preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Guide til alternative isoleringsmaterialer

Andet og mere end mineraluld

I dag kan man vælge mellem en vifte af vidt forskellige isolerende materialer. Fællesnævneren er den isolerende effekt, men ellers er materialerne indbyrdes meget forskellige i form, beskaffenhed, anvendelse og tilgængelighed:

Form:
De isolerende materialer der anvendes i det bæredygtige byggeri, kan have form som
* baller
* måtter
* løsfyld

Løsfyldsisolering kan derudover have form som:
* Indblæsningsmaterialer
* Indstopningsmaterialer.
Førstnævnte består af industrielt forarbejdede produkter, som er meget fine i strukturen og som blæses ind under tryk. Sidstnævnte består af rå uforarbejdede organiske fibre, som stoppes ind med håndkraft.


Isolering er andet end måtter

De fleste forbinder isoleringsmaterialer, med måtter og formstykker. Baller og løsfyld kan dog sagtens være gode alternativer. En god isolering af boligen er et spørgsmål om at kombinere isoleringslaget og de konstruktive elementer på den bedst mulige måde. Alle 3 former har sine egne begrænsninger og fordele
Det vigtigste er at husets konstruktion og det valgte isoleringsmaterialet passer til hinanden, således at isoleringen kan placeres bedst muligt, og risikoen for kuldebroer og konvektion elimineres.

Måtter og formstykker

Bæredygtige måtter og formstykker minder i form og anvendelse, om de kendte mineraluldsprodukter. De kan købes i grønne byggemarkeder, men er dyrere i indkøb end mineraluldsprodukterne.
De bæredygtige måtter produceres af:
Fåreuld, hørfibre, hampefibre og celluloseuld fra genbrugspapir.

Måtterne egner sig bedst til konstruktioner, hvor de kan anbringes i 2 forskudte lag, uden for mange overgange mellem konstruktive elementer og isolering.

Baller:

Baller af strå kan bære sig selv, og er derfor velegnede som fritstående murværk.
Ballernes svaghed er, at der nemt kan opstår konvektion mellem baller og konstruktionsdele, derfor udnyttes de isolerende egenskaber bedst, når ballerne er placeret i forbandt, uafhængigt af den bærende konstruktion.

Halmballer er billige og lettilgængede, og det absolut mest brugte materiale. Der kan dog også fåes anvendelige baller af hamp og hør.

Løsfyld til indblæsning

Kan kun anvendes i afgrænsede rum, dog kan afgrænsningen på de 2 sider være net. Løsfyld er særdeles velegnet til nybyggeri med træskeletkonstruktioner og renovering af lofter, etageadskillelser og hulmure. Konstruktioner med løsfyld kan have en særdeles god isoleringsevne, da fyldet placerer sig tæt om konstruktionen. Ulempen ved løsfyldsmaterialer er at der kan opstår sætninger, hvis indblæsninge ikke udføres omhyggeligt nok.

Indblæsningsprodukter fåes som celluloseuld af genbrugspapir eller træmasse samt perlite, der er et vulkansk materiale.

Løsfyld som indstopningsmateriale

Indstopningsmateriale er det billigste materiale der kan erhverves. Til indstopning anvendes typisk uspecificerede fibermaterialer som bliver til overs fra industriel produktion. Enkelte produkter er dog undersøgt mht. isoleringsevne og brandmodstand, således er søgræs undersøgt i Tyskland og træspån i Sverige.

Indstopningsmaterialer kræver opsætning i net eller forskalling. De undersøgte indstopningsmateriler som f.eks søgræs har god isoleringsevne, men der er risiko for konvektion. Derfor skal der anvendes omhyggelig stopning og vindspærre, hvis isoleringsevnen skal komme til gavn.

Følgende indstopningsmaterialer har sporadisk været anvendt i det bæredygtige byggeri:
Søgræs, stablede aviser, gamle klude, træspån, fiberuld af hør og hamp, samt vasket fåreuld

Beskaffenhed:

De fleste bæredygtige isoleringsmaterialer er baseret på organiske fibre. De er derfor både brændbare og hygroskopiske.
Undtaget er materialet Perlite der er består af opblærede vulkanske sten. Perlite er ubrændbart og kapillarbrydende.
 
Anvendelse:

De bæredygtige isoleringsmaterialer skal altid anvendes i tørre miljøer, dvs. over jord, og med god konstruktiv beskyttelse, i tage og ydermure. Undtaget er Perlite, der også kan anvendes i terrændæk.

Bygherrens valg og ansvar

Isolerende bæredygtige materialer forefindes både som simple råstoffer og som industrialiserede og standardiserede produkter.
De fleste bæredygtige isoleringsmaterialer, besidder de isolerende egenskaber fra naturens hånd, f.eks rå-uld, hørfibre, søgræs, halm. Ma-terialernes basale isolerende evne, afhænger derfor ikke af industriforarbejdningen.

Valget mellem uforarbejdede materialer og de standardiserede industriprodukter handler derfor mest om bygherrens forventning eller krav til tilgængelighed, garanti og viden om tekniske egenskaber, sammenholdt med prisen.
Nogen bygherrer foretrækker materialer hvor de tekniske egenskaber er veldokumenterede, og andre kan leve med forhåndendværende materialer,og selv bære ansvaret herfor i forhold til senere salg af ejendom osv.

Isolerende egenskaber

Bæredygtige isoleringsmaterialer isolerer ganske godt. Test og undersøgelser viser at løsfyld og måtter isolererer tilnærmelsesvis som mineraluld. Baller af strå ligger lidt lavere, men monteres til gengæld i tykkere lag.

Isoleringsværdien for de bæredygtige materialer svinger mellem 0,036-0,050 W/m k afhængig af produkt.

Isoleringsværdien måles i termen l, (lambda),som står for materialets varmeledningsevne. Jo lavere l, des bedre isoleringsevne.
l-værdien opgives i følgende typer:
l10 : Enkeltstående resultater, kaldes også llab.
ldeklareret: Den værdi der anvendes til dokumentation i henhold til bygningsreglementet. Den er baseret på middelværdien af 10 årlige målinger.

Brandforhold

Med undtagelse af Perlite, er de bæredygtige isoleringsmaterialer principielt brændbare. De skal derfor altid monteres med en brandbeskyttende Kl 1 beklædning på de sider der vender mod beboelsesrum. I de situationer hvor der kræves BD-30 konstruktioner, skal beklædningslaget alene opfylde BD-30 kravene.

Materialerne er ikke brandfarlige. De fleste har en rimelig brandhæmmende effekt, som kan tilskrives brandhæmmende salte, der naturligt forekommer i materialet, brandhæmmende tilsætningsstoffer og manglende luftgennemstrømning i de ofte forholdsvis tætte materialer. F.eks har Dansk Brandteknisk institut testet selve brandmodstandsbidraget på fastholdte isoleringsmåtter, af papir og hør, til at være på samme niveau som mineraluld.

De bæredygtige materialer er brandtestet på forskellig vis. Der opgives både Dansk standard, DIN standard og EU-codes, ligesom nogen materialer slet ikke er klassificeret. I henhold til det eksisterende bygningsreglement for småhuse, betyder dette ikke meget i praksis, da der under alle omstændigheder skal anvendes samme skærpede beklædningskrav, uanset brandklasse.

Byggetilladelse:

De bæredygtige isoleringsmaterialer kan umiddelbart anvendes hvis følgende er opfyldt:
* Der anvendes brandklasse 1 beklædningsmaterialer. (Gælder ikke for Perlite der er ubrændbart)
* Materialer er deklareret med ldeklareret
* Der foreligger MK-godkendelse på materialet, hvis det skal anvendes i loftkonstruktioner, indervægge og etageadskillelser.
* Bygningsreglementets bestemmelser iøvrigt overholdes, herunder krav til konstruktioners brandmodstand.

Materialer der ikke er tilstrækkeligt deklarede kræver dispensation. Bygningsmyndighederne er sædvanligvis samarbejdsvillige hvis der foreligger seriøs dokumentation for materialernes egenskaber iøvrigt. Ligesom der oftest kan opnåes dispensation for den omstændige MK-godkendelse.





Oversigt over materialer

Søgræs

Søgræsisolering laves af ålegræs, der indsamles på stranden og tørres. Søgræs er pga det naturlige indhold af mineralske salte, selvimprægneret og noget brandhæmmende.
Materialet leveres pt. kun som løsfyld til indstopning, men såvel måtteproduktion, pressede baller og indblæsningsmateriale er under udvikling.
Søgræs som løsfyld er testet i Tyskland.
Selvbyggere kan selv indsamle og tørre materialet.
Der er pt. en leverandør i Danmark, som er lokaliseret på Møn. Se leverandører i Hurraa.

Data:
Vægt: 40-60 kg/m3
l10: 0,046
ldeklareret: Ingen
Brandklassse: DIN brandklasse B2
MK-godkendelse: Nej
Tilsætningsstoffer: Ingen
Bortskaffelse: Kompostering

Byggetilladelse:
Der skal søges dispensation mht. isoleringsevne.
Brandkravene kræver, at beklædninger udføres af brandklasse 1 materialer.
Hvis materialet anvendes til indervægge, tagkonstruktioner og etageadskillelser skal der søges dispensation for manglende MK-godkendelse.

Pris afhænger af leveringsform og transport.
Forhør ved leverandør.

Læs mere i artiklen: Søgræs


Papirisolering

Papirisolering består af findelt genbrugspapir. Der er tilsat 15-18% brand- og svampehæmmende tilsætningsstoffer, i form af borsalte og aluminiumhydroxyd. Papirisolering leveres som løsfyld til indblæsning og måtter. Sidstnævnte er tilført bindemiddel af PVE.
Materialet er veldokumenteret, og gennemtestet i både Danmark og andre EU-lande.
Der er pt. 3 danske leverandører af løsfyld, som leverer via lokale isolatører/håndværkere.
Måtter produceres kun af den ene leverandør.

Data:
Vægt: 32 - 65 kg/m3
l10: 0,036
ldeklareret: 0,040 (Mærket Ekofiber)
Brandklassse: Ringere end B. (Dansk standard) Forhør ved producent om EU-klasse.
MK-godkendelse: Forhør ved producent.
Tilsætningsstoffer: 15- 18 % borsalte, borsyre og aluminiumhydroxid. Få nærmere deklaration ved producent. Måtter er tilsat bindemiddel.
Bortskaffelse: Kompostering

Byggetilladelse:
For varemærker der endnu ikke har en ldeklareret, kan bygningsmyndigheden forlange dispensationsansøgning mht.isoleringsevne.
Brandkravene kræver, at der anvendes brandklasse 1 materialer til beklædning.
Anvendelse i indervægge, etageadskillelser og loftkonstruktioner kræver MK-godkendelse eller evt. tilsvarende ETA. Forhør ved producent herom.

Halmballer og andre baller

Der anvendes sædvanligvis hårdtpressede foderballer eller mini-bigballer til byggeri. Der kan anvendes halm fra alle sorter, samt hamp og hørballer.
Halmballers isoleringsværdi, og pudsede ballers brandmodstand er testet i Danmark, USA samt flere europæiske lande.
Halmballer leveres fra lokale landmænd.

Data:
Vægt: 40-100kg/m3
l10: 0,052 - 0,060
ldeklareret: Kan ikke deklareres
Brandklassse: Ikke klassificeret
MK-godkendelse: Nej
Tilsætningsstoffer: Nej
Bortskaffelse: Kompostering

Materialepris: Forhør ved landmand

Byggetilladelse:
Der skal søges dispensation mht.isoleringsevne.
Brandkravene kræver, at der anvendes Brandklasse 1 materialer til beklædning.
Anvendelse i tagkonstruktioner, indervægge og etageadskillelser kræver dispensation for krav om MK-godkendelse.

Baller af hør

(Densiteten her er lidt la-la)
Foto: Jettie Nielsen.
Hør og hampemåtter.
Hør og hampisolering er produceret af hør-eller hampefibre. I Danmark leveres det pt. som tyskproducerede måtter, der er tilført støttefibre ogtilsætningsstoffer i omfanget 15-20%

Data:
Vægt: 30-35 kg/m3
l10: 0,037 W/m k
l deklareret: 0,040 W/m k. (Kun varemærke Heraflax)
DS-Brandklassse: Ringere end B.
EU-brandklasse: Euroklasse F.
MK-godkendelse: Forhør ved producent.
Tilsætningstoffer: 15% Støttefibre af polyester, 9% ammoniumfosfat; ca. 1% bor. (opgivet for Heraflax)
Bortskaffelse: Kompostering

Materialepris: ca. 95 kr pr.m2. Forhør ved leverandør.

Byggetilladelse:
Brandkravene kræver, at der anvendes brandklasse 1 materialer til beklædning.
For anvendelse i tagkonstruktioner, etageadskillerser og indervægge, skal der søges dispensation med mindre den enkelte producent har dækkende MK-godkendelse eller evt. ETA. Forhør ved producent. 

Måtter af hør

Foto: Landbrugets rådgivningscenter.
Uld
Uldisolering er lavet af letforarbejdet fåreuld. Det leveres i måtter og løsfyld til stopning. Ulden er tilsat brandhæmmende mineralske salte.
Uldisolering kan erhverves fra en enkelt dansk leverandør, der sælger et østrigsk produkt.

Data:
Vægt: Ikke oplyst.
l10: 0,040 W/m k
ldeklareret: Er undervejs.
DS-brandklasse: Ringere end B.
DIN -Brandklassse: B2
MK-godkendelse: Forhør ved producent
Tilsætningsstoffer: Urea (urinsyre) og evt. borsalte.
Bortskaffelse: Kompostering

Materialepris: ca. 147 kr ved 100 mm

Byggetilladelse:
Bygningsmyndigheden kan evt.kræve dispensationsansøgning, indtil der foreligger ldeklareret.
Brandkravene kræver, at der anvendes brandklasse 1 materialer til beklædning.
Anvendelse i etageadskillelser, tagkonstruktioner og indervægge kræver dækkende MK-godkendelse eller ETA, ellers skal der søges dispensation. Forhør ved producent.

Perlite

Perlite er et opblæst vulkansk materiale, der stammer fra Grækenland og Tyrkiet. Perlite er et geologisk råstof, det kan derfor hverken brænde eller rådne.
Perlite leveres kun som løsfyld til indblæsning. Der er en dansk leverandør på markedet.

Data:
Vægt: 50-90 kg/m3
l10: 0,038 W/m k
ldeklareret: Ikke oplyst.
Brandklassse: Ubrændbar
MK-godkendelse: Forhør ved producent
Tilsætningsstoffer: Ingen
Borfskaffelse: ??

Materialepris: ca.55 kr. pr m2

Byggetilladelse: Bygningsmyndigheden kan forlange ldeklareret.

Træfiberisolering

Træfiberisolering er lavet af defibreret træmasse. - samme produkt som bruges i bleer. I Danmark findes en producent som leverer til hele det skandinaviske marked.

Data:
Vægt: 26-50 kg/m3
l10: 0,036-0,038W/mk
ldeklareret: Undervejs
DS-Brandklasse: Ringere end B.
MK-godkendelse: Forhør ved producent
Tilsætningsstoffer: 5% ammoniumpolyfosfat.
Bortskaffelse: Kompostering

Byggetilladelse: Bygningsmyndigheden kan kræve dispensationsansøgning for isoleringsevnen, indtil der foreligger ldeklareret.
Brandkravene kræver, at der anvendes brandklasse 1 materialer til beklædning.
Ved anvendelse i tagkonstruktioner, etageadskillelser og indervægge, skal der søges dispensation med mindre der foreligger dækkende MK-godkendelse eller ETA.

Uspecificerede materialer

Uspecificerede isolerende materialer kan være aviser, klude og forhåndenværende organiske fibre af hamp,hør o.lign.
De uspecificerede materialer er selvsagt ikke dokumenterede. Til byggerier der kræver byggetilladelse anbefales det at rådføre sig med den lokale bygningsmyndighed, om mulighed for godkendelse via dispensation.

I henhold til bygningsreglementets brandkrav, burde uspecificerede materialer, kunne anvendes, hvis beklædningen i sig selv opfylder kravene til BD30 og er udført af kl 1 materialer. Deriomod vil det ofte være op til den enkelte forvaltning at vurdere om et givent materiale kan få dispensation for reglementets isoleringskrav.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.