preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Hvad er et rodzoneanlæg?

Der fyldes filtermateriale i et filteranlæg vådmarken på Friland.

Tilplantning af renseanlæg

Et rodzoneanlæg er et anlæg, hvor spildevandet renses, ved at flyde gennem et lille vådområde, der er beplantet med tagrør eller lignende planter. Den bakteriologiske proces omkring planternes rødder nedbryder og omsætter så en del af de organiske materialer og næringsstoffer fra spildevandet. Fra vådområdet udledes vandet videre til naturen. (Sø, bæk eller drænafledning)

Et simpelt rodzoneanlæg, som kun består af vådområdet, har ikke nogen særlig god rensning. Problemet ved det enkle rodzoneanlæg er at fosfor ikke fjernes i tilstrækkelig grad, Ligesom der er for svag nitrificering. (Nedbrydning af kvælstof)

Det enkle rodzoneanlæg kan derfor kun godkendes til renseklasse S0. Dvs. anvendes i områder, hvor der må udledes vand med høje fosforkoncentrationer.

Rodzone-filteranlæg

Rodzone-filteranlægget er en type anlæg der kombinerer en traditionelt rodzoneanlæg med et eller flere forskellige typer filteranlæg. Herved kan der opnåes en langt bedre rensningsgrad, således at disse typer anlæg i bedste fald kan godkendes til højeste renseklasse. De forbedrede anlæg er dog endnu ikke regelsat i miljøstyrelsens vejledninger. Men det er almindeligt anerkendt og dokumenteret at bestemte typer af rodzone-filteranlæg renser godt.


Filter-delen af anlægget består af en form for geologisk materiale der er i stand til at binde/ophobe fosfor. Materialet kan være bestemte blandinger af sand og grus, moler eller. De geologiske filtre kan suppleres med biologiske filtre som f.eks kan bestå af kalcit, marmor, særlige typer af letklinkernødder, eller andre materialer med meget god evne til at binde fosfor.

Rodzonen og filteranlæggene kan kombineres på flere forskellige måder, som hver for sig har sine fordele og ulemper.
Denne artikel vil kun behandle den type hvor en rodzone kombineres med et underliggende sand/grus filter samt et særskilt kalkbaseret fosforfilter. Denne type anlæg er forholdsvist simpelt og nemt/billigt at anlægge, og et rigtigt godt anlæg til rensning af gråt spildevand, især hvis det rensede vand skal genbruges til toiletskyl.

Denne type anlæg burde nemt kunne godkendes til højeste renseklasse af det grå spildevand, og evt. også til rensning af alt husspildevand. Kommunen bør dog kontaktes inden projektering af anlægget påbegyndes.

Fordele og ulemper

Fordelen ved rodzone/fileranlægget er at det er langt mindre pladskrævende end eksempelvis pilefordampningsanlæggene.

Anlægget kan rense hele året rundt, hvis overfladen beskyttes mod frost, med flis eller andet plantemateriale. Og selve flowprocessen er forholdsvis "udjævnende" dvs. anlægget tager ikke skade af ujævnt tilførsel af spildevand, og evt. fosformængde i vandet. Det er derfor også velegnet til ferieboliger o.lign.

Pasning og vedligeholdelse er begrænset og meget lidt omkostningskrævende. Anlægget skal dog fra tid til anden kontrolleres for ophobet fosfor, og filtermaterialer evt. udskiftes.

Ulempen ved anlægget er at renseevnen endnu ikke er fuldt belyst. De nye typer forbedrede anlæg har en god rensning mht. næringstoffer og organisk materiale, men der findes ingen eller kun begrænset viden om miljøfremmende stoffer og risikoen for at de kan spores i det udledte vand.

Rodzone/filteranlægget kan med fordel kombineres med pilefordampning eller komposttoiletter, således at det og sorte spildevand renses hver for sig. Evt. kan renset vand fra rodzoneanlægget genbruges til toiletskyl, og derefter ledes til pilefordampningsanlæg.
Kombinationsløsninger er dog mere omkostningskrævende.



Oprindelse og historie



Næsten som naturen

Forrensende tank til fileranlægget vådmarken.

Det simple rodzoneanlæg er stort set som naturens egne vådområder, som vi kender det fra søbredder, vandhuller og strandenge hvor vandet passerer gennem et område med tagrør, dunhammere osv.
Tidligere har man også forsøgsvist etableret områder med rørskove med henblik på kontrolleret rensning af spildevand.
I andre europæiske lande f.eks england, tyskland og holland er forskellige typer af rodzoneanlæg, ret udbredt. De nationale bestemmelser mht. fosfor er dog lempeligere her end i Danmark, derfor kan man ikke overføre disse rensemetoder hertil.

I Norge bruges et avanceret filter-anlæg der er baseret på specialudviklede letklinkernødder. Anlægget kan rense til danske krav, men er desværre ret dyrt i etablering. Anlægget sælges under navnet Natur-Ren, og konceptet ejes af det multinationale firma Optiroc, som også ejer Leca.

I rapporten "beplantede filteranlæg" fra miljøstyrelsen kan man læse mere om alverdens forskellige vådzone-baserede rensetyper, samt danske erfaringer med kombinerede rodzone/filternalæg.



Anvendelse



Beplantede filteranlæg kan principielt anvendes til såvel gråt som sort spildevand, afhængig af rensekrav og typen af anlæg. (mængden og kvaliteten af filtre) Typisk vil man dog anvende sådanne typer anlæg til rensning af spildevand uden fækalt affald. (Af hensyn til mængden af fosfor)

Rodzone og filteranlæg må anvendes på lokaliteter hvor der ikke må forekomme nedsivning, da de har tæt bund.

Anlæggene er mest relevante i ukloakerede områder i det åbne land. I byområder er der dog også lavet forsøg med typer af rodzone og filteranlæg, især i forbindelse med genanvendelse af gråtspildevand og eller regnvand til toiletskyl, vaskemaskiner osv. Erfaringerne med disse anlæg er dog langt fra entydige, så "by-anlæg" er stadig på forsøgsbasis, og får næppe godkendelse uden et forskningsmæssigt element.



Planlægning og forberedelse



Grund og pladsforhold

Filteranlægget vådmarken kan bruges som græsplæne. Der er ingen egentlig rodzone i dette anlæg

Der graves til frilandshusets filter-rodzoneanlæg.

Bundfældningstank og pumpebrønd.

Så pumpes der.

Udlægning af geotekstil over membran.

I fileteranlæget vådmarked, sidder fosforfilteret i en særlig tank med litra-lite en slags letklinkernød.

Rodzone-filteranlægget har meget forskellige pladsbehov, afhængig af typen. Et kombineret anlæg fylder fra 5 kvm pr. person og opefter.

Opbygning af anlægget:

Det her beskrevne beplantede filteranlæg består af et lille vådområde m. tagør, der er placeret ovenpå et sand/grusfilter og suppleret med en ekstra fosforrensende foranstaltning i form af et kalkbaseret fosforfilter, der er placeret i en selvstændig brønd.

Anlægget består af følgende komponenter:
Bundfældningstank
Rørinstallationer og pumpeforanstaltninger
Beplantet grus/sand filter m. membran
filter til rensning af fosfor
Denitrificeringsforanstaltning
Udledning af renset vand

Anlægget renser ved at spildevandet først passerer planternes rodnet, hvor mikroorganismerne nedbryder de organiske affaldsstoffer, dernæst siver vandet ned gennem forskellige filterlag, som binder andre af vandets affaldsstoffer f.eks tungmetaldele, fosfor mv.

Bundfældningstank

Alle små lokale anlæg skal være forsynet med en bundfældningstank, hvor større ikke vandopløselige bestanddele kan bundfældes, så anlæggets rør ikke stopper til.
Bundfældningstanken skal lovpligtigt være min. 2000 l, og indeholde 2 eller 3 kamre. Tanken skal tømmes og slammet køres til centralt rensningsanlæg. Tømningsfrekvensen skal være 1 gang årligt. Men kommunen kan påbyde at tanken tømmes oftere.
Tanken kan erhverves fabriksfremstillet eller opbygges på stedet af brøndringe. De fabriksfremstillede tanke skal være VA godkendte og andre tanke skal synes og godkendes af de kommunale myndigheder. Der er mange krav til en bundfældningstanks styrke og opbygning, så det vil sjældent kunne svare sig at konstruere tanken selv.

De specifikke krav til bundfældningstanken fremgår bl. af retningslinerne samt DS for kloakinstallationer.

Rør og pumper

Efter bundfældningstanken etableres en pumpebrønd, der under tryk kan pumpe vandet ud i rodzonen. Sædvanligvis anvendes der en pumpe, som udleder vandet i stød, da der herved tilføres ilt til fremme af mikroorganismernes arbejde i anlæggets rodnet.

Pumpen og rørdimensioner afhænger af anlæggets type og størrelse.


Rodzone
Rodzonedelen består af følgende komponenter.
Membranlag
Drænlag
Filterlag
Fordelerrør
Beplantning


Membranlag

Rodzonen skal være 100% tæt i bunden, således at der ikke kan trænge vand ud, som siver ned i undergrunden og evt. forurener grundvand og drikkevandsressourcer.
I henhold til miljøstyrelsens retningslinier er der bestemmelser for hvordan membranen skal udføres og hvilke materialetyper der skal anvendes:
* Membranen skal bestå af en egnet plastfolie på min. 5 mm tykkelse og med garanti fra leverandør på mindst 10 år. Membranen må ikke være af en type med armering.
* Membranen skal udlægges i et stykke eller sammenføjes ved svejsning. Rørgennemføringer skal udføres efter leverandørens anvisninger.
* Under menbranen skal lægges en geotekstil (fiberdug) som kan beskytte mod sten og lign. i jordlaget. Alternativt kan membranen hvile på et sandlag af fint ikke skarpkantet sand i min. 50 mm tykkelse.
* Indvendigt lægges et lag geotekstil til beskyttelse mod beplantningensrødder.

Drænlag

Ovenpå membranlaget placeres et drænlag af eksempelvis muslingeskaller, småsten, Perlite el.lign. I drænlaget placeres afløbsrøret som leder det nedsivende vand videre til recipienten (dræn, eller vandområde der aftager vandet) eller genbrug i husstanden.

Filter m. fordelerrør

Ovenpå drænlaget placeres grus/sandfiltre af forskellige typer filtergrus. Formålet med filtergruset er at binde og tilbage affaldsstofferne i vandet. Grusets evne til at fungere som filter, afhænger af de geologiske bestanddele, dvs. kornstørrelse, skarphed og evt. særlige mineraler der også kan binde "kemisk"
Der er standardiserede normer for hvordan filtergrus skal være sammensat, som bør følges.
Øvers i filtergruset placeres fordelerrørene, som består af perforerede rør eller slanger. Rørene skal kunne aflede det vand der tilføres, og rørafstand, perforering og slyngningsmønster skal dimensiones herefter. 

Beplantning
I det øverste gruslag plantes rørplanterne, som kan bestå af tagrør, dunhammer el.lign.
Overfladen af anlægget beskyttes derefter af et lag flis, muslingeskaller el.lign, som skal modvirke udtørring, og frost.

Fosforfiltre

Rensningen af fosfor er ikke god nok i rodzonen og grusfilteret. Derfor skal anlægget suppleres med et særligt fosforfilter.
Filteret kan være en ekstra tank med et forsforbindende stof, f.eks Kalcit, (Kalkforbindelse i pulverform) der placeres enten før eller efter rodzone og grusfilter. Kalkbrønden er den mest simple fosforrensemetode, hvor rensemidlet er velkendt og miljømæssigt helt uskadeligt. Kalkbrønden kræver dog at man selv tilser og kontrollerer filterets renseevne.
I avancerede anlæg f.eks det norske Natur-Ren, anvendes en særlig lukket tank, der er fyldt med letklinkernødder, der er behandlet med fosforbindende midler. Denne tank er velafprøvet og leveres med garanti for en årrække. Restproduktet fra filteret må genanvendes som "jordforbedring"
Der findes også forsfor"fældende" midler som kan tilsættes selve bundfældningstanken. Denne metode er uden tvivl den billigste, men også den mest usikre.

Denitrificering

I selve rodzoneanlæggets omdannes ammonium fra spildevandet til nitrat, som er et miljøskadeligt stof. Dannelsen af nitrat, den såkaldte nitrificering, er et skridt på vejen i omsætningsprocessen, men skal helst drives videre til dannelse af frit kvælstof, som kan fordampes bort.
Omdannelsen til frit kvælstof, kræver mikroorganismer som arbejder i et iltfattigt miljø.
Derfor kan dele af det rensede vand recirkules til bundfældningstanken, hvor denitrificering kan foregå, derefter ledes det "nitrat" fortyndede vand igen til anlægget. Erfaringerne med denne metode er dog stadig få og ikke entydige.



Byggeregler og forskrifter



Simple rodzoneanlæg kan umiddelbart etableres i henhold til BEK 501 indfri rensekrav til klasse S, O og SO.
Vejledningen: "rodzoneanlæg" skal anvendes til simple rodzoneanlæg.

Anlæg der er kombinerede rodzone/fileranlæg og som er forbedret mht. fosforrensning f.eks med ekstra kalkbaseret filter, tilføring af forsfor-bundfældningsmiddel eller lign. kan evt. godkendes til renseklasse SOP hvis den forbedrede renseevne kan dokumenteres.
Der findes endnu ingen vejledning for disse anlæg. Det anbefales at anvende rapporten "Beplantede filteranlæg" fra miljøstyrelsen som supplerende materialer til ansøgningen.



Indkøb, leverancer og pris



Kombinerede filter og rodzoneanlæg varierer i pris, afhængig af type og egenindsats.

I følge bygherrer med de kombinerede anlæg, ligger prisen mellem 25.000 - 80.000 excl. bundfældningstank der er prissat til ca. 15.000 kr. (2003 pris)

Der findes få entrepenører i Danmark som leverer færdige filter/rodzoneanlæg.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.