preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Guide til gulvarme

Vandbaseret gulvvarme

Vandbaseret gulvvarme

Ydermur og fundament skal sikres med kantisolering, eller isolering mellem for-og bagmur. Rørgennemføringer skal stoppes, så der ikke dannes kuldebroer.

Gulvvarme opvarmer huset helt eller delvist, med et varmeafgivende cirkulationssystem der er placeret i gulvet. Begrebet gulvvarme kan i princippet dække over 3 typer systemer der er baseret på en af følgende typer varmekilde:
* varmt vand.
* Varm luft
* el

I denne artikel behandles kun det vandbaserede system.

Pas på varmetabet
Gulvvarme har mange fordele og kan være et rigtigt godt varmefordelingssystem. Anvendelsen kræver dog et velisoleret hus, da varmetabet gennem terrænddæk, vægge og ikke mindst fundament ellers bliver for stort. Der er ikke megen gevinst ved at varme husets fundament og ydervægge op, eller underminere varmen med kolde luftstrømme der trænger ind udefra, f.eks i muslingelag. Gulvvarme bør derfor ikke bruges som eneste varmesystem i huse, hvor der ikke er, eller kan isoleres mindst til bygningsreglementets krav for linietab og varmetab i terrændæk.

Gennem de senere år har der været en del debat om gulvvarmens effektivitet, da det har vist sig at mange "gulvvarmeejere" er blevet slemt skuffede over deres varmeregning, som i værste fald har ligget 30% højere end for tilsvarende bolig med radiatorbaseret system. - Konklusionen er at man meget hurtigt kan sætte gulvvarmens effekt over styr, hvis der ikke isoleres tilstrækkeligt og sikres grundigt mod kuldebroer og konvektion omkring underlag og fundament.

Skærpede krav i bygningsreglementet

I det nye bygningsreglement der træder i kraf i 2005, skærpes kravene til isolering i og omkring gulvvarmeanlæggene, så varmetabet begrænses mest muligt. De nye normer bliver formentlig herefter:

Isolering

U-værdi for terrændæk med gulvvarme: 0,12
U-værdi for linjetab ved fundament: 0,15

Derudover er der allerede indført skærpede regler vdr. pumper og installation i form af tillæg til varmenormen. DS-469. Dette indebærer bl.a at der skal anvendes selvregulerende pumper.

Supplement til anden varmekilde

I bæredygtige huse leveres det varme vand til gulvvarmen ofte af en bioovn. (Brændeovn med vandgris) Det er et godt makkerskab, idet der så opnåes et 2-strenget varmesystem, hvor varmen både spredes via gulvvarmens varmelager og den direkte cirkulation af varm luft fra strålevarmen. Herved optimeres udnyttelsen af ovnens varmeeffekt, og varmetabet begrænses, da den lidt kulde-følsomme gulvvarme ikke skal levere hele varmeforsyningen.

VVS-manden skal være med

Gulvvarme skal ifølge gældende regler udføres af VVS mand. Det er dog forholdsvist enkelt at montere selve rørføringen, så de fleste VVSere deltager gerne i en "medbyg-entreprise" hvor gulvvarmen-slangerne og underlag lægges ud af bygherren selv, medens VVS-installatøren monterer tilslutninger, pumper mv.



Anvendelse



Gulvvarme kan anvendes som eneste varmeforsyning i bygninger hvor varmetabet fra terrændæk og linietabet fra fundament overholder de faste U-værdier i Bygningsreglementet. (Bemærk at kravene skærpes i det nye reglement)

Gulvvarme kan anvendes som supplerende varmeforsyning, hvor isoleringsevnen er mindre men stadig indefor varmetabsrammen. F.eks ved ældre bygninger hvor soklen kun kan isoleres indvendigt.



Planlægning og forberedelse



Behov og effekt
I de tilfælde hvor gulvvarmen er eneste varmeforsyning, bør man sikre sig at systemets ydeevne står mål med bygningens varmebehov.
I følge normerne går man ud fra at gulvets masse, skal holde en overfladetemperatur på 27 gr. Herved bliver opholdstemperaturen temperaturen 20 gr, hvis bygningen ellers opfylder bygningsreglementets isoleringskrav.
Hvis bygningens isolering er for ringe og varmebehovet for stort, kan det blive svært at opretholde en tilstrækkelig rumtemperatur, da gulvvarmesystemer normeres til 27 gr, overfladetemperatur.
Det er ikke VVS-installatørens ansvar at sikre at boligens varmetab er indenfor normerne.
Typisk vil VVS-installatøren tage ansvar for at anlægget er forsynet og dimensionert til at sikre en overfladetemperatur på 27 gr.

Varmekilde

Alle varmekilder der kan sikre en permanent opvarmning af vand, er egnede til gulvvarme. I det bæredygtige hus, er det kun anlæg, der kan fyres med biobrændsel som er interessante. Dvs.
* Brænde og pillefyr
* Brændeovne med vandgris. (Bioovne)

Masseovne kan også leveres med en lille vandgris. Men da ovnen kun fyres 2 gange dagligt, og derefter sender varmen ud via sin masse af sten, kan den ikke opretholde en permanent fremløbstemperatur i vandet, og derfor heller ikke yde nogen nævneværdig effekt til gulvet. Erfaringsmæssigt kan masseovne levere supplerende gulvvarme til et enkelt mindre rum.

Gulvtyper

Gulvvarme kan i princippet fungere med flere typer gulv. Umiddelbart er gulve med et støbt underlag de mest attraktive, men der lægges også gulvvarme under trægulve. (Varmeeffekten er dog ikke så god som ved hårde gulve) I bæredygtige huse kan gulvvarme bruges sammen med følgende typer gulv:
* Lergulve med overfladebehandling
* Betongulve med klinker eller poleret overflade
* Betongulve med trægulv, der lægges som flydende gulv med fast kontakt. (uden strør)
* Lerunderlag af stigrus med trægulv (uden strør)

I princippet kan det varmelager der lægges uden om varmeslangerne, bestå af alle typer varmeledende geologiske materialer, også sand. Man skal blot sikre sig at det varmeledende lag, kan bære selve gulvoverfladen, og ikke bidrager til fugtophobning.

Opbygning

Gulvvarmeinstallationer består af følgende:
* Reglementeret terrændæk, dvs. et underlag der både er isolerende og kapillarbrydende.
* Armeringsnet og opklodsning
* Varmelager
* Gulvoverflade

Selve rørinstallationen kræver
* Isolerede til- og returløb
* Pumpe og trykbeholder
* Diverse styrings- og sikkerhedsventiler

Materialer

Guvvarmeslangerne er PEX-rør, dvs. armerede plastrør. Der anvendes altid 22 mm rør.
Til armering anvendes sædvanligvis rivenet i 2-4 mm tykkelse.

VVS materialerne, dvs. slanger, ventiler, pumper mv. skal være VA-godkendt. (CE-mærket)
  
Isolering

Anvendelse af gulvvarme kræver særdeles god sikring mod varmtab i og omkring gulvet. For at opfylde bygningsreglementets isoleringskrav, skal såvel det underliggende terrændæk samt ydersiden mod fundament eller ydervæg isoleres godt.

U-værdikravet til terrændæk på 0,15 kan indfries
på følgende vis:
* 220 mm EPS. (Flaminco)
* Muslingeskaller eller Letklinkernødder kombineret med EPS, så U-værdien sammenlagt giver 0,15. F.eks 50 cm skaller og 50 mm EPS.
Når det nye reglement træder i kraft, skal isoleringslaget være tykkere end det her angivne.

Såvel EPS som skaller og letklinkernødder er kapillarbrydende og tilstrækkeligt bærende til der kan støbes ovenpå.
I princippet kan et tilstrækkeligt dybt lag muslingeskaller eller letklinkernødder (50-70 cm) i sig selv indfri U-værdikravet til terrænddæk med gulvvarme. Det anbefales dog altid at udlægge et lag højisolerende og vindtæt materiale, mellem varmeslanger og underlaget af skaller eller nødder, da også terrændækket skal være konvektionssikret. (Dette er især påkrævet i konstruktioner med punktfundament, da der her er risiko for træk)

U-værdikravet til isolering af fundament/ydervæg, sikres ved at gøre ydersiden tæt og undgå kuldebroer. Ved nybyggeri kan dette gøres med:
*Indskud af isolerende lag i fundament, i både vandret og lodret linie. F.eks kan der anvendes isolerende gulvblokke af letklinkernødder til opbygning af fundamentet.
* Udvendig isolering af fundament, eksempelvis med EPS, kombineret med indskud af et bærende isolerende lag i fundamentet eller underlag af f.eks skaller, således at der ikke kan trænge kulde op fra neden.

I eksisterende byggeri uden isolering af fundament skal der anvendes kantisolering indvendig. Det bør her altid overvejes om der kan opnåes tilstrækkelig isolering mod linietab, til at gulvvarme er forsvarlig.

Ydermure der funderes direkte på et underlag af muslingeskaller, uden supplerende randfundament, er ikke sikret tilstrækkeligt mod liniettab, da det kan trække ind gennem muslingelaget.

Husk "kattepoterne"
Gulvvarmeslangerne fastholdes på rivenet, som lægges ud over isoleringen på afstandsklodser, også kaldet kattepoter. Sidstnævnte tjener til at løfte det varmende lag op i forhold til det varmeakkumulerende materiale, og giver en langt bedre varmefordeling, (anslået 20%) end slanger der lægges ud uden afstandsklodser. De små kattepoter er billige og nemme at montere, så det er mere end dumt at undlade dem.

Udlægning af slanger

Varmeslangerne skal monteres så varmen udnyttes bedst muligt og ikke tabes unødigt. Det anbefales at bruge følgende retningslinier:
* Hver kreds udlægges kun i et rum. Der føres ikke varmeslanger under skillevægge.
* Hver kreds udlægges som en sammenhængende slange der tilsluttes forsyningspanelet. Kredsene må ikke deles eller brydes.
* Hver kreds lægges med 25-30 cms mellemrum mellem slyngningerne. (Svarer til hver anden ribbe i rivenettet)
* Kredsene udformes så varmen kan fordeles i hele gulvet. Det anbefales at lave mønstret så hver kreds frem- og returløb følges ad. Dvs. en simpel slynging fra den ene ende af rummet til den anden, bør kun bruges til små rum. Ellers får man en varmefordeling hvor slangen er varm i den ene ende og kold i den anden !
Se eksempler på diagrammer for kredsene i artiklen:
Det kan være en stor fordel at tegne mønsteret først, så man præcist ved, på hvilke ribber, fremløbet skal fastgøres. (Hver 4. ribbe, da der skal være plads til returløbet)
Slangerne fastgøres med særlige "clips" eller almindelige plasticstrips.

Frem og tilbage med isolering

Den del af slangen der fører vandet til og fra varmekredsene i de enkelte rum, skal isoleres så man har styr på den mængde varme der føres fremt til og forbruges i de enkelte rum. Der anvendes rørskåle i min. 12 mm tykkelse.
De isolerede slanger kan placeres op og ned af hinanden. Det er alligevel nødvendigt at indregne plads til forsyningsslangerne ved planlægning af "rørføringen", i et helt beboelseshus bliver det mange forsyningsslanger der skal føres frem. Evt. kan der laves en kanal til forsyningslangerne nede i isoleringen under selve varmekredsene. (Evt. placeret i særlige isoleringsplader )

Styring af varmeafgivelsen

Gulvvarmekredsene tilsluttes et styringspanel, som forsynes af den varmekilde der varmer vandet.
Styringspanelet sikrer at fremløbstemperaturen kan reguleres for hvert rum for sig, enten af rumtermostater, termostater på fremløbet eller helt manuelt. Varmenormen foreskriver at der skal være regulering for hvert rum, men termostatstyring er ikke påkrævet, hvis man ellers kan synliggøre at hensigtsmæssigt regulering af rumtemperaturen kan opnåes ved manuel regulering.
Styring af gulvvarme er ikke nemt, da selve varmeafgivelsen er træg. Dvs. at varmeeffekten først opnåes mange timer efter at det varmen er produceret. Rumtermostatstyring giver derfor ikke nogen hensigtsmæssig regulering. Det anbefales at måle "varmeudsvingende" , hen over døgnet i de enkelte rum, og herudfra finde en egnet styringsmatrix, f.eks baseret på tid, så der kan korrigeres for trægheden.

Tilslutning af gulvvarmen

Selve VVS-installationen skal udføres af autoriseret installatør. Hermed sikres det materialer og udførelse overholder de regler der er opgivet i varmenormen og tilhørende tillæg.
EUs nye energidirektiv har medført en lang række skærpede krav til varmeinstallationer og det udstyr der må bruges. F.eks skal cirkulationspumper fremover være af en selvregulerende type. Det kan være mere end svært for menigmand at gennemskue de mange nye regler, derfor anbefales det kraftigt at få garanti fra installatøren mht. opfyldelse af gældende bestemmelser.

Inden der træffes aftale med VVS-installatør, skal man overveje følgende:
* Placering af varmeforsyning. (Fyr el. brændeovn) og evt. tilhørende vandtank.
* Placering af styringspanel, og type af regulering. Rumfølere kræver endvidere el-installation.
* Placering af eventuel ekspansionsbeholder. (Den fylder ikke meget, men skal placeres tæt på varmekilden)



Byggeregler og forskrifter



Gulvvarme er et område der er strengt reguleret i bygningsreglementet og tilhørende standarder.

Varmetabskrav:

U-værdi. Terrænddæøk med gulvvarme: 0,15
U-værdi: Linietab fundament: 0,20
(Kravene skærpes i det nye reglement, der træder i kraft i løbet af 2005)

Anvendelse af gulvvarme kræver altid overholdelse af bygningsreglementets varmetabskrav, for berørte ydermure, funderinger og terrændæk, også ved installation af gulvvarme i eksisterende boliger.

Selve installationen og varmesystemets effekt skal overholde kravene i DS 469. Varmenormen, samt relevante tillæg.

Selve varmeinstallationen (incl. udlægning af slanger) skal udføres/kontrolleres af autoriseret VVSer.



Indkøb, leverancer og pris



Priserne på gulvvarme komponenter kan oplyses ved byggemarkedet, eller findes på diverse VVS-hjemmesider.

Opmærksomheden henledes på at der er normer og krav til de enkelte komponenters standard, ikke mindst diverse pumper og ventiler. Normerne kan findes i Varmenormen DS 469 og tilhørende specifikke standarder.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.