preload loader
Stangbønner

Stangbønner på stativ af hasselkæppe

 

Dyrkning af Stangbønner

Stangbønner kan sås direkte i bedet i maj og juni. Jorden skal være varm. Kolde våde perioder under spiringen kan ødelægge frøene. Jorden kan beredes ved dækning med plastic eller fiberdug før såning og under spiringen.

Stangbønner kan også sås i drivhus i potter og plantes ud for at undgå at frøene rådner i jorden hvis der bliver koldt lige efter såningen. Plant stangbønnerne op ad et stativ, idet de kan blive op til 3 m høje.

Der går mindst 2 måneder fra såning til begyndende høst. Bønnerne må ikke spises rå (det kan give mavepine), så husk at koge, stege eller dampe dem inden brug.

Fælles for bønner og ærter er, at de via et samarbejde med nogle bakterier i rodzonen kan samle kvælstof til planternes vækst, hvilket betyder at man ikke skal gøde med kvælstof - og at det kvælstof der er samlet i jorden kan udnyttes af efterfølgende afgrøder, man vælger at sætte i jorden når bønnerne er fjernede.

Bønnebed

I bedet står: Stangbønner, buskbønner og aspargesærter


 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Frilandshaven

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.