TÆT PÅ træner Jacob Søndergaard fra "Rigtige mænd": Hold det enkelt

Træner Jacob Søndergaard er kommet på lidt af en opgave, når han i "Rigtige mænd" skal sætte skik på fem madglade mænd, hvis vægt er kommet om på den tunge side af de 100 kilo. Men med enkle øvelser, sammenhold, leg og en let justeret diæt skal Jacob hjælpe dem på rette vej for ifølge det gælder det om at holde enkelt - ellers ryger motivationen for de rigtige mænd. Herunder kan du stille spørgsmål til Jacob Søndergaard.

TÆT PÅ træner Jacob Søndergaard fra "Rigtige mænd": Hold det enkelt
Rikke spørger:

Hej Jacob ?? Hvornår går du igang med programmet"Rigtige Kvinder" ? Eller er det uden for kategori ?

Jacob Søndergaard svarer:

Rikke, kvinder er som de skal være. Det vil være komplet umuligt for mig at optimere jer. Mænd derimod... Oh boy ;)

Natalie spørger:

Hej Jacob. Hvordan har det været for dig at coache det nye hold hold i forhold til de forrige rigtige mænd? Tak for et godt program

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Natalie. Det har været udfordrende på en ny måde, da fokus er på at lad e mændene træffe mange af beslutningerne selv. Så jeg har skulle holde mig mere tilbage, men være klar til at komme med den rette opgave til dem, når behovet var der.

Bamse spørger:

Hej Jacob, har du selv engang været "en rigtig mand" aka. småbuttet? Tak for god inspiration!

Jacob Søndergaard svarer:

Bamse, nej det har jeg ikke. Men jeg har været træner og rådgiver for tykke mænd de sidste 10 år, så har et stort kendskab til de Rigtige Mænds udfordringer. Tak :)

Steen spørger:

Hvad er den bedste måde at komme i gang på?

Jacob Søndergaard svarer:

hop ind på www.rigtigemænd.dk og meld dig til Sjakket. Der får du de samme øvelser som de Rigtige Mænd, mandehørm og sammenhold. Og så munder det hele ud i en sjov udfordring d. 24. maj over hele landet.

Lotte spørger:

Hej Jacob. Tak for et rigtig sjovt program. Har de ikke været svære at arbejde med eller hvad overaskede dig?

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Lotte. Det er altid en udfordring at arbejde med nye mennesker. Det, som overraskede mig mest, var, hvor søde mændene var ved hinanden.

Hanne Broe spørger:

Får vi nogensinde mulighed for at se fraklip? Der har garanteret været mange sjove/underholdende stunder i processen?

Jacob Søndergaard svarer:

Det er jeg sikker på, at I gør.

Lejla spørger:

Tak for et godt program med gode tips. Jeg synes det er svært med nem god kost, har du nogen råd?

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Lejla. Hop ind på www.rigtigemænd.dk og meld dig som supporter til SJakket. Der får du tips til maden. Indtil da, 2-3 æg om morgenen og 2 liter vand dagligt. Så er du godt i gang.

Anne Marie spørger:

Rigtige Kvinder træner også her. Madplan for en enkelt hverdag evt forslag ønskes.

Jacob Søndergaard svarer:

Sådan. Start med æg til morgenmad, tilføj en håndfuld blandede nødder. drik 2 liter vand dagligt. BUM.

Anna spørger:

Du er virkelig go' Kh Anna Lohmann

Jacob Søndergaard svarer:

Tak søde Anna.

Sine spørger:

Tænker du selv meget over hvad du spiser eller kan du bare gøre hvad du har lyst til?

Jacob Søndergaard svarer:

Jeg tænker en del over det, men er vild med mad. Jeg føler mig ikke begrænset af det. Jeg træner meget, har meget hverdagsbevægelse, så har brug for at spise meget. Men jeg forsøger at holde de vilde udskejelser med kage, is osv. til weekenden. Ellers bliver jeg deltager til de næste Rigtige Mænd programmer ;)

Marlene spørger:

Hej J! fedt program! Er der en side med gode kettlebell programmer du kan anbefale? Er de nye mænd lettere at arbejde med end de gamle?

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Marlene. Kender ikke lige til nogle online versioner. Jeg er selv fan af Pavel Tsatsouline, der lærte mig kettlebells i 2006. Tjek hans Strongfirst hjemmeside. Ellers er der en masse om dem i min bog med øvelser her https://vimeo.com/search?q=træn+som+en+mand

Tenna spørger:

hej. Jeg synes du er rigtig god. Hvorfor har mænd mere brug for sammenhold til at træne tror du?

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Tenna. Jeg tror, mænd har et særligt behov ud fra et evolutionært synspunt. De har været vant til at jage og kæmpe i flok. I den tid vi lever i, har mænd med kort uddannelse og bopæl i udkantsdanmark sværere ved at leve sundere. Derfor har de brug for at kunne holde hinanden i ørerne.

Christoffer spørger:

Hvad er det allervigtigste hvis man selv vil igang i morgen? Hvor skal man starte? Er efterhånden kommer op på 105 kg med god dunk

Jacob Søndergaard svarer:

Christoffer, så er du jo et lille fnug. Hop ind på www.rigtigemænd.dk og meld dig i Sjakket. Der får du al den motivation og inspiration, du har brug for.

Søren spørger:

Hvem fandt på at få Birthe Kjær med på ideen? ps. tak for et godt program.

Jacob Søndergaard svarer:

Søren, det gjorde den fantastiske producent Marianne Albeck.

Troels spørger:

Hej :-) Holder du aldrig "ferie"?

Jacob Søndergaard svarer:

Troels, jo det gør jeg. Jeg værner utrolig meget om familielivet.

Trine spørger:

Hvem har overrasket dig mest af mændene og hvordan?

Jacob Søndergaard svarer:

Hmmmm. De har alle hver især overrasket mig på flere områder, så det er svært at fremhæve 1.

Lasse spørger:

Hej Jakob! Tak for et inspirerende program! Jeg har tabt mig 20 kg på 4 måneder på kål, æg og kød. Har du nogle gode hjemmeøvelser?

Jacob Søndergaard svarer:

WOW, flot Lasse. Hop ind på www.rigtigemænd.dk og se hvad der sker når du bliver en del af SJAKKET.

Claus Drejer spørger:

Hej Jacob Hvorfor skal mændene have æg til morgenmad?

Jacob Søndergaard svarer:

Claus, fordi det mætter, tilfører proteiner + andre næringsstoffer som mændene får for lidt.

Therese spørger:

Hej! Tusind tak for et fedt program :-) Kunne du finde på at lave det samme med overvægtige børn?

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Therese. Ja, jeg brænder for at hjælpe børn, så det er ikke utænkeligt.

Ditte spørger:

Hej Jacob. Tager du snart Anna under armen så rigtige mænd kan få veldrejet kvinder?? Dét gider jeg godt både se og være med i ;)

Jacob Søndergaard svarer:

Ditte :) Ja, det ville være en fest. Anna er allerede i færd med at gøre dem Uimodståelige.

Anna spørger:

Jeg er 20 år gammel, 180 høj og vejer omkring 67,5 kg. Jeg vil gerne tabe mig og vil høre, om du har nogle gode råd til en effektiv træning?

Jacob Søndergaard svarer:

Anna, det er for komplekst at svare på, uden at jeg har set dig. Ud fra din højde at bedømme vil jeg ikke råde dig til at tabe dig. Men måske du ville blive glad for at få ommøbleret kroppen, og blive strammet op. Løsningen er styrketræning.

Ditte spørger:

Hej Jacob. Hvilken form for træning er den meste effektive, hvis man gerne vil i form?

Jacob Søndergaard svarer:

Ditte, det afhænger af dine forudsætniger. Men min egen erfaring er, at det vigtigste er at finde en form for træning, som du kan lave mindst 3-4 gange pr. uge. En blanding af styrke og kredsløbstræning er tit at foretrække.

Lone spørger:

Jeg synes du er så sej i de programmer. Altid med smil på læben. Får du aldrig lyst til at skælde de kære mænd ud??

Jacob Søndergaard svarer:

Tak Lone :) Nej, det gør jeg ikke. Jeg forsøger ikke at være ambitiøs på deres vegne. De gør, hvad de kan, med de midler de har til rådighed. Jeg giver dem en opsang, når jeg tænker, at det vil gavne. Men aldrig for blot at svine dem, på klassisk militær-facon.

Ole spørger:

Hvad så hvis man er for tynd, +40, og mangler muskler?

Jacob Søndergaard svarer:

Så skal du i gang med korrekt udført styrketræning. Og øg indtaget af mad. Slut dagen af med en smoothie, hvor du blender 1/2 dåse kokosmælk, 1/2 pose fronsne bær, 20 gram proteinpulver og smag til med honning. Velbekomme.

Trine spørger:

Jacob, havde du også svært ved at forstå Julle og RAsmus :-)

Jacob Søndergaard svarer:

Hahaha. Nej. A æ fra æ Synnjylland ;) A fersteeh olt de saje..

Pia spørger:

Hej Jacob. Ikke spørgsmål om Rigtige mænd, men hvordan tror du vi undgår at der er mange der ender sådan?

Jacob Søndergaard svarer:

Pia, jeg tror det er væsentligt at mænd står sammen. Og så skal kommunerne bakke op om det fantastiske projekt som Rigtige Mænd Sjakket er, hvor alle mænd i Danmark opfordres til at komme i krig med sammenhold, mandehørm, træning og et fælles mål. Se mere her www.rigtigemænd.dk Som kvinde kan du melde dig som supporter :)

Nynne spørger:

Fedt program, tak for det! Hvem tror du af dine "hold" klarer sig bedst i løbet?

Jacob Søndergaard svarer:

Velbekomme. Hahaha, det er komplet umuligt for mig at svare på ;)

Theiss With spørger:

Hvorfor har du valgt at prøve at motivere ved at ydmyge dem. Mvh TW

Jacob Søndergaard svarer:

Theiss, det har ikke været hensigten at ydmyge dem. Når mændene møder modstandere, der på papiret er svagere end dem (børn), så prikker det til deres konkurrence-gen. Rigtige Mænd kan godt tage lidt røg. De er jo ikke lavet af sukker længere.

Jimmy spørger:

Blev du virkelig så overrasket over mændenes dårlige form, som man så i programmet?

Jacob Søndergaard svarer:

Jimmy. Da jeg så dem løbe, så ja. Men jeg har set mange i dårlig form tidligere, så det er ikke nyt for mig. Men det kom bag på mig at se, hvor hårdt det var for dem at løbe.

Mikael spørger:

Hvordan holder man motivationen, jeg synes det er svært at blive ved?

Jacob Søndergaard svarer:

Mikael. Kobl dig op på et fællesskab. Her er der en god mulighed www.rigtigemænd.dk, hvor du kan skabe et hold og være med på udfordringer, træning og et fælles mål. Det vi ved fra forskningen er effektivt til at holde gang i mændene.

Rose spørger:

Hej Jacob, har du egentlig stadig kontakt med de tidligere deltager, som fx Lindy, Hammer, Palle?

Jacob Søndergaard svarer:

Jeps, vi taler sammen nu og da.

Tabitha spørger:

Hvad tænker du egentlig om mændenes madvaner?

Jacob Søndergaard svarer:

Tabitha. Hmmm, jeg ved jo, at de er på herrens mark, hahaha, men det bliver lige så stille bedre. Jeg er fortrøstningsfuld og fortsætter med ikke at stille urimelige krav til dem. De har jo ikke sundhed som en primær interesse, og det har vi en tendens til at glemme. Jeg ser min vigtigste opgaver som værende at tænde gnisten hos dem. Give dem lysten til at blive lidt sundere. Så kan de tage den så langt, de har lysten og overskuddet til.

Agnes spørger:

Hej Jacob. Tak for et godt program. Hvad er værst ift. at udvikle sukkersyge: dårlig kost eller ingen motion?

Jacob Søndergaard svarer:

Agnes, tak. Svært spørgsmål. Det afhænger af mængde. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man starter med at få mere bevægelse ind i hverdagen og holde mængden af ændring så lav som muligt til at starte med. Fokus på ændring af en vane inden for træning og en inden for motion. f.eks. 2 liter vand og armbøjninger dagligt. Gør det i 14 dage, og tag den så et skridt videre.

Iben spørger:

Tak for et sjovt og inspirerende program. Er der noget kvinder skal gøre anderledes end det du siger til mændene, de skal gøre?

Jacob Søndergaard svarer:

Iben, velbekomme. Kvinder kan sagtens bruge de samme strategier som jeg formidler. Jeres største udfordring er jeres evne til at holde fast i den samme plan længe nok. Hold fokus, hold det simpelt, og juster når det ikke virker længere.

Dennis spørger:

Hej Jacob, lige så snart jeg har tabet mig 5 kg eller mere . Så kommer kg på igen. Har du noget jeg kan gøre for at det bliver ved at tabe

Jacob Søndergaard svarer:

Dennis, du skal melde dig i Sjakket www.rigtigemænd.dk Du har brug for at holde fast i de gode tiltag- Også når du har tabt 5 kg.