TÆT PÅ Vejrvært Herdis Damberg: Sådan opstår vejrfænomenet halo

Flere var i går og vil formentlig også i dag være vidne til vejrfænomenet halo, som er en stor lysende ring rundt om solen. Det flotte vejrfænomen er faktisk ganske normalt. En halo opstår, fordi iskrystaller fra et tyndt lag af høje skyer reflekterer lyset. Når solens stråler rammer disse, spredes lyset, og der dannes derved en ring rundt om solen, forklarer DR's vejrvært Herdis Damberg, der herunder har svaret på brugernes spørgsmål.

TÆT PÅ Vejrvært Herdis Damberg: Sådan opstår vejrfænomenet halo
Therese Nielsen, Viby spørger:

Hej Herdis. Kan der også være haloer om månen? Er det det samme, der sker?

Herdis Damberg svarer:

Ja, det ser man af og til. Det kan også ses rundt om andre lyskilder, som lygtepæle. Det ser selvfølgelig bare lidt anderledes ud.

Sanne Remmer spørger:

Er dette kun et fænomen på den nordlige halvkugle? Har aldrig set den her i det sydligste Frankrig hvor jeg ofte opholder mig.

Herdis Damberg svarer:

Nej, det kan både forekomme på den sydlige og nordlige halvkugle. Vejret i Danmark, hvor vi har mange fronter lægger dog ofte op til dette fænomen, da det kræver et fint tyndt lag høje skyer. Og de ses ofte foran front og kan varsle om vejrskifte (regn).

Peter spørger:

Ved man noget om hvor store ringene kan blive?

Herdis Damberg svarer:

Det ved jeg faktisk ikke. Det afhænger meget af, hvor langt ude skyerne er. Man siger, at ringens bredde er 22 grader på grund af iskrystallernes sekskantede struktur. Men der kan i sjældne tilfælde også findes én i 46 graders bredde.

Lars spørger:

Kære Herdis. Kan det passe at jeg har set en halo med farve?

Herdis Damberg svarer:

Ja, det kan det godt. Iskrystallerne som reflekterer lyset kan ofte danne regnbuens farver.

Troels spørger:

Ved du, hvor den største halo er set?

Herdis Damberg svarer:

Nej, det ved jeg ikke, og jeg tror ikke, at man som sådan kan måle dem. Man siger, at en halo ofte har en bredde på 22 grader pga iskrystallernes 6-kantede struktur. Nogle gange kan man også se dem med en 46 graders bredde.

Torben spørger:

Hej! Hvor kan man regne med at se haloen i dag?

Herdis Damberg svarer:

Hej Torben. Bornholm er måske det sted, hvor der er færrest skyer, lige nu og derfor ikke kan se nogen halo, men ellers er det generelt i hele landet at disse høje cirrusskyer er, så du være heldig alle steder. Cirrusskyerne skulle også komme til Bornholm i løbet af dagen.

Tina Pedersen spørger:

Jeg har før set to 'halvcirkler' eller buer på himlen, som lyste op. Er det også skyerne der er på spil her?

Herdis Damberg svarer:

Det kan meget vel være et andet lysfænomen kaldet bisole. Det er de samme forhold som gør sig gældende, men formentlig er der flere skyer, når ringen går hele vejen rundt om solen og bliver til en halo.

Tina spørger:

Hvor højt oppe skal skyerne være for at man kan se en halo?

Herdis Damberg svarer:

Hej Tina. Haloen opstår, når det udelukkende er iskrystaller, som er i de omgivende skyer. Så oftest kan skyerne være lavere om vinteren end om sommeren. De dannes i det, vi kalder cirrusskyer, som på vores breddegrader typisk ligger i 5-13 km højde. Længere mod nord er det ca. i 3-8 km højde og mod ækvator 8-18 km højde typisk.

Jeppe spørger:

Findes der andre vejrfænomener med lys fra skyerne?

Herdis Damberg svarer:

Ja, det gør der. Tættest på kommer det, der hedder bisole, Månehaloer, undersole og lyssøjler. Ellers er der lysende natteskyer. Lysende natteskyer er særlige, fordi de ligger meget langt ude i atmosfæren og derved kan solen (som er gået ned) stadig lyse op på skyerne.

Per spørger:

Har haloer noget med supermånen at gøre?

Herdis Damberg svarer:

Nej, det er to forskellige ting. Supermåne er en situation, hvor månen er tættest på jorden og derved er en smule større end normalt. Haloen, som både kan ses omkring solen og om en måne, er den cirkel af lys, som opstår cirka 22 grader ude, fordi lyset fra månen/solen reflekteres i et tyndt lag af iskrystaller.

Bente spørger:

Kan haloer lyse så stærkt at det næsten bliver en genspejling? Jeg har før set 'dobbelt' måne nemlig..

Herdis Damberg svarer:

Jeg har ikke hørt om begrebet dobbeltmåne før. Haloen vil nok nærmere figurere som en lysende krans rundt om månen. Ellers er der et fænomen kaldet bisole, hvor man kan se to lysende pletter i hver side af solen....