preload loader
Skorzornerrod

En lang skorzonerrod er taget ud af tønden

 

Dyrkning af Skorzonerrod

Scoronera hispanica

Skorzonerrod er en flerårig plante. Det første år danner planten blade og en spiselig pælerod. Roden indeholder mælkesaft, der viser sig, hvis roden beskadiges. Det andet år får planten gule blomster og roden vil fortsat kunne spises.

Skorzonerrod såes sidst i april, 1-2 cm dybt, med en planteafstand på 10 cm og en rækkeafstand på 30 cm. For at plantens lange pælerod kan udvikle sig,  skal jorden være dyb og porøs. I tørre perioder skal planten vandes. Rødderne kan høstes fra oktober.

For at få ekstra lange og lige rødder har Jørgen valgt at så skorzonerrod i en olietønde, med siet kompostmuld, så rødderne kan få frit spil, uden småsten og knolde. Tønden blev inden plantning delt over på langs med en vinkelsliber og samlet igen med trælister og skruer, så tønderne nemt kunne skilles ad i oktober, og rødderne let kunne tages ud af jorden. Det viste sig, at være en god ide. Jørgen høstede flotte lange rødder og ingen gik i stykker.

Skorzonerrod kan overvintre i jorden, blot de dækkes med nogle blade. Men de kan også opbevares i en hjemmelavet grøntsagskule.

Skorzonerrod

Tønden, hvor skorzonerroden gror, er sortmalet, hvilket bevirker at jorden i tønden er varmere end jorden i bedet. Det giver planten gode vækstbetingelser

Skorzonerrod

Her ses den åbnede tønde. Den flotte skorzonerrod har været let at trække ud af den løse jord

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Frilandshaven

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.