preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Eksempler på uordinære skillevægge(Template Switched)

Her finder du beskrivelser af:

Uordinære skillevæggeEksempler
Regler og forskrifter


Uordinære skillevægge


Vægge med hør, skal beklædes med brandklasse 1-beklædning.

Vægge med høruld, yder en vis varmeisolering.

Vægge med lersten kan være bærende

Massive vægge af ler eller sand, yder en god lydisolation.

Massive vægge af ler eller sand, yder en god lydisolation.

Baderummet i Frilandshuset. Væggene er lavet af ler med linolie.

Væg af små lersten. (Murstensformat)

Cob-indervæg kombineret med trappe.

Lerstokværk

Lerklinet væg.

Traditionel norsk knudevæg.

Stolpekonstruktion fyldes med hørfibre.

Pudsning på sandsækvæg.

Anvendelse af uordinære skillevægge

Skillevæggene i et moderne parcelhus er typisk lavet af gips på lægter, betonelementer eller konventionelle mursten overtrukket med tæt plasticmaling.
I naturlige huse passer den slags vægge ikke særligt godt. Gennem de senere år er der derfor blevet eksperimenteret med et utal af andre vægtyper, opbygget af materialer der passer til det naturlige look og bygherrens ønske om vægge der kan bidrage til et godt indeklima.

Væggene kan være udført som konventionelle vægge, men i naturlige materialer såsom:
* Lersten
* præfabrikerede vægelementer med organisk fyld.
Eller de kan være udført på en måde som er meget afvigende fra konventionelle vægge:
* Massive lervægge af cob eller pisê
* Massive vægge af sandsække
* Lerstokværk
* Knudevægge (Brændestykker)
* Pileflet med lerklining
* Paller, kassetter eller stolpekonstruktion med fyld af organiske fibre, eller andre løsfyldsmaterialer.
* Halmballer

Der er bygningsregler for skillevægge

Skillevægge er stik mod manges opfattelse omfattet af byggetekniske bestemmelser, ikke mindst hvis der anvendes organiske materialer som fyld eller isolering. Dette gælder både bærende og ikke bærende skillevægge.
Dette betyder bl.a at:
* Bærende skillevægge skal opføres i henhold til ...ligesom der er skærpede brandkrav til bærende vægge.
* Alle skillevægge der er isoleret eller fyldt med organiske materialer, skal være beklædt med brandklasse 1-beklædning, og som helhed opfylde kravene til BD-30.

Passer ikke til alle huse

Vægge der opbygges af rå uforarbejdede materialer, får ofte et mere rustikt, uensartet og massivt præg, end konventionelle vægge, der altid fremstår glatte og smalle.
Der er derfor forhold omkring væggens udtryk, der afviger væsentligt fra "det syn vi er vant til", og som man bør overveje inden opførelsen, så væggens særlige udtryk bliver en charme og ikke en tung klump.
* Mange uordinære vægge er væsentligt tykkere end normale skillevægge, derfor bør man overveje udformningen af døråbningerne. Skal åbningen affases, hvor skal dørrammen sidde, og hvordan skal gulvlisterne monteres.
* Skillevægge og deres døråbninger spiller også en rolle for lysforholdene i huset. I huse med tykke ydervægge er lysindfaldet i forvejen "sat under pres", og man bør sikre at skillevæggene og døråbningerne ikke begrænser det yderligere. Glatte lyse vægge og store dørlysninger, giver langt bedre lysforhold, end uensartede, og ikke behandlede overflader.
* Overfladens beskaffenhed.

Skillevæggens funktioner

Sædvanligvis har skillevæggen flere funktioner end blot og bar adskillelse af beboelsesrummene. Funktionerne kan f.eks være:
* Bærende funktion
* Lydisolering
* Varmeisolering
* Indeklimafunktioner

Bæreevne

Sædvanligvis indgår enkelte af boligens skillevægge, som element i det statiske system. Eksempvis ved at bære bjælkelaget i etageadskillelsen, eller som en tværgående skive mellem ydervæggene.
Disse "bærende vægge" skal opføres så de opfylder kravene til bygningernes bærende dele, angivet i DS ... som bl.a indebærer:
* At væggene funderes på godkendte bærende fundamenter, eller fundamenter, hvor der er givet dispensation.
* At materialer og konstruktionen kan indfri styrkekravene, og modstå de belastninger væggen udsættes for, alt afhængig af om væggen skal modstå tryk og træk ovenfra og ned, eller fra siden.

Se mere om de statiske forhold i byggeanvisningen for halmhuse. Her gennemgåes alternative bygningers statiske forhold.

Lydisolering

Ofte er det en klar fordel, hvis en skillevæg har en vis lydisolerende funktion. Massive vægge af f.eks ler eller sten, har i sig selv en god lydisolation, Vægge der er opbygget af baller eller løsfyldsmaterialer, lydisolerer nødvendigvis ikke særligt godt, især ikke hvis materialet tillader fri luft at passere gennem konstruktionen.

Lydisolation i vægge afgøres af væggens substans, og overfladens beskaffenhed. Lyd bevæger sig via lydbølger i luften. Tunge massive vægge tillader ikke lydbølgerne at passere, hvorimod lette konstruktioner af f.eks træskelletter med isoleringsmaterialer har en langt ringere lyddæmpning, idet lyden næsten frit kan passere gennem de mere luftige isoleringsmaterialer.
F.eks er det den tunge gipsplade, der er det lydisolerende element i konventionelle skillevægge.

Meget hårde overflader af beton eller lign. stive materialer, tilbagekaster lydbølgerne i rummet og forstærker hermed støjbilledet. (vi taler om dårlig akustik) Det er derfor også vigtigt at overfladen på væggen har en lydabsorberende evne.

Massive vægge af ler med lerpuds, har en lydisolation, der ligger langt over normerne for beboelseshuse.
Lervæggene er massive, og leroverfladen dæmper lydbølger, uden at tilbagekaste dem som den stive beton.
Det samme gør sig formentlig gældende for vægge af sandsække, da sandet pakker sig som en massiv klump, uden luftgennemgang.

Skillevægge hvor kernen består af løsfyldsmaterialer, såsom organiske fibre, sten, muslingeskaller, aviser, træspåner og lignende materiale med luftlommer og sprækker i materialemassen, isolerer ikke særligt godt, da lyden kan passere gennem selv meget små gennemgående luftsprækker. Her er det beklædningens beskaffenhed der afgør lyddæmpningen. Dvs. beklædningens tyngde, tykkelse og ikke mindst om den monteres i et tæt sammensluttende lag. 30-40 mm lerpuds, eller 2 x 13 mm gips vil give en nævneværdig lyddæmpning, medens f.eks brædder på lægteskelet ikke yder meget.

Varmeisolering

Sædvanligvis har man ikke behov for, at en skillevæg yder nogen varmeisolering. Der kan dog være tilfælde, hvor det er en fordel, at en skillevæg, yder en vis varmeisolering. F.eks som adskillelse til rum i boligen som ikke varmes helt op.
Varmeisolering opnåes med materialer der har en regulær varmeisolerende effekt. Dvs. organiske fibre, halmballer og det vulkanske materiale Perlite.
Muslingeskaller, småsten og andre hårde materialer, der danner store luftlommer, har ikke tilstrækkelig isoleringsevne, til at man kan få glæde af det i en isolerende væg. Det samme gør sig gældende med materialer der ikke slutter tæt op til stolper og konstruktionsmaterialer.

Indeklimafunktioner

Indenfor det bæredygtige byggeri anses husets vægge og beklædninger ofte som elementer der skal bidrage aktivt til boligens indeklima, f.eks gennem varmelagereffekt og fugtregulering.
Varmelager.
Tunge skillevægge af massivt ler, lersten eller evt, genbrugssten med puds, har en god varmlagereffekt. Varme fra boligens rum kan optages og afgives igen ved temperaturfald, således kan væggene bidrage til at opholdstemperaturen i boligen reguleres hen over døgnet. Ikke mindst ved anvendelse af brændefyring. Varmelagereffekten kan i bedste fald fungere over 12 timer.
Vægge med overflader af hygroskopiske materialer såsom lerpuds, eller endetræ, har en vis fugtregulerende effekt, idet materialerne kan optage fugt fra indeluften, og afgive den igen ved fald i luftfugtigheden. (Eks. ved udluftning) Det er dog kun væggenes overflader der bidrager til denne effekt.

Vådrum
En del bygherrer har anvendt uordinære vægge op til vådrum, også til den regulære vådzone.
Sædvanligvis udføres vådrum med tætte plastmembraner, men pudsede vægge kan i korrekt udførelse også være tæt, således at der ikke kan trænge væde ud i konstruktionen. Eks ved mætning med linolie.

Vægge i vådrum skal dog under alle omstændigheder opfylde det særlige vådrumsregulativ, så forhør dig under alle omstændigheder ved de lokale bygningsmyndigheder, om muligheden for at få godkendt andre konstruktioner end de gængse.



Eksempler



Lerstensvægge

Lersten er et populært materiale til opbygning af indervægge. Stenene har en overordentlig god lydisolering, de er varmelagrende og fugtregulerende. Ligesom lersten af morænejord er stærke nok til bærende vægge.
Væggen mures op som en konventionel murstensvæg med mellemliggende fuge, eller limes sammen med en tynd lervælling.

Lersten forhandles i flere formater og typer, herunder alm. murstensformat. indkøbsprisen ligger ml. 2-8 kr. pr. stk afhængig af størrelse.

Se mere i artiklen "Lersten"

Massive lervægge

Massive lervægge kan laves i cobteknik eller som Pisêvæg. Cobmurværket laves ved at stable lerjordsbrød op, skifte for skifte, og slutte af med en afretning. Pisê vægge laves ved at stampe lerjord i en stor forskalling, lag for lag.
De massive lervægge koster ikke meget i udførelse, hvis man har lerjord på egen grund, men de er tunge og langsommelige at udføre.
Begge typer vægge har rigtig god bæreevne, lydisolation, varmelagereffekt og fugtregulering.
Cobmaterialet er meget formbart og bruges af mange selvbyggere til mindre vægge, som ønskes i en eller anden skulpturel udformning.

Lerstokværk

Lerstokværk er en traditionel afrikansk teknik. Her vikles pølser af lermasse, omkring et stokværk, på samme vis som man laver et pilehegn. Vægge med stokværk får en meget smuk og helt unik struktur, som kan indpasses i mange typer bæredygtigt byggeri, da væggen stadig er forholdsvis let i sit udtryk.
Lerstokværket fungerer stort set på samme vis som de massive vægge mht. lyd, varme og fugt. Ligesom det afhængig af stolpernes tykkelse, kan udføres som bærende murværk.
Opbygningen af lerstokværket er omstændigt, så det egner sig bedst som delelementer i boligen.

Se mere om lerstokværket i artiklen "Lerstokværk"

Lerklining på pil

Lerklining på pilefelt er en traditionel teknik. Væggen opbygges som et pilefletværk, og fed ler trykkes med hænderne ud i feltværket, indtil der er dannet et sammenhængende lag, som kan glattes ud til en overflade.
De lerklinede vægges egenskaber afhænger helt af dimensionerne. Et meget spinkelt fletværk, giver en væg uden de store lydisolerende og bærende egenskaber.

Spanske vægge

Den spanske væg er en traditionel væg, som i flere afskygninger har været anvendt i såvel land-som byhuse før i tiden. Væggen er opbygget af et træskelet, forskalling, måtter af rørvæv, og endelig puds. Evt. kan væggen fyldes indvendig med isolerende materialer hvis der ønskes varmeisolering.
Spanske vægge kan være bærende hvis skeletkonstruktionen udføres i tilstrækkelig dimension. Egenskaber mht. fugt, lyd og varmelager svarer til den effekt der ydes fra pudslaget.

Knudevægge

Knudevæggen er en anden traditionel væg, der dog ikke kendes fra Danmark, men har været almindelig i savværksområder i Norge, Sverige, Canada og USA. Her har den været anvendt til opbygning af hele huse.
Væggen opbygges af træstykker, f.eks brændeknuder, der stables skifte for skifte med lidt ler som bindemiddel. Der anvendes både rå afbarkede træstykker og opskåret retlinet træ.
Knudevægge kan opbygges med træknuderne vinkelret på vægoverfladen, eller lagt som mursten i et murværk.
Knudevægge er sjove, billige og nemme at opbygge. Der skal dog anvendes tørt træ, da svelningen af træet ellers vil betyde at der opstår revner og sprækker mellem træ og ler.
Knudevæggens egenskaber afhænger helt af væggens dimension, håndværksmæssige udførelse, samt træets retning. Ligger træet vinkelret med endestykkerne ud mod rummene, ydes der en vis fugtregulering, da endestykker er hygroskopiske.

Træskeletvægge med løsfyld og puds
Træskeletvægge opbygges af lægter, regler eller andet stolpemateriale, hvorpå der monteres spredt forskalling, net, eller fiberdug. Hulrummene fyldes ud med et passende fyldmateriale, afhængig af de funktioner væggen skal have. F.eks organiske fibre til varmeisolerende vægge og sand til lydisolerende. Det er nemmest at stoppe fyldmaterialet ind, når forskalling eller nettet sættes på skifte for skifte, således at man kan få hænder og arme ind,og presse materialet nedad.

Evt kan træskelettet opbygges af præfabrikerede kassetter, eller genbrugspaller som sættes på højkant. Disse er dog mest velegnet til fyldmaterialer der ikke kræver stopning, men kan pakke sig selv, såsom sand, Perlite el. lign.

Hvis der anvendes organiske materialer som isolerende fyld, skal væggen monteres med en beklædning der er klassificeret som brandklasse 1, og væggen skal som have en brandmodstand der svarer til BD-30. 30 mm lerpuds på begge sider opfylder disse krav.
Brandkravene er dog kun opfyldt hvis det organiske materiale slutter helt tæt op til beklædningsmaterialet uden sprækker og luftlommer !!

Træskeletvægge er bærende når stolpekonstruktionen er dimensioneret hertil, og der er tilstrækkelig afstivning mellem. F.eks med kryds for hver andet fag.

Vægge af sandsække

Sandsækvægge opbygges af sække med sand, som stables i forbandt. Væggen er i sig selv ubrændbar, og puds eller beklædning er ikke nødvendig af byggetekniske grunde. Det er dog muligt at pudse uden på sækkene, hvis der ønskes en anden overflade end de ru sæk. Sandsækvægge er formbare og egner sig derfor til buede konstruktioner mv.
Det kræver særlige foranstaltninger at lave vægge med døråbninger, herunder sække i halve størrelser.

Vægge af baller

Halmballer kan sagtens bruges til indervægge, de kan være bærende og har en god skivevirkning. Pga. deres størrelse optager de dog meget plads, ligesom eventuelle døråbninger bliver meget dybe, og derfor også lysdæmpende.



Byggeregler og forskrifter



Bærende skillevægge skal opfylde normerne i De danske standarder for konstruktioner og brandmæssigt være en BD-30 konstruktion.
Skillevægge med fyld af organiske materialer, skal beklædes med brandklasse 1 beklædning, f.eks lerpuds, og være en BD-30 konstruktion.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.