preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Hvordan fungerer en masseovn?

Erik fra Friland uddanner sig til ovnsætter.

Der er tændt op masseovnen. Forbrædningstemperaturen når op på 1000 gr.

Erik er igang med sin første ovn for en kunde.

En typisk masseovn

Masseovnen -
Masseovnen benævnes også stenovn eller finsk masseovn. Det er en stor ovn som mures op midt i boligen. Dens kendetegn er at den kun skal fyres 1 gang om dagen (mindre typer 2 gange) at den har en høj udnyttelsesgrad, og at den fremstår nærmest skulpturel, med de store murede flader.
Ovnene formes sædvanligvis som et bredt tårn, eller et rundt rør, men andre mere kreative udformninger kendes sogså.

Find henvisninger til websites med billeder under litt/links.

Et lavteknologisk eventyr

Masseovnen holdt sit indtog i Danmark i 80erne, hvor en finske ovnsætter bliver inviteret for at sætte danske håndværkere igang. Siden har ovnsætteriet udviklet sig med succes. I dag er der bygget mere end 1000 ovne i Danmark, og næsten ethvert lokalområde har sin egen ovnsætter. Det unikke ved ovnsætter-håndværkets udvikling er at det udelukkende har bredt sig via et selvorganiseret læringssystem. Nye interessede har lært ovnbyggeriets finesser, ved at deltage i kurser og følge en erfaren mester som føl, således at der idag er "selv-uddannet" rigtig mange ovnsættere.

Hvordan fungerer en masseovn

En traditionel brændeovn, virker ved permanent afbrænding af brændeknuder, og varmen afgives her primært som strålevarme til omgivelserne. Desværre afgives en stor del af varmen også til skorsten og udeluft, hvorfor brugeren nemt kommer til at reducere lutftilførsel for at holde gang i brændet længst muligt.
Masseovnens principper helt anderledes. Her fyres kun een gang i døgnet, med et kraftigt bål, varmen akkumuleres i ovnens stenmasse, og afgives derefter langsomt til omgivelserne. På denne måde kan næsten al varmeeffekten fra det fyrede brænde udnyttes. Bl.a fordi forbrændingsprocessen foregår ved meget høje temperaturer.

Test af masseovne

Masseovnens effekt er undersøgt af af DTI (Danamrks teknologiske institut). I .1996 afprøvede man en masseovn, ved ovnsætter Lars Helbro og nåede frem til følgende resultat:

Masseovnen opnåede en virkningsgrad på 87%, som svarer til de bedste brændekedler. Ved en indfyret effekt på 30-33 kw blev de 3,6 - 4,9 kw afgivet til røgtab og de 24,3 - 28,6 kw til varme.
(De 87% måltes med lukket spjæld efter bålets nedbrænding)
Emissionen dvs. afgivelse af miljøskadelige gasser, var ca. 50% af normen for DS-mærkede brændeovne.

Kræver viden og kunnen

Masseovnen er ikke velegnet til selvbyggeri. Det kræver en del viden om ovnens teknik samt håndværksmæssige færdigheder at mure ovnen. Da Materialerne er forholdsvis omkostningsfulde, kan det hurtigt blive alt for dyre lærepenge at lave ovnen selv, uden forudgående forudsætning. Derfor vælger de fleste at lade en erfaren ovnsætter stå for arbejdet.
Der er dog følgende muligheder for den bygherre der gerne selv vil være med:
* Man kan selv gå igang med at kvalificere sig til ovnsætter. Deltage i kurser og følge en mester, indtil man kan selv. Danske ovnsættere udbyder kurser i ovnbyggeri flere gange årligt. Kurserne foregår altid sammen med opbygning af en ovn ved en bygherre.
* Man kan lade en ovnsætter mure selve kernen og derefter selv mure skallen.
* Man kan købe kernen som et fabriks-produceret element, man selv kan montere.
De fleste ovnsættere er positivt indstillet overfor bygherrens deltagelse i arbejdet.

Tag skorstensfejeren med på råd

De danske byggereglers bestemmelser om ildsteder tager ikke hensyn til masseovne, selvom der er bygget mere end 1000 af dem. Derfor skal man principielt følge samme regler som for almindelige ovne med hensyn til afstandskrav, skorstene, og spjæld. Nogen af kravene er helt overflødige for masseovnen, som ikke bliver varm på overfladen ov.
Derfor anbefales det at tage skorstenfejeren med på råd, inden man går igang. De specifikke regler og bestemmelser for brændeovne og masseovne kan findes på skostensfejerlaugets hjemmeside.
Se henvisning under litt/links.

Ikke til klatfyring

En masseovn skal være gennemvarm inden den kaster varme af sig til omgivelserne, man kan ikke fyre den med mindre brænde end den er normeret til, typisk 20 kg. Derfor kan den ikke bruges til "klatfyring" i de dele af sæsonen hvor man kun har brug for lidt opvarmning morgen og aften. Hertil kan masseovnen suppleres med en pejs, lille brændeovn, muret komfur eller lign. der kan tændes op, i perioder hvor man blot skal bruge lidt hyggevarme.



Oprindelse og historie



Stammer fra Finland

Den type ovne som kaldes masse- eller stenovne, bygger alle på den finske masseovn, som er udviklet i Finland af moderne ovnsættere. Inspiration er tidligere tiders jord masseovne, samt et særligt afkølingsprincip for kakkelovne det såkaldte "kontra-flow" princip.
I de forløbne godt 20 år er der bygget mange tusinde masseovne i Finland.

Fliseovne og ægte kakkelovne

Princippet med akkumulering af varme i selve ovnen, er ikke helt nyt i Skandinavien. Den såkaldte Christianfelder ovn, som blev bragt til Danmark af de hollandske munke Hernhutterne. er en ægte kakkelovn, altså en ovntype der sigter på at lagre noget af varmen i et kraftigt lag af kakkeler på ovnens yderside. (En kakkel er en tyk lerklinke) Denne ovn er tilligemed baseret på en speciel varmecirkuleringsproces, som får ovnen til at ligne en tyk reol.
Christianfelderovnen, og de ægte svenske kakkelovne er hver for sig traditionelle forsøg på at lagre varmen, samt yde en en bedre forbrænding og varmeudnyttelse. Det er ovne med en større effekt end de almindelige brændeovne, men de rummer ikke den moderne masseovns veludviklede teknologi.

Find henvisninger til hjemmeside om Christianfelderovnen under litt/links



Anvendelse



Masseovnen kan anvendes i alle 1-plans boliger.
Da en ordinærovn skal fyres med 20 kg brænde, for at massen varmes op, skal boligens areal og varmebehov svare hertil.
Bygningereglementets bestemmelser vdr. skorstene og indretning af ildsteder, gælder også for masseovne.



Planlægning og forberedelse



Inden man går igang

Den tunge ovn er sat af på letklinkerblokke.

Den runde søjle der holder trappen er en masseovn-skorsten.

De fleste foretrækker en muret skorsten som kan akkumulere varme.

Inden man beslutter sig for en masseovn, bør man overveje følgende:
* Om boligens varmebehov svarer til masseovnens kapacitet. Nogen højisolerede boliger kan have et varmebehov, der er mindre end ovnens døgnydelse. I såfald kan man vælge en flexovn fremfor masseovnen.
* Hvordan man vil tilvejebringe supplerende varme, uden for den egentlige fyringssæson, hvor man ikke har brug for varmeeffekten af 20 kg. brænde.
* Hvordan varmen fra ovnen kan/skal cirkuleres i boligen, og om boligens indretning er velegnet til en masseovn. Ovnen kan ikke bidage nævenværdigt til centralvarmeanlæg, i form af radiatorer eller vandbaseret gulvvarme. Det er derfor af afgørende betydning at den kan placeres midt i huset, og at den varme luft umiddelbart kan vandre til tilstødende rum.
* Om det er muligt at lave et regulært fundament til ovnen. Især når ovnen skal placeres i eksisterende bolig.

Fundering
En masseovn indeholder rigtig mange mursten, den vejer derfor godt til. (Fra 3 t og opefter afhængig af størrelse og design) Den skal derfor funderes behørigt, nøjagtigt som andre af husets bærende bygningsdele. Fundamentet støbes af beton eller bygges op af egnede fundablokke. Funderingsblokke af Letklinkermateriale modvirker kuldebro-effekt i fundamentet.
Nogen bygherrer har placeret ovnens fundament ovenpå et terrændæk af muslingeskaller. Denne løsning opfylder ikke normer til fundering, da skallernes bæreevne og svind på sigt ikke er kendt. Her skal man derfor sikre sig at skallerne er komprimeret godt, evt. anvende knuste skaller.

Ovnens design
Masseovnens kerne bygges sædvanligvis som et rektangulært tårn. Til gengæld kan yderskallen formes på mange måder, så der fremstår et afrundet design, evt. kan ovnen mures helt rund, eller formes så den indpasses i andre af husets bygningsdele, såsom trapper, døråbninger osv. Såfremt man ikke selv har murer-hænderne skruet mere end godt på, er disse unika-ovne dog væsentligt dyrere pga. forbruget af håndværkertimer. Derfor nøjes de fleste bygherrer med standardmodellerne.

Ovnens teknik

En masseovn har en teknologi, der følger flere principper;
* Masseovnen afgiver det meste af sin varme gennem stenmassen. (80%) fremfor som strålevarme.
* Varmeenergien produceres af et bål i døgnet, som forbruger ca. 20 kg brænde pr. gang.
* Ovnen forbrænder ved sekundær forbrænding, med meget høje temperaturer, 900-1000 gr.
* Varmen cirkulerer efter contra-flow princippet

Sekundær forbrænding betyder at forbrædningsprocessen foregår ved så høje temperaturer, 900-1000 gr, at en stor del af røggasserne også forbrændes. Den høje forbrændingstemperatur opnåes ved at tilføre store mængder luft, herunder sekundær luft, som trækkes ind direkte over bålet, fremfor igennem brændet. I masseovnen foregår den sekunære forbrænding i et selvstændigt brændkammer, som er placeret ovenover indfyringskammeret.
Ventilernne til luftindtag sidder nederst på ovnens frontpanel.

Kontra-flow princippet er et særligt cirkulationsprincip der fører varmen fra brændkammeret, gennem stenmassen og først derfra til skostenen. Udtaget til skorstenen sidder i bunden af ovnen. Gennem vandringen brændkammer til skorstensudtag afgiver røgen en stor del af sin varme og temperaturen falder fra 900 gr. til 120 - 170 gr.

Find henvisninger til tegninger og tekniske beskrivelser af danske ovne under litt/links.

Praktiske data

Ovnen fyres med et bål a. 20 kg. brænde pr. døgn. (30-40 kw)
Afbrændingstid: 1,5 - 2 t
Cyklustid: 22 - 24 t
Udnyttesgrad: 85-87% (DTI)
Varmetab til opdrift: 10%
Askeskuffen tømmes ca. 1 gang ugentligt eller sjældnere.
Forbrændingstemperatur 900-1000 gr.
Udgangstemperatur skorsten: 120 - 170 gr. ( DTI
Overfladetemperatur: 38-60 gr. (DTI)
Skorstenslysning: min. ø=20 cm
Vægt af kerne: 1,5 t. ( Fornyet Energi)
Vægt af yderskal: fra 2 t og opefter
Fundamenttryk: 1,5 kg/cm2 ( Fornyet energi)

  
Materialer

Ovnens kerne opmures af ildfaste sten eller præfabrikerede elementer. Der anvendes ildfast mørtel til fuger.
Den yderste kan opbygges af varierende materialer, fra traditionel opmurinng til lermaterialet cob.
Indvendige riste er udført af støbejern eller ildfaste stenmaterialer.
Låger, askeskuffer osv. Der anvendes godkendte komponenter af støbejern.
 
Skorsten

Alle skorstene med tilstrækkelig lysning kan anvendes, herunder isokern og stål. De fleste bygherrer foretrækker dog en traditionel muret skorsten. Her kan lysningen gøres større, skorstenens masse kan optage noget af røgtabet, ligesom den murede skorsten paser bedre til ovnens outfit, og evt. også kan indpasses i ovnens design.

Spjæld

En del danske ovnsættere foretrækker at montere et spjæld mellem skorsten og ovn, som kan lukkes helt til, når bålet er brændt ud. Herved sikrer man, at der ikke siver varm luft ud i skorstenen.
Andre ovnsættere anvender en teknik hvor der ikke monteres spjæld mellem ovn og skorsten. Filosofien her er at der ikke trækker varm luft ud i nævneværdig grad, hvis ovnen ellers er tæt. (Da luftindtaget lukkes når bålet er brændt ud)
I følge bygningsreglerne er det ikke tilladt at anvende spjæld der kan lukkes helt. Derfor skal eventuelle spjæld principielt forsynes med en stopklods, så derefterlades en sprække på min. 20%. De beste måleresultater fra DTIs test af Lars Helbros masseovn, stammer fra test med lukket spjæld.

Fyringsteknik

Ovnen fyres dagligt med sin fulde fyringsmængde. Når bålet er brændt ud efter 1,5 - 2 timer, lukkes der for luftindtag og evt. spjæld, herefter passer ovnen sig selv indtil næste fyring. Lågen til indfyringskammeret må ikke åbnes, før ovnen er ved at køle af, da temperaturen ellers er så høj at brændet vil selvantænde under ilægningen.

Der er delte meninger blandt ovnsættere om hvordan bålet skal afvikles. Det anbefales at følge de anvisninger der følger fra den respektive ovnsætter til punkt og prikke, så der ved evt. reklamation af ovnen ikke opstår tvivl om ovnen er fyret som foreskrevet.

Masseovnen som vandvarmer

Masseovnen kan i begrænset omfang anvendes til opvarmning af brugsvand, eller et meget lille gulvvarmeanlæg, men ovnen er ikke egnet til egentlig opvarmning af vand, idet den ikke brænder permanent.
Masseovnens "vandgris" kan placeres bag på forbrændingskammeret eller langs røgkanalerne i siden.
Førstnævnte giver vand af høj temperatur når ovnen er igang, og sidstnævnte vand af lavere temperatur, men mere permanent.

Vedligeholdelse og holdbarhed

En masseovn der passes og fyres korrekt har meget lang holdbarhed. Der kendes pt. ikke til ovne i Danmark, der er slidt ned.

Ovnens terminer

Der tager en rum tid, inden en masseovn kan tages i brug. Selve opmuringen tager
typisk 2 x 5 dage, afhængig af ovnens udseende mv, men derefter en længere optørringsperiode inden ovnen kan tages i brug. ( 2- 3 mdr)
De fleste vælger derfor at få deres masseovn opført i foråret, så den kan være klar til næste fyringssæson.



Byggeregler og forskrifter



Masseovne skal principielt overholde samme krav som almindelige brændeovne, der fungerer ved strålevarme.



Indkøb, leverancer og pris



En masseovn er forholdsvis dyr i anskaffelse. En færdig ovn fra 50.000 og opefter. (eks. skorsten)
Enkelte ovnsættere fører mindre modeller som skal fyres 2 x dagligt
Færdig-elementer til kernen koster fra 25.000 og opefter. Hertil kommer opmuring af yderskal.



 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.