preload loader
 

Skrevet af: Jettie Nielsen

 

Information om lergulve

Lergulvet - et blødt gulv

En gulvkombination med ler, natursten og keramiske fliser

Svens parcelhus med lergulv.

Lergulv i DR's redaktionslokale påFriland

Et lergulv er et støbt gulv, hvor betonen er erstattet af lermørtel. Beton hærder hårdt, det gør ler ikke, derfor skal lergulve påføres en god overfladebehandling af olie eller fernis.
Lergulve kan blive meget smukke, med bløde overflader, et varieret farvespil, samt en fornemmelse af varme og blødhed.
Et moderne lergulv har derfor ikke meget tilfælles med de kolde, ujævne og meget mørke flader, som de fleste kender fra frilandsmuseerne.

Lergulve i fortid og nutid

Gulve af stampet ler har været anvendt sålænge der har eksisteret huse. Oprindeligt har gulvet været rå jord, som man har reperareret løbende, efterhånden som lerlaget blev slidt eller hullet. Idag er et lergulv overfladebehandlet med olie eller fernis. Det er mere slidstærkt end de traditionelle gulve og eroderer ikke på samme måde. Det må dog påregnes en del vedligeholdelse af gulvet.

Eksperiment
Nutidens bæredygtige bygherrer har taget lergulvene til sig. De er billige og passer godt sammen med andre bæredygtige og naturlige materialer. Gennem de sidste 5 år, er der udført en hel del lergulve, både af selvbyggere og håndværkere. Erfaringerne med gulvene er dog ikke entydigt positive, nogen steder har gulvene fungeret tilfredsstillende medens andre har haft så negative erfaringer, at de har erstatttet gulvene med et andet materiale, eller lagt en ny belægning øverst.
Det er åbenlyst at det pt. ikke eksisterer samlede erfaringer for hvordan et lergulv opbygges, så det kan klare belastningen i en familiebolig. Derfor er lergulvet stadig et eksperiment, hvor den enkelte bygherre bør orientere sig grundigt inden anlæggelsen, så tidligere fejl undgåes.

Erfaringer

De negative erfaringer som fremtidige bygherrer bør tage højde for er følgende:
* Gulvet bliver alt for mørkt.
For at hærde gulvets overflade er det nødvendigt at påføre flere lag linolie eller fernis. Hermed bliver lerets lidt mørke jordfarve, endnu mørkere. I mange bæredygtige huse er lysindfaldet i forvejen lavt, pga. tykke vægge og store tagudhæng. Hvis gulvet er for mørkt absorberes en del af det i forvejen sparsomme lys. Gulvet kan lysnes med tilslag af kaolin til mørtelen.
* Gulvet går i stykker på områder som er dækket af gulvtæpper, møbler o. lign. Årsagen hertil er formentlig at lergulvet på trods af overfladebehandlingen, optager og afgiver større mængder fugt, dvs. udvider sig og trækker sig sammen. I de områder hvor fugten ikke kan afgives med samme tempo, som på det fritliggende gulv, revner lermassen, pga. spændingerne mellem de 2 flader.

Lergulvets psykologi

De fleste kender oplevelsen af støbte betongulve som værende kolde. Omvendt forholder det sig med ler. Leret giver en blød og varm udstråling. Herved opleves gulvet som værende mere varmt at færdes på. Selvom et givent lergulv og betongulv har samme temperatur, vil lergulvet opfattes varmere, hermed kan opholdstemperaturen i rummene være lavere.
Forskning i menneskers opfattelser af gulvbelægninger viser at den forskellige oplevelse af materialer som henholdsvis "kolde" eller "varme" kan give forskelle i den anvendte rumtemperatur på op til 2 grader.

Lergulve med gulvvarme

Lergulve kan anvendes sammen med gulvvarme. Lermassen er dog længere tid om at tørre op end betongulvet, der kan derfor gå lang tid inden det kan tilrådes at sætte varme på slangerne.
Ved opbygning af lergulve med gulvvarme bør det overvejes om hele støbelaget skal udføres af lermasse, idet en tyk lerplade kan have svært ved at tørre op, uden revner. Alternativt kan der suppleres med stabilgrus, lægges et ekstra lag armering (rivenet) i støbelaget, eller udlægges lermasse af flere omgange, så optørring er mulig.

Lergulve som underlag

Enkelte bygherrer har anvendt lergulve som underlag under trægulve eller andre gulvbelægninger. F.eks har en bygherre eksperimenteret med at lægge et trægulv direkte på lergulv med gulvvarme. (uden strør) Her er anvendt en forholdsvis tør lermasse (stigrus) og gulvet har stået til optørring i meget lang tid, for at sikre affugtning. I Tyskland er der lavet forsøg med lergulve, med en øvre belægning af kokostæpper fremfor overfladebehandling. Tæpperne er lagt af direkte på den ru leroverflade.



Oprindelse og historie



Lergulves oprindelse fortaber sig i historien. Formentlig har fortidens mennesker opdaget at lerholdig råjord, nemmere lader sig glatte end andre jorde.
I dag lider de fleste af den fordom, at fortidens gulve udelukkende var simple foranstaltninger af stampet lerjord, med revner og ujævnheder.
Der er dog intet som udelukker at man både i jernalder og middelalder også har lavet gulve med fine overflader ! Metoder til glitning og ikke mindst vedligeholdelse og udfyldelse af revner med meget fint sand, har været og brugt også dengang. 



Anvendelse



Lergulve kan anvendes på områder, hvor slid-belastningen ikke er for stor.

Lergulvets farveskala ligger i de mørkere toner af gul, rød, brun eller blå/gråsort. gulvet er derfor kun egenet til rum med kratigt lysindfald.



Planlægning og forberedelse


Klaplaget rettes til

Udlægning af stigrus på varmeslanger

Der udlægges et tyndt slidlag

Gulvet i Frilandshsuet linoliebehandles

Lergulve kan opbygges på mange måder, og af varierende materialer.
Gulvene er generelt opbygget som følger:
* Behørigt underlag som opfylder bygningseglementes krav til varmetab og kapillarbrydende effekt, samt sikring mod linietab ved overgang til fundament.
* Afretningslag f.eks af stabilgrus eller stigrus. Afretningslaget kan erstattes af EPS-plader.
* 1 eller flere støbelag, af armeret ler, med god bæreevne.
* Slidlag.
* Afslutning af slidlag af fint sand eller lervælling.
* Overfladebehanling af linolie, fernis eller voks.

 

Lergulvet minder i sin opbygning om traditionelle cementgulve. Her skal selve støbepladen dog være af mindre tykkelse end i cementgulvet, da der ellers nemt opstår svindrevner i lermassen hvis den lægges ud i for dybe lag.

Underlag

Gulve skal anlægges på et korrekt opbygget terrændæk, som overholder gældende bestemmelser til isoleringsevne, kapillareffekt, tæthed og linietab.
Kravene er følgende:
U-værdi:
0,20 for gulve uden gulvvarme
0,15 for gulve med gulvvarme
(Kravene skærpes i det nye reglement til henholdsvis 0,15 og 0,12)

Isoleringskravene svarer til 75 cm muslingeskaller, 50 cm Lecanøder eller 22 cm flamingoplader.

Fundamentet skal sikres mod linietab. (Varmetab gennem fundamentsoklen), normerne for fundamentet isoleringsevne er:
U=0,20
Linietabet kan forhindres ved at isolere soklen. gennem anvendelse af Letklinker-fundablokke, indskud af flamingo mellem soklens formur og bagmur, eller ved isolering af soklen indefra.

Det er vigtigt at være opmærksom på at der kan være et betragteligt varmetab via kuldebroer og konvektion.

Det er yderst tvivlsomt om sokler af komprimerede muslingeskaller, i sig selv isolerer godt nok til at forhindre linietab, ligesom det ved gulvvarme anbefales at anvende et højisolerende lag mellem skaller og lergulvet, f.eks af EPS.

Se mere om opbygning af underlagene i artiklerne:
* Terrændæk med muslingeskaller
* Gulvvarme

Afretningslag

Lergulvet kan lægges direkte oven på det kapillarbrydende lag. Det anbefales dog at udlægge et klaplag eller afretningslag mellem gulv og lerstøbelag. Afretningslaget skal bestå af egnet geologisk materiale, som nemt kan nivelleres og komprimeres til en fast og ret overflade.
Materialet kan være "stigrus" eller "brolæggergrus" også kaldet Magadam, eller ordinært stabilgrus. Mange foretrækker dog sti-eller brolæggergrus, da de begge er let lerholdige, og derfor kan danne en god overgang til ler-støbelaget.

I gulve med gulvvarme skal man sikre at der ikke kan være varmetab til de underliggende lag. Afretningslaget er varmeledende, og medfører at den mængde materiale der skal varmes op af det gennemstrømmende vand bliver stor.
Det sikres bedst ved at lægge lergulvet af på EPS-plader. Selvom tykke lag af muslingeskaller i sig selv kan opfylde kravene til terrændæks isoleringsevne, så vides det ikke om der kan være et varmetab, som er affødt af konvektion i skallerne. Ofte er skallaget afsluttet et stykke over jordniveau. Herved kan der dannes afsæt for træk ind under huset, hvis skallaget ikke sikret behøringt mod vindpåvirkning.

Støbelaget

Lermassen til støbelaget laves af en god bredspektret mørtel, evt. tilsat armering af fibre eller papirgranulat. Der finde ingen generel anvisning for hvor fed lermassen skal være. Det anbefales at lave nogle test med varierende lerblandinger og armeringer.
Lermassen må ikke danne svindrevner der er for store til ta glitte ud igen. Omvendt må massen heller ikke være så porøs efter optørring at den kan erodere i overfladen.

Slidlag

Slidlaget laves af mørtel med fint sand, og evt. tilsætning af fin armering, hærdende tilslag og eller linolie.
Armeringen skal være meget fin i slidlaget. F.eks kan bruges defibreret papir eller dyremøg.
Hærdende tilslag kan være meget fint stenmel.

Ønskes gulvet lysere end lerets egen farve, kan tilsættes kaolin eller marmormel. Den type af kaolin som kaldes porcelænshvidt er langt finere i strukturen end typen der kaldes pibeler. Linolie mørkner gulvet og skal ikke tilsættes lyse gulve.

Overflade/finish

Der er meget vigtigt at gulvet glittes i overfladen. Glitningen presser de små lerpartikler sammen og gør overfladen sammenhængende, stærk og vandafvisende.
Efter glitningen bør gulvet behandles med en overfladebehandling der gør gulvet vaskbart. Behandlingen kan være linolie, fernis, voks eller en lim/kasein behandling.

Vedligeholdelse

lergulvet renholdes ved almindelig vask med brun sæbe. Små revner og sprækker, kan fyldes med meget fint sand, udglittes med ler og genbehandles med den anvendte overfladebehandling.
Overfladebehandlingen skal genopfriskes efter behov.



Byggeregler og forskrifter



Lergulve kan frit anlægges i henhold til bygningreglementet, hvis ellers bestemmelser vdr. isolering af underlag, radonsikring osv er indfriet.



Indkøb, leverancer og pris



Ler og geologiske materialer iøvrigt købes ved grusgrav, entrepenør eller tilsvarende leverandør. Indkøbsprisen er meget lav.

Linolie, fernis o.lign til overfladebehandling kan med fordel købes direkte ved producent eller importør, f.eks i 50 l. dunke.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Friland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.