendes bedste råd?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Ja, hun var godt til at hjælpe mig ud af den"pleaser"-rolle som jeg lidt havde indtaget, og fokusere mere på hvem JEG var.

Sander spørger:

Hej Mette og Christian Jeg ville bare høre om hvordan man har det lige inden man møder den person der vil komme til at ændre ens liv

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Helt fantastisk nervøs og glad :)

Mille P spørger:

Kunne I finde på at deltage i andre programmer?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Jeg har ikke gjort det for tv-delen. Så umiddelbart nej. Jeg synes det er en smule svært at blive genkendt og snakke om Gift ved første blik hver dag, når jeg nu bare ønsker at være Mette.... men hvem ved om der kommer noget spændende. Jeg tænker Mads Steffensen gerne må kontakte mig i fht. Mads og Monopolet :D /Mette

Mette P. spørger:

Hvordan er det at se jer selv i tv'et?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Meget udramatisk. Det skete jo for et halvt år siden. Optagelserne var hårde. Udsendelserne er bare spændende.

Martin spørger:

Hvem af eksperterne oplever I har været mest til hjælp i hele forløbet? Fedt program og i er modige!

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Alle eksperter har været rigtig gode. Så stor tak til dem :) /Mette

Natalie spørger:

Om i er sammen i dag eller Ej, kan i anbefale andre at finde kærligheden ved at deltage i det samme eksperiment?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Programmet kan klart anbefales :)

Alexander spørger:

Hej Christian og Mette Hvor er I søde sammen.... Hvad arbejder i hver især til dagligt?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian er gymnasielærer og jeg er sundhedskonsulent /Mette

Emilo spørger:

Er du blevet klogere på kærlighed?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Ja! Jeg har lært utrolig meget om mig selv.

Hanne spørger:

Hvis ikke I må afsløre om I er sammen eller ej, hvad gør I så med vielsesringene

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Vi har aftalt at vi ikke har dem på.

Nicolas spørger:

Til jer begge: er en hotdog en sandwich?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Ingen af delene... jeg napper Ben&Jerrys Caramel Chew chew. Ps. Christian er til sandwich / Mette

Mads Jakobsen spørger:

Følte I, at der lå indlejret et pres i programmets præmis om, at man skulle have sex i løbet af projektet?

Mette Tell & Christian Lundmand Jensen svarer:

Christian: Overhovedet ikke. Det havde programmet ikke noget med at gøre.